En fantastisk aften, den store OL-smagning i lørdags, er nu kun et minde, men hvilken aften det var. Det var nok den mest fokuserede af de vinaftener vi har holdt, og alle gutterne var mere end parate og villige til at snakke, smage og diskutere vin, og der blev med stor iver gættet på alt fra druer til årgange. Det var en aften der bød på ganske store overraskelser, nogle enkelte skuffelser, og så lærte vi faktisk en hel del undervejs.
Dagen startede tidligt for Palle og mig, med et besøg i Supermarco i Sydhavnen, hvor vi købte
virkelig godt ind af kød og brød, pesto, artiskokhjerter, oliven, soltørrede tomater og hvad der nu ellers hører sig til.
Godt hjemme fra indkøbsturen stod den på den årlige klassiker, et gensyn med Alexander Paynes fantastiske film, Sideways. Det
er bare en hamrende god film, og altid en god åbner inden det skal handle om at snakke og smage vin.
Inden vi rigtigt kastede os ud i smagningen, lagde vi ud med en lille quiz, hvor der skulle gættes på alt fra navne på druer, egetræstyper til fadbrug, kinesiske vinhuse og så åbnede vi faktisk også første vin som en del af quizzen.
Eksekveringen af quizzen tog overraskende lang tid, men vi hyggede os mesterligt hele vejen igennem, og der var store roser til quizmasteren for kreativiteten omkring spørgsmål og svarmuligheder. Tak for det, gutter.
Vinderen blev den evigt smukke Frank, der med en slutspurt til sidst, løb af med sejren og den overordentligt lækre præmie (et par reklame-glasvedhæng, så man kan kende forskel på sine to glas med vin. Føj de var gode at have under resten af smagningen). Stort tillykke til Frank.
 |
| Det er vinder-Frank for bordenden, igang med at dufte til vinen. |
Men lad os komme til det resten af aftenen skulle handle om. Den skulle stå på otte vine samt en lille overraskelse, og med titlen OL-smagning in mende, var der lagt op til besøg i en del vinlande. Lad os starte med quiz-vinen.
Jos. Christoffel Jr. Ürziger Würzgarten Riesling Auslese *** 1990
Første vin, som dukkede op som spørgsmål fire i quizzen, var en tysk Riesling fra Mosel i Tyskland. Gutterne skulle gætte land, drue, årgang og pris, og det var de forholdsvis dårlige til. Denne vin var lidt af en overraskelse, da jeg ikke er den store hvidvinsdrikker, og aldrig har serveret hvidvin til hvinsmagningerne.
Vinen er det der hedder en Auslese, hvilket kort kan oversættes til at være den fineste vinkategori i Tyskland, vurderet ud fra druernes mostvægt. Vinene bliver lavet på udvalgte, fuldmodne druer med et meget stort sukkerindhold. Det giver hvidvine der er meget (meget) søde, men som over årene falder i sødme. Derfor tog jeg chancen, og satte denne vin på som en åbner.
Stjernerne i titlen er noget Hr. Christoffel har fundet på. Ved aftapning giver han fadene stjerner, alt efter hvor gode de er, og tre stjerner er bedst. Den samme vin, fra samme årgang, bliver altså kategoriseret i tre forskellige puljer, og kvaliteten for den enkelte flaske afspejles på etiketten. År efter år er det de samme parceller der giver de bedste vine.
Fordi vi smagte denne vin under quizzen, fik jeg ikke noteret mig meget mere end at den var utroligt sød, men at det var et dejligt glas hvidvin. Den var hamrende morgen-pisgul i farven, men duftede bare herligt og frugtet. Vi diskuterede om den måske var
for sød, og det var den for nogle, men jeg kunne nu godt lide den, og set ud fra hvad den er, en hamrende sød vin, så gav jeg den et B. Gennemsnittet for alle gutterne blev et C+. Prisen er købt hos Atomwine for 299 kroner.
Karakter: B
Gennemsnit: C+
Marcato Pian Alto 2008
Efter at quizzen var overstået og maden var sat på bordet, kastede vi os straks over den næste vin. Alle vine blev smagt blindt, så gutterne havde mulighed for at smage uden forudindtagede holdninger, og denne var lidt af en overraskelse for os alle.
