Californisk vinsmagning here we come

På onsdag er der californisk vinsmagning i København, som jeg sammen med mine gode vinvenner Palle og Thomas har tilmeldt mig. Det vil sige, måske er det kun Thomas og mig der dukker op, for Palle kan blive far hvert øjeblik det skal være, så måske han må hoppe fra. Det må tiden vise.

Det er "De Danske Vinrejser" der står for arrangementet, og det er via deres hjemmeside man tilmelder sig, og det er også der man kan betale for deltagelsen. Tilmelding og betaling er dog to forskellige ting på hjemmesiden, og det har vist sig at være en smule bøvlet.

Når man tilmelder sig vinsmagningen, modtager man en bekræftende email, hvori der står at man snarest vil høre fra dem. Af den grund har jeg ventet med min betaling for arrangementet, da jeg har tænkt at man måske skal have bekræftet at der er plads, eller noget i den stil. Jeg hørte dog aldrig noget fra dem, hvorfor jeg kontaktede dem per mail for at få afklaret betalingsproceduren (endda til to forskellige adresser). Den kontakt har de aldrig responderet på. Hmm.

På trods af mine tvivler omkring tilmelding og betaling, har jeg nu betale for arrangementet, men jeg kunne godt have ønsket mig lidt bedre information. Især fordi de skriver at man både vil høre fra dem, og fordi jeg efterfølgende selv har rettet henvendelse til dem, uden dog at høre noget som helst fra dem.
Mine fingre er krydset for at der ikke kan sættes en finger på selve arrangementet.

Ifølge programmet lægges der, om ikke andet på papiret, op til en rigtig fin eftermiddag:

76 californiske vinhuse
Flere hundrede vine
To timer til at gå fra vin til vin

Det lyder godt, og forhåbentlig er det det også, men jeg aner ikke hvem der dukker op med hvad, så frem til onsdag må jeg bare håbe på at der er noget godt imellem.

Min interesse for californiske vine er forholdsvis ny, og skal til dels tilskrives medblogger Nanna fra Vinens Vilde Vestens fortjeneste. Hun har en rigtig fin blog hvor hun med et stort overskud og med stor passion blogger om stort set alt der hedder californisk vin. Hun har af et par omgange styret mig i retning af gode vine, og langsomt er mine øjne blevet åbnet for både de californiske vine, såvel som Pinot Noir-druens fortræffeligheder (og sorger. Den kan virkelig også være rædselsfuld).

Af den årsag (min nytændte interesse), glæder jeg mig rigtig meget til at besøge en smagning der helt og holdent fokuserer på denne for mig nye vinregion. Jeg glæder mig til at opleve hvor bredt spændet er i de vine Californien kan producere, både fra producent til producent, og fra drue til drue.
Og så ser jeg frem til at møde medblogger Nanna for første gang. Hun deltager nemlig også, og hun har lovet at hjælpe mig sikkert frem på min vej udi de californiske vine.

Jo, jo. Der bliver nok alligevel meget at se frem til.

RedHeads Studios Barrel Monkeys 2009

Med dette indlæg vil jeg forsøge at gå væk fra den "gamle" måde at lave smagenoter på, hvor mine kommentarer om udseende, duft, smag, osv. var mere skematisk sat op. I stedet vil jeg med ord fortælle om mine oplevelser med den smagte vin.

Vinen det her skal dreje sig om, er anden vin vi smagte da vi for en uge siden var på besøg hos vores søde venner Thomas og Charlotte. I lang tid har jeg haft et øje til australske RedHeads Studios, men har aldrig fået sendt en ordre afsted på deres vine. Altså før nu.

Etiketten afspejler fint den vildskab og skævhed som Red Heads står for, med unge vininteresserede mænd der år efter år kaster sig ud i vilde eksperimenter, med ønske om at skabe anderledes og overraskende vine. Det er lidt samme skævhed og glæde ved vinproduktion, som jeg også fornemmer ved f.eks. Mollydooker, min lille australske kærlighed. Derfor glædede jeg mig rigtig meget til at finde ud af hvad RedHeads vine egentlig er, og hvad denne vildskab og legelyst kaster af sig.

