"Undskyld, tjener. Der er æg i min vin!"

Overskriften til dette indlæg lyder som starten på en dårlig vittighed, men ikke desto mindre er det tæt på hvad min gode vinven Palle tænkte forleden.

Han havde gang i en tilfældig flaske australsk, da hans øjne opdagede følgende information på bagetiketten:
"Indeholder sulfitter, æg, mælk". SAY WHAAA?

Den med sulfitter, den er vi helt med på, de er jo nærmest i alle vine, men æg og mælk? Den er sgu ny, i hvert fald for os, for hvad pokker laver æg og mælk i en rødvin?

Sandheden er, at de intet har at gøre i en vin, og at de heller ikke er tilstede, på trods af at etiketten informerer om det. Tilsyneladende er det nemlig et myndighedskrav, at der skrives på bagetiketten at en vin indholder æg og mælk, hvis bestemte bestanddele bruges under vinfremstillingen, netop fordi disse bestanddele er et udtræk af æg og mælk. Præcis ligesom sulfitterne også skrives på.

Disse bestanddeles funktion, handler om at raffinere vine, f.eks. ved at fjerne urenheder. For æggenes vedkommende, drejer det sig om stoffet albumin, som findes i æggehvider. Dette bruges til at filtrere finere rødvine. Det får større partikler til at klumpe sig sammen, hvorefter de falder til bunds i tankene, hvor de kan fjernes.

Mælk er ikke mælk, men derimod casein, et protein som er udtrukket af skummetmælk. Dette bruges som oftest i hvidvine, for bl.a. at forbedre muligheden for at filtrere vinen.

Så sådan er det altså. Her i den søde juletid, fik vi os først en god say whaaa-oplevelse, hvorefter vi blev meget klogere. Eller i hvert fald en lille smule klogere.

Nu ser jeg bare frem til at få serveret en vin med fisk tilsat - det er nemlig også en ingrediens, myndighederne kræver skrevet på bagetiketten.



P.S.
(Og der er selvfølgelig ikke fisk i vin, men derimod husblas, dog i en version lavet af blærerne fra bestemte fiskearter. De bruges i bestemte lyse vine, for at opnå en høj klarhed).

The Grape Grinder Shiraz 2011.. Årets alternative julevin

Den søde juletid er i fuld sving, og det er derfor ved at være på tide at finde frem til årets julevin - vinen som skal pryde bordet den 24. december. Ud over at vinen gerne skal passe bare nogenlunde godt til den fede danske julemad, er der her i huset også fokus på at den bare skal smage godt, samt at det skal være en vin som vil please de fleste medlemmer af familien.

Årets vinvalg er denne gang faldet på en lidt anderledes vin. I år bliver det en flaske fra Sydafrika, fra huset The Grape Grinder. Tidligere har de lavet The Grinder Pinotage, en vin jeg var rigtig godt tilfreds med, og denne Shiraz er seneste skud på stammen. Faktisk er den så ny, at deres hjemmeside ikke nævner et ord om den.

Der er to grunde til, at det er denne vin bliver årets julevin her i huset. For det første var den ikke voldsom dyr, en vigtig parameter. Der er nok mange der går den stik modsatte vej, og gerne flotter sig til jul, men for mig er det penge ud af vinduet. Lige meget hvilken vin man vælger til julemaden, og hvor meget man søger efter det perfekte, så vil man ende med en vin som skal stå godt mod sur rødkål, søde brunede kartofler, en mager fugl, måske lidt sprøde svær, fed sovs.. listen kunne fortsætte lidt endnu. Ikke mange vine kan matche sådan et bord. Ydermere har man måske også hyggedrukket lidt i løbet af dagen - lidt gløgg, en hurtig øl.. dagen er lang, og man skal ikke tørste. Alt lagt sammen, vil det være synd at trække proppen på et brag af en vin. Sådan en vin vil jeg langt hellere nyde, til et måltid hvor det er vinen som får lov at være hovedpersonen, hvor den ikke bare skal være et supplement. Så altså, en billig men god vin er helt klart et hit. Denne koster 75 kroner flasken, men er købt på bud til 60 kroner. Tjek, tjek.

