tirsdag den 14. juni 2011

Vintanker.dk's pointsystem til vurdering af vin

OPDATERING 14. JULI 2011:
Efter at have brugt pointsystemet et par gange, har jeg valgt at ændre ordlyden af hver karakter en lille smule. Jeg har før skrevet at det for mig giver bedst mening at man ikke bare giver en vin en karakter, men at der følger en forståelig ordlyd med den karakter.

Ændringen jeg hermed foretager, betyder at første del af hver karakter består, mens anden del af hver beskrivelse tages ud. Da jeg aldrig bare giver en vin en karakter, men også altid skriver mine oplevelser og smagekommentarer med, synes jeg det giver mening at karakteren ikke er så specifik. Så fremover betyder karakterene følgende:

A: En exceptionel vin, en topvin.
B: En fremragende vin. 
C: En god vin. 
D: En middelmådig vin. 
E: En dårlig vin.


ORIGINALT INDLÆG:
Jeg har nu lagt mig fast på det pointsystem jeg vil bruge her på vintanker.dk når der skal vurderes vin. Jeg har gjort mig mange overvejelser, men vinlex.dk's artikel om netop dette emne, gjorde udslaget. Derfor benytter jeg mig af et 5-point system.

Da jeg godt kan lide at der hører en god og fornuftig beskrivelse med til en given karakter, og fordi jeg syntes at vinlex.dk netop har det, vælger jeg at benytte mig af en revurderet udgave af deres beskrivelser. Det skal dog påpeges, at jeg også vil benytte mig af plusser inden for hvert trin, hvilket betyder at den bedste karakter der kan gives er et A+, mens den dårligste er et E. Plusset betyder altså at vi befinder os på beskrivelsen af den givne karakter, men at vi er på vej op i nærheden af den næste karakters beskrivelse.
Karaktererne og beskrivelserne ser ud som følger:
A: En exceptionel vin, en topvin. En vin i perfekt balance og yderst kompleks. 
B: En fremragende vin, som er i god balance og har stor kompleksitet. 
C: En god vin, som byder på en vis grad af kompleksitet. 
D: En middelmådig vin, som sjældent har den store kompleksitet. 
E: En dårlig vin.
Med plusserne giver det en skala der egentlig rummer 10 karakterer, men lad os se om ikke det kommer til at give mening.

2 kommentarer:

  1. Er med på overstående. Kender godt til Parker-skalaen. Syntes egentlig også den er lidt dum, men tror bare jeg er blevet vant til den (og på den måde er den jo meget god)

    Der er ikke andet for end at prøve. Regner med at jeg skal bruge A'er MANGE gange til vinaften.

    SvarSlet
  2. Jeg har virkelig også vendt og drejet tanken. Om man "bare" skal hoppe med på Parker-skalaen, fordi vi jo syntes vi kender den så godt. Men så kom jeg jo frem til, at det ofte er kommentaren knyttet til karakteren som giver mening, og hvor jeg er nu, kan jeg som sagt ikke smage forskellen på en vin med 89 og 91 point. Jeg tror det er SYNET af at der står ni-et der gør at jeg syntes den er LANGT bedre end en der "kun" står otte-ni ved, og så ryger ideen sgu lidt.
    Men lad os se hvordan vi syntes karakterskemaet virker, og er det helt åndsvagt, ændrer vi det bare. Det skal give mening.

    Og ja, hav endelig godt med A'er med. Det bliver godt.. tror jeg.. håber..

    SvarSlet