Vi har at gøre med en 100% Shiraz der trækker ikke mindre end 15%. Der er altså masser at tæmme og holde styr på, for de kære vinmagere.
Vi fik hældt den i glassene, og som forventet stod den dejligt mørk. Jeg fik slynget den lidt rundt, og ved første duft var jeg væltet helt omkuld. Ikke kun på grund af den kraftige duft, men simpelthen fordi jeg ikke forventede det jeg oplevede. Australske Shiraz kan godt have en tendens til at virke en anelse parfumerede i deres duftindtryk, men det var slet ikke tilstede her. I stedet noterede jeg mig hvad jeg har kaldt en grøn duft, nærmest som urter, en duft jeg ikke mindes at have oplevet før. Efter godt 30 minutter tog en duft af lakrids over.

Smagen var vi til at begynde med lidt uenige om. Thomas var hamrende sikker på at han fornemmede både svedsker og rosiner, men jeg fornemmede det ikke i samme grad. At vi så efterfølgende lavede et lille eksperiment, hvor vi duftede til en bøtte med rosiner, som underligt nok duftede fuldstændig som blå panda-lakrids, understreger måske at det at sætte ord på en vinoplevelse kan være en meget svær disciplin. Ikke mindst når det blandes med god kraftig mad, og måske lidt for godt selskab.

Enige var vi dog om at der var et lille vif af portvin i smagen, en kraftig frugt, og tanniner der ikke bed, men som dog virkelig tørrede ud. Rigtig dejligt.
Den klassiske parfumerede Shiraz-duft og -smag var som sagt ikke tilstede, og Thomas synes at vinen var så unik, at han til hver en tid ville kunne genkende den blindt. Jeg forstår godt hvad han mener, for vi har virkelig drukket meget australsk Shiraz gennem tiderne, og den her var bare helt sin egen. Helt andre duft- og smagsudtryk end hvad vi er vandt til.
Afslutningsvis var der generelt meget krydrede noter i den her vin, og en tydelig æbleskræl i smagen.

Samlet set en virkelig speciel og anderledes australsk Shiraz som vi virkelig godt kunne lide (Charlotte var endda helt pjattet med den), og til en pris på mellem 125 og 189 kroner hos Skovgaard Vine (alt efter hvor mange man køber), er det et rigtig spændende og interessant køb.

Jeg vil gerne flotte mig, så dette meget anderledes møde kaster karakteren B af sig.

SuperBest når det er værst

Den eneste ene - det lykkedes mig at skaffe

Værst er måske et meget stærkt ord, men et besøg i SuperBest i dag var i hvert fald lidt af en nederen oplevelse. Jeg valgte nemlig at slå et smut forbi SuperBest i Lyngby, da det er en af de gamle ISO-butikker, hvilket betyder at kvaliteten og størrelsen er noget bedre end min lokale SuperBest (som er noget af en lille øv-butik, der langt fra har fuldt sortiment). Årsagen var den tidligere omtalte Lyeth Pinot Noir, som jeg nu aktivt prøver at skaffe et par flasker hjem af. Min tanke var at en stor velassorteret SuperBest selvfølgelig ville kunne hjælpe mig i den retning.

Desværre måtte jeg anerkende at det ikke helt var tilfældet. Det lykkedes mig faktisk at skaffe en enkelt flaske, men den var godt gemt væk oven på en lille smal hylde med amerikanske vine, men mere end den ene kunne det ikke blive til. Jeg snakkede med butikkens søde vindame, og hun fortalte mig at vinen var ny i SuperBests sortiment, og at hun derfor ikke havde bestilt flere end 12 hjem af den. Jeg spurgte om hun var klar over at den netop var blevet anmeldt i Gastro til 5½ stjerne ud af 6, hvilket nok ville øge efterspørgslen på den betragteligt, men det var hun desværre ikke, men hun lovede at hun nu ville gøre hvad hun kunne for at skaffe en del flere hjem. Det var jeg glad for at høre, selvom jeg ikke lige ved om jeg kommer forbi butikken igen i nærmeste fremtid.