Den anden grund til at denne vin er blevet valgt, er simpelthen fordi den er så anderledes som den er. Jeg har en kærlighed for de lidt skæve vine, og en sydafrikansk vin med tegneserieetiket på julebordet, det kan jeg ikke stå for. Da Thomas fra Smalle Vine, hvor den er købt, så også mente den ville være et godt bud på en julevin, ja, så var jeg sgu klar til at give den et skud.

For ikke at gå fuldstændig blindt til julebords, har jeg prøvekørt en enkelt flaske.

Indledningsvis var jeg virkelig ikke imponeret, grænsende til ærgerlig over at have købt samtlige juleflasker hjem, og jeg var på grænsen til at hælde den ud. Den fremstod simpelthen bare kedeligt. Den var alt for skarp i smagen, let og uden dybde, og slet ikke med de noter og lag som der var lagt op til på bagetiketten. Måske man ikke skal tage den for gode vare, men nu var den jo trods alt i familie med den dejlige Grinder Pinotage, så den havde en hel del goodwill bag sig. Den levede på ingen måder op til det.

Men så på trededagen, der vågnede den sindsygt op til dåd, og falder fuldstændig på plads. Den byder på frugt, syre og fin eftersmag, og ender som en super rar oplevelse. Det var godt jeg fik testet den, for nu ved jeg da, at den skal have sig en kraftig slyngetur, og et par timer eller fire i karaffel.

Med prisen taget i betragning, og tre dage åben, lander vi på karakteren C+. Det bliver spændende at se hvordan den klarer sig, trods alt, til den fede julemad.

Karakter: C+

Domaine Santa Duc Grand Grenache 66 Gigondas 2009

EFTERÅRSVINSMAGNING 2013.
Sidste vin til gutternes store efterårsvinsmagning, blev en tur tilbage til det franske - her Gigondas. Området kaldes også, med uret, Chateauneuf du Pape's lillebror. Det er med uret, fordi området inden for de sidste få år, har produceret usandsynligt gode vine, men stadig til en forholdsvis overkommelig pris. Det kaldes også lillebor, fordi de to områder ligger skulder om skulder.

Huset Santa Duc er et af områdets allerstørste huse, og foregangsmanden for Gigondas-vin, Yves Gras, er manden bag deres vine. En meget respekteret mand, eftersigende.

For nogle år siden viste han Robert Parker rundt på gården, og fortalte ham om netop denne vin. Det var 2007, første årgang af vinen. Han fortalte Parker, at vinen ville komme til at hede Gigondas Grande Grenache GG, hvilket Parker skrev ned. Da Parker kommer hjem, og skulle skrive om sin smagning, kunne han ikke læse sine egne kragetæer, hvorfor han fejlagtigt kommer til at kalde vinen Gigondas Grande Grenache 66.
Yves Gras var derfor helt uforstående, da opkøbere fra hele verdenen, begyndte at ringe for at opkøbe hans Grande Grenache 66. Fejlen var dog sket, og selvom Parker beklagede fejlen, valgte Gras at holde fast i navnet.

At Parker, og Wine Advocate er glad for vinen, til stadighed, ses også ved at denne årgang har fået 94-96 point.

Som vi lagde ud, timer tilbage, sidder vi igen med en vin på Grenache - ganske sjovt at se hvordan henholdsvis Californien og Frankrig udnytter denne drue.

Næsen noterede jeg som meget grøn, urtet. Munden bød på kraftig lakrids, en nærmest krads styrke med kraftig peber, og så de vildeste tanniner. Den var mørk, kraftig, og som jeg noterede, nærmest hovedpineskabende. Det er godt håndværk det her, og jeg kan klart se linket til F Bomb - der er bare skruet sygt op for alting i denne franske version. Det er god vin, men ikke en favorit.

Prisen er 390 kroner hos Bichel Vine, og det er sgu nok fair nok.

Og sådan sluttede en fantastisk vinaften. Min gode ven Palle skal igen have tak for at lægge hus og alting til, og for de fine billeder af vinene. Og Thomas fra Smalle Vine skal have tak for den sponsorerede t-shirt til min lille vinquiz - en trøje som Palle ganske fortjent hev hjem. Gud hvor den klæder ham.