Vinen er fra regionen Veneto i Italien, altså Amarone-land, og netop Amarone-metoden spiller ind ved produktionen af denne vin. Den er lavet på 90% Cabernet Franc, 5% Cabernet Sauvignon og 5% Merlot (klassiske Bordeaux-blend), men som med Amarone har man ladet 70% af druerne tørre, hvorefter vinen er lagt på fad i 36 måneder. Disse to ting, tørring og lang fadlagring, lægger op til at denne vin har masser af bulder og brag, og sørme om det ikke også passede.
Der var godt med lækre tanniner, saft og kraft, peber og en god fylde, og så var der en sødme der straks ledte tankerne hen på portvin, en note der også viste sig i smagsindtrykket over tid.
Der var stor glæde omkring denne her vin, hele bordet rundt, og vi endte med at lande på et samlet B, hvilket også var min karakter. Vinen er købt hos Skovgaard Vine til en pris på 189 kroner.
Karakter: B
Gennemsnit: B
Spier Frans K Smit 2005
Tredje vin var jeg selv rigtig spændt på. Det var en sydafrikaner, og netop Sydafrika har vi
før haft stor succes med til vores vinsmagninger, så for mig var det spændende at se om denne kunne performe i samme høje stil.
Denne vin er fra huset Spier Wines, og
her kan du læse mere om hvordan jeg i sin tid fik fat i denne vin. Spier er i bund og grund ikke et vinhus jeg bruger særlig megen krudt på, da de i Danmark nok mest er kendt for deres supermarkedsvin, Savanha. Det er en vin de sælger tre millioner flasker af årligt, og det er i Danmark alene. Noget af en bedrift må man sige, men vidner nok også om hvilket fokus Spier har i produktionen af deres vine - det handler om så meget vin til de færreste penge.
Alt dette er jo i bund og grund ikke noget der bør tale særlig godt for denne vin, men mere interessant bliver det når man finder ud af at vinens navn, Frans K. Smit, dækker over husets winemaker. Han har i 13 år barslet med denne vin som sit eget lille pet-project, og den bliver beskrevet som "en super-premium-vin, den vin man vælger når supervine ikke er gode nok". Salgsgas og lir, men jeg faldt pladask for det.
Årgang 2005 er lavet på 51% Cabernet Sauvignon, 22% Merlot, 22% Shiraz og 5% Pinotage, så en blanding af klassisk fransk og lidt sydafrikansk.
Duften var en stor overraskelse, og måske ikke af den positive slags. Schrøder mente straks at den lugtede af prut, hvilket måske skal oversættes til svovl, men efter lidt tid fik vi sat ordene "skalddyr i råden tang på stranden" på duften, og det var faktisk en beskrivelse vi alle blev meget enige om var passende. Denne lidet flatterende beskrivelse skal dog ikke dykke denne vin, for smagen var helt fantastisk, og især røg og læder stod tydeligt i min mund. Virkelig behageligt, og igen en stor overraskelse fra Sydafrika.
Igen endte vi på et B, og vinen er købt i Super Brugsen for 300 kroner.
Karakter: B
Gennemsnit: B
Chateau Nenin 1961
Vores alle sammens bedste vin-ven Bjarne havde været leverandør af tre vine til aftenen, og første vin kom på bordet som vin nummer fire. Det var en gammel franskmand fra 1961, en ægte Pomerol.
1961 har som årgang den bedste rating for Bordeaux, hvilket kun er forekommet fire gange fra dengang og til nu, 1961 medregnet. Altså et godt år, og Nenin er det år ratet højere end vine som Lynch Bages, Montrose, Lafite Rotchilde og det australske flagskib Penfold Grange.
Det er altid meget sjovt at smage gammel vin, men der er også altid en overhængende risiko for at det er gammel vin på gamle flasker, der bare smager dårligt, og dette var desværre sådan et tilfælde.
Problemerne startede ved proppen. Den var en bitch at få op, og jeg kunne hurtigt se at den var gennemvædet fra top til tå.
Op kom den (og lidt ned) og i glasset afslørede vinen hurtigt at den havde alder. Den var rusten i farven, med kraftig vandet kant. Smagen var til at starte med skarp, tør og sur, og Palle bød tidligt ind med at den ikke rigtig havde nogen smag. Med stor enighed måtte vi sande at den her vin var død, og burde nok også være begravet, og da Schrøder, fuldstændig med rette, proklamere at den faktisk smagte af blod, røg den i vasken. Ærgerligt, men sådan er det nogle gange med de gamle franskmænd. De er sure og smager af blod. Ingen grund til karkatergivning her.
