tirsdag den 21. juni 2011

Så ankom min to-benede proptrækker

Jeg har tidligere skrevet om den to-benede proptrækker, hvor jeg overvejede om man måske skulle anskaffe sig sådan en. Og det har jeg nu gjort. Den ankom med posten i dag, og den er noget så fin. Nærmest sød.

Mens jeg har gået og ventet på den (firmaet sendte den nemlig for længe siden, så forsvandt den i posten, hvorefter en ny blev sendt til mig), har jeg googlet lidt information om proptrækkeren. De fleste indlæg handler om at den kan åbne vin, og at den er noget så uundværlig til gamle propper, men det mest interessante jeg faldt over var, at den i Amerika kaldes for en Ah-So. Folk skriver lidenskabeligt om deres Ah-So, om hvordan den har hjulpet dem i svære tider med genstridige gamle vin (og måske især med de genstridige gamle vins endnu mere genstridige gamle propper).

Selv har jeg kraftigt overvejet at trille en tur ind til Brdr. D's Vinhandel for at købe en pivgammel vin med hjem, bare for at få testet min Ah-So, men jeg er ikke sikker på at jeg får det gjort. Til gengæld skal den hjælpe mig med at åbne samtlige vin på lørdag til den store vinsmagning. Eller måske bare en enkelt; den virker mig en anelse besværlig at åbne vin med.

Til de interesserede er der her en video af hvordan man åbner vin med sådan en fyr, og til de endnu mere interesserede kan den bl.a. købes her. Noter dog at forsendelsen koster det samme som proptrækkeren (75 kroner), hvilket jeg finder en smule ublu da der sad et frimærke på 25 kroner på konvolutten.

Det rene (pr)optrækkeri. (Den beklager jeg)

2 kommentarer:

  1. Umiddelbart ikke noget jeg lige skal ud at bruge penge på her og nu. Jeg har personligt denne - http://img.houseofemmich.dk/products/5002496__1.jpg

    Den er ikke så stilet og fransk-agtig, men den ligger godt i hånden, man bruger ingen kræfter og det tager 2-3 sekunder at åbne flasken og få proppen ud af gevindet igen. Det er sgu smart!

    Men hvis jeg en dag får mig en rigtig gammel vin, så kontakter jeg da dig od din nye ven omgående!

    SvarSlet
  2. Hovedet på sømmet. Det er jo nemlig lige præcis i de tilfælde hvor man står med en gammel vin med skør prop, at ovenstående proptrækker kommer til sin ret.

    Du mindes måske selv Gaja'en fra 71 vi drak inde på Il Senso? Den prop var jo helt latterlig, og det var da kun fordi drengene havde de der kulsyrespyd, at vi fik vin ud af den flaske.
    Og sidst da vi drak gode franske hos Schrøder (hvor du desværre ikke var med), havde vi problemer med både Calon Segur'en fra 82 og med Pichon Longueville Baron'en fra 90. Der havde den tobenede virkelig gjort underværker.

    Men ja, du låner da bare min, og jeg drikker GERNE med af de gamle dråber, som tak :D

    SvarSlet