Vinsmagningen nu helt på plads - med ny titel

De sidste flasker til vinsmagningen på lørdag er nu endeligt på plads, og med det nye overblik jer hermed har fået mig, har jeg valgt at ændre titlen på aftenens smagning.
Yes, jeg ved godt at "Lune sommernætter med bulder og brag" var en møg-lækker titel, men set i lyset af hvilke vine der bliver præsenteret, samt det faktum at vi er midt i en OL-tid, ja, så skal titlen altså ændres.

Netop med udgangspunkt i OL, hvor hele verden mødes, bliver titlen slet og ret "OL-smagning". Der vil være deltagere fra mange forskellige lande, og om nogle stiller op med flere deltagere, ja det må tiden vise.

De kedelige kan også bare kalde smagningen for "World Wide Wine Tour 2".

En vinsmagning i horisonten - oh, hvilken udsigt

Vinene fra den sidste smagning jeg afholdte

Der er få ting der glæder mig så meget, som at samles med gutterne og smage os igennem en række, forhåbentlig, gode vine.
Fra tid til anden samles vi et par stykker, og drikker et par flasker, men de helt store smagninger er der desværre lidt længere imellem. Faktisk er det lige gået op for mig, at det nu er over et år siden jeg sidst afholdt en smagning for alle gutterne.

Derfor er det mere end på høje tid at jeg igen får samlet drengene til en omgang vin, og det hele går for sig på lørdag.
Sidste smagning som jeg afholdt, var helt tilbage i juni sidste år. Det var den store World Wide Wine Tour, og dengang kunne min gode, og ældste ven, Rasmus ikke være med.
Siden var vi samlet til den store og legendariske smagning hos Bjarne, og sjovt nok var Rasmus heller ikke med der. Den mand (Rasmus) er bare top-uheldig, hvorfor jeg denne gang har sørget for, at lørdagens vinsmagning falder på en dag hvor netop han kan. At alle de andre gutter så også kan, det er jo bare fantastisk.

Jeg kan, som altid, ikke sige så meget på forhånd om aftenen, men et par tanker jeg har gjort mig, kan jeg da godt lige dele.

Den nuværende titel for aftenen er "Lune sommernætter med bulder og brag" - en rigtig fesen titel der lægger op til, at vi alle bør iføre os løse hvide bomuldsskjorter, gerne med puf på ærmer og skuldre.

Til min sidste smagning, WWW-Tour, gjorde jeg mig nogle overvejelser om antallet af vine til sådan en smagning. Dengang drak vi ni vine, og det viste sig lige i overkanten, da der ikke blev drukket op, ligesom at enkelte af gutterne begyndte at råbe efter øl.
Derfor vurderede jeg at ni vine var for mange for vores gruppe, og at vi nok burde drikke lidt færre, men den legendariske smagning hos Bjarne, viste mig at så mange vine (og flere til) sagtens kan lade sig gøre.

Derfor har jeg nu konkluderet, at det var gutterne der til min sidste smagning var nogle uopdragne hunde, og at ni vine slet ikke er for mange. Jeg møder dem på halvvejen, og vi lander på ca. otte vine.

Mere kan jeg ikke nævne nu, men der kommer selvfølgelig fuld afsløring efter smagningen - både omkring hvilke vine vi skal drikke, og om gutternes opførsel.

Burchino Genius Loci 2005 gensmagt

Så er det igen tid til lidt nyt her på bloggen. Det har været sommerferie, og familien og jeg har både været landet rundt og et smut i Berlin, men nu er der igen ro på, og dermed tid til igen at blogge. Og imens kæresten kigger væk, så lad mig bare få lettet mit hjerte: jeg har savnet bloggen, og jeg er sikker på at den også har savnet mig.

Første indlæg efter ferien, skal være en tilbagevenden til en vin jeg for godt et år siden havde en rigtig dårlig oplevelse med. Det var en italiener ved navn Genius Loci som jeg dengang drak under helt forkerte omstændigheder, der, håber jeg, spillede ind på min oplevelse af vinen.
Jeg tog vinen med over til svigerforældrene, og jeg må sige at oplevelsen denne gang var en helt anden.

Vinen er lavet på 100% Sangiovese fra marker med meget lavt udbytte, og er, som druen næsten indikerer, en italiener fra Toscana.

Som sidst jeg smagte vinen, var der ikke megen duft at skrive hjem om - den fremstod næsten lidt kedelig. Virkelig ikke et godt tegn efter sidste smagning. Men, men, men... Så snart vinen kom i munden, blev al frygt gjort til skamme.