Quinta do Vale Dona Maria Douro 2009
Så er det tid til at også den Iberiske halvø skal repræsenteres her til OL-smagningen, og det gennem denne portugiser. Det er ikke mange uger siden at Palle købte en billig flaske portugisisk, efter store roser fra Gastro, med en ordentlig skuffelse til følge (tænk, endnu engang er vi ikke enige med Gastro - øv), så min mission med denne vin var, forhåbentlig at få vist at Portugal faktisk godt kan lave lækker vin. Omkring samtidig med at Palle drak sin portugiser,
drak jeg også selv en, og den var faktisk rigtig god, så det burde være muligt med god vin fra Portugal.
Vinen er fra regionen Douro, og er lavet på et fieldblend af mere end 40 forskellige portugisiske druer. Lad mig bare afsløre at gutterne ikke ramte druerne i denne vin. Fieldblend betyder i bund og grund, at vinen ikke er sammensat af kendte druer fra forskellige marker, men at man høster marker hvor mange forskellige druer står blandet mellem hinanden.
Denne vin var spændende fordi Wine Advocat (Host-Parker-host) har kåret denne vin til at komme med i opløbet som wine of the vintage, altså årets bedste vin, og dette kviteres med hele 96 Parker-Points. Vi er nok 5-6 år for tidligt på den med at drikke denne vin, men jeg kunne ikke dy mig, med alle de historier der kunne knyttes til den.
Vi var enige om at de 5-6 år for tidligt nok holdt stik. Den var endnu alt for lukket, med en voldsom kraft og power, med peber som det styrende smagsindtryk, med kaffe iblandet. Den var tør, og var som sagt lige nu bare styret af sin kraft.
Karaktermessigt landede jeg på et C, men med en note om at dette er en vin med potentiale. Jeg lovede gutterne at gemme en flaske de der 5-6 år, og så prøver vi igen. Gutterne kviterede til gengæld med en gennemsnitlig karakter på C til C+. Vinen er købt hos Atomwine til 249 kroner.
Karakter: C
Gennemsnit: C til C+
Bodegas Vega Sicilia Pintia 2004
Hele vejen igennem aftenens smagning havde vi to glas hver, så vi kunne smage to vine op imod hinanden. Ved aftenens sjette og syvende vine bad jeg gutterne om at drikke begge glas op, så vi kunne smage disse to vine samtidig og mod hinanden. Drengendes opgave var så, at finde ud af hvilken sammenhæng der var. Der blev gættet længe og klogt, og mange teorier kom i spil, men der blev enighed om at det nok var den samme vin, men med en del år imellem. Faktisk omkring 15 år imellem, mente nogle. Det var dog ikke sandheden, i det der kun var et enkelt år imellem de to vine - en sandhed der måske belyser hvor besværligt sådan en blindsmagning kan være, ikke mindst sent på aftenen.
Denne og næste vin er de to sidste vine som Super-Bjarne har stået for, og især denne er han rigtig glad for.
Landet var Spanien, og linket mellem de to vine er at det er samme hus der står bag, på ens druer (Tempranillo, eller Tinta de Toro), men hvor næste vin kommer fra regionen Ribera Del Duero, kommer denne fra Toro. Toro er en meget varm region, og markerne der lægger druer til denne vin, skulle være ekseptionelt varme, hvorfor man vælger at pakke druerne i små mængder efter plukning, og nedkøler dem i 12 timer, simpelthen for at frembringe en friskere frugtsmag.
De gode Parker-folk har givet denne vin 95 point, og det er jo sikkert ganske fint.
Der var uenighed om denne vin, men personligt var jeg ikke vild med den. Den var utrolig pebret i smagen, og
utroligt stærk og brændende. Det var som om at der var hældt snaps eller vodka i den, så stærkt, og brændende, fornemmede jeg alkoholen. Jeg var virkelig ikke overbevist, og måtte til sidst bare notere at jeg ikke var tosset med vinen.
Alkoholen aftog en smule over tid, og jeg endte med at give vinen et C-. Gutterne var uenige, men et gennemsnit landede på et C+ til B-.
