Vi startede som tidligere skrevet med at se "Sideways". Hvilken fantastisk måde at starte en vinaften på, og hvilken fantastisk film. Det endte dog med kun at være Palle og mig der så den, og Thomas der ville ankomme som den sidste, endte med at komme som den første. Allerede tidligt var der lagt op til en ganske uforudsigelig aften.
Temaet for aftenen var World Wide Wine Tour. Vi har drukket rigtig meget italiensk og australsk før i tiden, men vi er alle meget interesserede i at smage os ind på andre vinlande, og med aftenens tema ville jeg forsøge at åbne lidt op for hvad resten af verden netop kan byde på. Men der skulle også bydes på for os velkendte vinlande, hvilket Palle bidrog til med vin nummer fire.
Aftenens vine bestod derfor, i drukket rækkefølge, af:
Muhr-van der Niepoort Spitzerberg 2006 fra Østrig
Laurence Féraud Châteauneuf-du-Pape 2006 fra Frankrig
Vinâ Herminia Duque de Huescar 1996 fra Spanien
Garitina Barbera d'asti Superiore 2007 fra Italien
Aalto Ribera Del Duero 2007 fra Spanien
Kanonkop Paul Sauer 2005 fra Sydafrika
Dominus Estate Napanook 2004 fra USA
Gotham Old Vine Mataro 2007 fra Australien
Torbreck The Struie 2006 fra Australien
Jeg gennemgår vinene i separate indlæg, så tryk på hver vin for at læse mine kommentarer.
De spørgsmål jeg synes der rejste sig i løbet af aftenen, er angående antallet af vine samt problemerne ved at give vin point.
Jeg har op til vinsmagningen snakket lidt med Simon ovre fra Winelover, omkring antallet af vine til en smagning, og hvordan man kommer igennem mange vine uden at gå død. Hans løsning var at drikke halve glas, så man ligesom kunne "strække" smagsløgene længere. Desværre var vi alt for udiciplinerede, og selvom vi startede med små glas, endte vi omkring fjerde eller femte vin med at fylde hele glas op. Så da vi nåede ud omkring den syvende vin, var vi helt smadrede i munden, og det var svært at vurdere kvaliteten i samme grad som vi kunne ved de første vine.
Samtidig var der flere af deltagerne, der grundet mængden af vin, gik lidt død i rødvin, og derfor mere havde lyst til en kold, perlende øl. Planen var jo ellers at vi ville smage os igennem vinene en gang mere, for at se hvordan de havde udviklet sig, og selvom jeg gerne ville gensmage vinene, må jeg også indrømme at det var svært at vurdere særligt meget til sidst. Der var simpelthen røget for meget vin indenbords. Derfor skal man måske holde sig til omkring de seks, syv vine? Det tror jeg i hvert fald at vi skal.
Det andet problem der opstod, var omkring det at give en karakter. Som mit pointsystem er nu, oplevede vi et problem med de beskrivelser der er koblet på hver karakter. Karakteren C betyder f.eks. "En god vin, som byder på en vis grad af kompleksitet". Der var flere vine vi synes var gode, men som måske ikke var synderligt komplekse. Så skulle den givne vin måske have et D (eller D+), men så var vi nede i en beskrivelse der lød "En middelmådig vin, som sjældent har den store kompleksitet". En beskrivelse vi synes var alt for hård.
En løsning kunne være kun at beholde den første del af beskrivelserne, altså "En god vin" eller "En middelmådig vin", osv. men jeg overvejer også om man helt skal lade være med at give karakter, og i stedet holde sig til at give en beskrivende kommentar. Men derved ryger overskueligheden måske en smule?
Her har jeg nok brug for at andre byder ind med deres tanker. Hvad giver mening for jer? Og bliver det hele bare meget nemmere hvis jeg skifter over til Parkers 100-point system?
Giv jeres besyv med, og læs så ellers kommentarerne til hver enkelt vin.
Hej Jesper
SvarSletDet ser lækkert ud ;)
Det glæder mig, at Aalto og Paul Sauer klarede sig så godt, da det også har været højdepunkter i vores smagninger.
Ja, man skal sgu' passe på med for store glas,fordi det så nemt går ud over de sidste vine. Men hvis i foretrækker at hælde en del på, så er det da en god ide med færre vine. I kan jo også nøjes med et par flasker og nyde dem i hele glas og snakke om de respektive vine. Til tider kan det jo være rart ikke at få en masse forskellige smagsindtryk. Og så supplere med en perlende øl her i sommervarmen :)
Bedste hilsener
Simon
Hej Simon
SvarSletTak for din kommentar :)
Ja, jeg må godt nok indrømme at både Aalto og Paul Sauer var fantastiske vine. Jeg glæder mig virkelig til at smage dem igen, selvom Paul Sauer må blive i årgang 2007. Er ikke sikker på at det får den store betydning.
Jeg er enig i at færre vine nok er vejen frem. Omkring juletid sad jeg faktisk med tre venner hvor vi åbnede tre flasker, og det var en langt mere koncentreret oplevelse, hvis man kan sige det sådan. Vi gav os mere tid til hver vin, måske også fordi vi vidste der kun var de tre.
Nu hvor sommeren er over os, er der ingen tvivl om at der vil blive åbnet lidt flere perlende iskolde øl, end tunge rødvine ;) men det er også helt ok, hvis du spørger mig.
Hilsen Jesper