Smagen bød, lidt overraskende, på fad, læder og jordede noter. Der var en fin og mellemkraftig smag, der faktisk smagte rigtig godt, især til svigermors frikadeller. I grunden viste vinen sig nok noget bedre end kun at blive brugt som frikadelle-vin, men da den nu gjorde det, ja så præsterede den jo altså over alle forventninger.

Jeg er super glad for at have oplevet denne vin fra sin sande side, og jeg lander på et flot C.

Karakter: C (og et B hvis den drikkes til svigermors frikadeller)

Drikker man vin på Roskilde?

En tæt tåge en sen nat (tidlig morgen?) bidrog kun til den fantastiske stemning på årets festival.

Det var i usandsynligt godt selskab, at jeg i sidste uge indfandt mig på dyrskuepladsen i Roskilde, til Roskilde Festival årgang 2012. Min gode ven Palle og jeg var draget derned for gud ved hvilken gang, for at høre musik og slappe fuldstændig af, og det betyder gerne at vinen for en uges tid er sat fuldstændig på pause, for at blive erstattet af iskolde fadøl. For i mit hjerte er der bare et eller andet med vin og Roskilde Festival som ikke helt stemmer.

Palle har dog før snakket om vinbaren Malbecks fortræffeligheder, og da de igen var at finde på festivallen, var der alligevel åbnet op for at dette års festival skulle byde på lidt god vin. Oven i hatten sørgede vi også selv for lidt gode druer, i form af en flaske Vinaceous! Red Right Hand (yes, musik-fan, vinen blev taget med fordi der er et musik-link i titlen: Nick Cave har lavet et nummer der hedder Red Right Hand. Vi er vin- OG musik-fans), så måske skulle 2012 være året hvor vin alligevel fik sin plads på festivallen.

Inden jeg kaster mig ud i at fortælle om mine vinoplevelser på årets festival, så lad mig lige få clearet en enkelt ting: Dem som har været på Roskilde Festival vil nikke genkendende til, at den faktisk er meget kendt for indtagelsen af vin. Nemlig i form af 1 liters rød og hvid papvine.
Jeg kan godt se at det er en billig måde for gymnasieelever at blive stiv på, men for mig handler festival og alkohol om andet end at blive stiv (navnlig hygge), ligesom vin ikke bare er vejen til at blive stiv, så jeg skal være ærlig at sige at jeg aldrig har prøvet disse vine, ligesom at jeg heller ikke har noget behov for at prøve dem (i år blev der faktisk afholdt vinsmagning i disse vine, hvor en professionel (??) smager nærmest dømte rødvinen udrikkelig - jeg tror ikke jeg kommer til at smage disse vine i årene der kommer).

Tilbage til den vin jeg så faktisk drak, så lad os starte med vinbaren Malbeck. Normalt er de at finde på Istedgade i København, men i Roskilde-ugen er de også at finde bagerst på festivalpladsen, tæt på Cosmopol- og Pavilion-scenerne. Her havde de indrettet sig med en lille bar, og en 5-6 langborde hvor de købte varer kunne nydes.
Malbeck byder på vine fra Argentina, og udvalget på festivalen var ganske fint. Man købte per glas, og priserne var fra 40-80 kroner glasset. Jeg tror vi endte med at smage hele striben, og jeg må sige at det faktisk var rigtig god vin vi fik indenbords. Jeg har selvfølgelig ikke en eneste note med derfra, for vi var på festival, klokken var lidt over middag, og vi var allerede på vej til at blive småsnaldrede.
Spørgsmålet der kan poppe op er så, om det så fungerer med en vinbar på en festival? Også i den grad. Godt indslag og god adspredelse fra al øldrikkeriet, og Malbeck er helt sikkert en vinbar jeg skal aflægge et besøg igen.

Mens vi sad på Malbeck, stødte min anden gode ven, Frank, sig til selskabet, og det endda med hans gode ven, Grünewald, og efter lidt indtagen af druer sammen med dem, blev vi enige om at fortsætte i vores (Palles og min) lejr til den medbragte flaske.
Flasken var som tidligere sagt en Red Right Hand fra Vinaceous!, og den kan du læse lidt mere om her. Som det kan ses på billedet, blev den indtaget i tilpas fine omgivelser, af de fineste plastic-vinglas (medtaget fra Malbeck) og selvfølgelig i fortræffeligt selskab.