Karakter: C-
Gennemsnit: C+ til B-
Bodegas Vega Sicilia Alión 2003
I vinquizzen inden smagningen havde jeg faktisk lavet et spørgsmål hvor svaret var Bodegas Vega Sicilia. Det viser sig nemlig at Vega Sicilia var med til at sætte Spanien på det moderne vinkort, da de var de første i Ribera Del Duero til at lagre Tempranillo i 100% nye fade, hvilket var noget nær uhørt at gøre, da de gjorde det. Dermed revolutionerede de vinproduktionen for området, og var med til at skabe den smag der nu er genkendelig for moderne spansk Tempranillo-vin. Nogle vil måske kalde det kedeligt, jeg er omvendt en sucker for det - når det er lavet godt.
Til forskel for Toro har man i Ribera Del Duero, hvor denne vin er fra, langt større vintage-variation, hvilket betyder at der kan være et stort udsving i kvaliteten fra år til år. Årgang 2003 skulle dog have været god, og Parker har til denne vin givet 96 point.
Som med den forrige vin, var det igen peber der bød sig til, men også en utroligt lækker sødme. Peberen var en anelse for kraftig, men vinen var alligevel rund og lækker. Jeg fornemmede animalske noter i duften, og i munden bød der sig ristet brød til.
Jeg havde pakket de to vine fint ind, og bad den søde Rasmus om at skænke op, så jeg vidste ikke selv hvilken af de to vine der var hvilken. Alligevel spottede jeg at dette måtte være Riberaen - de kan bare et eller andet i Ribera Del Duero. Jeg har sagt det før, og gør det gerne igen: Ribera Del Duero er mit yndlingsområde i Spanien.
Karaktermessigt lander jeg på et C+, og gutterne kunne i fællesskab svinge sig helt op på et B+.
Karakter: C+
Gennemsnit: B+
Errazuriz Founds Reserve Don Maximiano 2007
Aftenens sidste vin var en jeg købte for nogen tid siden. Palle og jeg havde diskuteret chilenske vine, og hvordan det var et vinland vi bare ikke havde givet mange chancer. Måske ubegrundet forbandt vi chilensk vin med populær konsumvin, hvorfor vi godt ville finde ud af om de faktisk også kan producere kvalitetsvin. Derfor faldt jeg over, og købte, denne vin.
Vinen er fra huset Errazuriz, og denne vin skulle være anset som chiles topvin, intet mindre kan gøre det når gutterne drikker vin. Salgsgassen siger at den kan sammenlignes med klassificerede vine fra Bordeaux, og at den til en smagning, i tidligere årgange, har slået vine som Latour og Sassicaia. Jamen bevares.
Den er lavet på 82% Cabernet Sauvignon, 6% Cabernet Franc, 6% Syrah og 6% Petit Verdot, og har lagret 20 måneder på nye fade af fransk eg.
Jeg skal være ærlig med det samme og sige at jeg stadig ikke er overbevist af chilensk vin. Både duft og smag var fuldstændig som at stikke snotten ind hos en cykelhandler. Ren ventilgummi, og den stramme og sure slags. Gutterne prøvede at bløde noterne op med duft af kirsebær, tyggegummi og måske kommen, men for mig, og efterhånden også en del andre, endte vi bare på brændt gummi.
Og det er egentlig sjovt at det er
den note der, igen må jeg sige, træder frem, for sidst jeg prøvede mig med en chilensk vin var det
fuldstændig samme oplevelse. For megen Cabernet Sauvignon i den brændende chilenske sol, det er bare et match der laver virkelig ulækker og udrikkelig vin. Jeg landede på karakteren D, mens gutterne i fællesskab dingler rundt et sted imellem D+ og C-. Købt til ærgerlige 312 kroner i Vinspecialisten.
Karakter: D
Gennemsnit: D+ til C-
Til at runde aftenen af serverede vi en omgang chokomousse og et glas
J.M.K. hvilket jo altid er godt, og dermed var en noget nær perfekt aften tilendebragt. Vi kom virkelig bredt omkring, og kvaliteten var generelt høj, et faktum der ikke kommer fra mig, men som en konklusion fra gutterne.
For mig var det den italienske og den sydafrikanske vin der var aftenens højdepunkter, og skal jeg pege på OL's endelige vinder, så bliver det Sydafrikaneren. Den kunne bare noget med sin kraft, og især den røgede og lædrede (vist ikke et ord) karakter.
Tak til gutterne for en rigtig god aften, og til Palle for de rigtigt flotte billeder fra aftenen. Lad der ikke gå et år mere før vi holder en lignende aften.