Igen mindes jeg ikke mange detaljer, men det forekommer mig at det var en udmærket flaske vin, og den var endda ganske fornuftigt tempereret. Flot arbejde, Hr. camping-vinkyper.

Flasken blev hurtigt tømt, og vores lille fest fortsatte i et fortelt (der kom vist lidt regn), hvor den stod på Gammel Dansk, øl, guitarspil og Niels Hausgaard-viser (Frank og Grünewald er fra Nordjylland og kan dem alle med dialekt og det hele). Fantastisk.

Tilbage står jeg så med det store spørgsmål, om god vin og Roskilde passer sammen. Jeg må være ærlig og sige ja, det gør det - for mig (og Palle) i hvert fald. Det er lige som om at man skifter tempo, nydelsen af alkohol er ikke kun en del af hyggen, men får også et eget fokus, og det var faktisk virkelig fantastisk. I fremtiden skal der helt sikkert flere gode flasker vin med derned, og Malbeck skal klart besøges, både ude i den virkelige verden, og igen til næste år, på Roskilde.

Rock on!

Villa Jolanda Moscato D'Asti

For ikke så mange uger siden sad kæresten og jeg og kiggede Super Bests tilbudskatalog igennem (jeps, kvalitetstid med kæresten), og der faldt vi over den her flaske Moscato til omkring en 50'er. Nu er vi overordentligt glade for perlende Moscato, og da ingen af os kunne stå for den usandsynligt hæslige flaske, blev en enkelt købt med hjem.

Forleden var der så høj sol, hvilket gav anledning til at få smagt den. Der var dømt topfesen taverna-stemning - selvfølgelig med 90'er ikonet: champagneglas med sort stilk.

Jeg vil ikke gøre så meget ud af dette indlæg, da oplevelsen ikke var noget særligt at skrive hjem (eller på bloggen) om. Yes, det var Moscato D'Asti i smagen, men den var underligt underspillet (læs: der var ikke synderlig megen smag), og boblerne var meget meget svage (blid brus, måske?). Den blev drukket, men vil til hver en tid hellere bruge færre penge og drikke Faktas - den er rigtig god til en varm sommerdag i haven.

Fortsat god sommer.

Kaesler Barossa Valley Avignon 2008 Vintage

Sommerferien er i fuld sving, og som planlagt er der igen kommet gang i vindrikkeriet. Forleden blev det til den australske Kaesler som jeg købte i Løgismose for godt en måned siden - det er den med den åndsvage bagetiket jeg beklagede mig over.

Det er et GSM-blend, og ifølge Kaeslers hjemmeside er Grenache- og Mataro-stokkene 70 år gamle, mens Shiraz-druerne er blandet fra stokke der er 40 og 105 år gamle. Der er altså chance for at det her kan smage rigtig godt (vin fra gamle stokke kan bare et eller andet), men også risikoen for at det kan blive en tand for koncentreret til min mund.

Vinen er dyb mørk rød, med en nærmest støvet fylde. Fine gardiner ned langs glassets kanter.
Der bydes ind med duft af balsamico, svag svag kold køleskab, sød frugt, solbær måske, og lakridssirup.

Den sidste vin jeg drak var en "ægte" Rhone-vin (også på GSM), men for mig var den en tand for sød og ukontrolleret - spørgsmålet var om denne australske pendant var det samme?
Heldigvis ikke. I smagen var der en flot styret sødme, god varme og en fyldig kraft i smagen. Alkoholen (15% - SMASK) er tydeligt til stede, men føles alligevel rimeligt godt styret - ikke som i Lirac'en. Den kunne dog godt tåle at dampe lidt af, så vinen hældt på glas en times tid før nydelse, er ikke af vejen.
Der er ikke nogle nævneværdige tanniner, men alligevel en fint styret og harmonisk vin. Afslutningsvis bød der sig lidt pebber til, og jeg oplevede små glimt af portvin, især i eftersmagen.

Samlet set var det her en rigtig god oplevelse, og en noget andet oplevelse en den franske. Vinen kostede 153 kroner, og jeg skrev i sin tid at sådan en pris, trods alt stiller lidt forventninger, og de blev stort set indfriet.
Jeg kunne måske godt have ønsket mig lidt flere tanniner, og en lidt mere dæmpet alkohol, men det ødelægger ikke oplevelsen af en god vin. Vi ender derfor på et fint og flot C.

Karakter: C