For at begrænse min ærgelse over ikke at kunne få bare en flaske mere hjem af Lyeth'en, kiggede jeg efter om de mon havde nogle flasker af Laguinellas Optimus på lager, en vin vi drak med nogle gode venner i fredags, og som var et rigtigt fint glas til omkring de 150.
Der var faktisk en enkelt flaske på lager, men til min store overraskelse stod den til 254 kroner. Øv for pokker, det have jeg da slet ikke ventet, og jeg var godt nok også noget forbavset. Enten husker jeg helt forkert med den pris jeg mener at have set vinen til, eller også prissætter hver enkelt SuperBest som de nu mener giver mening i deres område. Hvis det sidste er tilfældet, vil jeg mene det er noget af et problem, så nu ser jeg mig næsten nødsaget til, at finde ud af om jeg faktisk kan købe den til knap til halve.

At købe vin i SuperBest skal åbenbart ikke være nemt, så jagten må fortsætte.

Lagunilla Optimus 2005 (og (næsten) ikke et ord om indlæg nummer 100) (2. Opdatering)

Nogle vil måske mene at indlæg nummer 100 er noget helt specielt, og derfor kræver et indhold af fineste karakter. Måske et kig bagud, på nogle af de tidlige indlæg, eller en humoristisk kommentar om ens naivitet ved bloggens begyndelse. Man kunne takke mennesker, hejse flag og klappe sig selv på skulderen, og love alt og alle at de næste hundrede indlæg kun vil blive endnu bedre og interessante, end de første var.

Men, men, men. Den slags holder jeg mig alt for fin til, så dette indlæg skal ikke være en fis anderledes end de fleste andre indlæg. De store taler og retrospektive betragtninger gemmer jeg til bloggens et-års dag, og det er der heldigvis lidt tid til. I stedet skal dette indlæg handle om første vin fra i fredags, hvor vi var sammen med vores søde, og ikke mindst smukke venner, Thomas og Charlotte (og deres lige så smukke børn).

For ligesom vinterferien startede med vin, skulle den også afsluttes med vin. Vi var inviteret på besøg hos vores gode venner, og jeg lovede at tage et par flasker med. Nogle af jer vil vide at jeg havde problemer med at finde ud af hvilken vin nummer to jeg skulle tage med, men valget endte på en Rioja fra 2005.

Vinen var en Lagunilla Optimus 2005, og blev leveret i en rigtig fin lille kasse. Tosset blær, men wow-faktoren var helt i top. Både Thomas og jeg synes at det så meget fint ud.
Vi har tidligere drukket Rioja fra Lagunilla, i en årgang 1999, og det var et rigtig fint glas. Faktisk en vin der åbnede mine øjne for spansk vin, så jeg så lidt frem til den her.

For lige at give et hurtigt ord med om maden, så stod den på simremad. Det var et ønske fra min side, og Thomas leverede til absolut fuldeste, med en lækker sag der havde boblet løs i to-tre timer. Der var grønsager, kød og fløde i, og godt med ris, så en absolut perfekt ret til årstiden, og til lidt kraftigere vine.

Vi valgte at vi ville starte med den her, da den anden vin jeg havde med (og som næste indlæg skal handle om), nok ville overdøve oplevelsen af denne Rioja (næste flaske var en 100% Shiraz). Lad os se hvad vi sagde om den.

Udseende: På trods af at vinen på billedet ser klar ud, var den meget mørk i glasset, og havde tykke gardiner. Dem kan man vist godt ane på billedet.
Duft: Der var røde bær og tørre krydderier, og så var der et hurtigt, lidt flygtigt vif af honningkage. Meget dejligt.
Smag: Mørke bær og så igen godt krydret. Der var et bid og tanniner forrest i munden, og godt med smag bagerst på tungen, men som Thomas noterede, manglede der lidt smag midt på tungen. Til start sniger der sig en sødme ind, men efter lidt tid er det klart det krydrede der dominerer. I eftersmagen var der en meget udpræget smag af æbleskræl.
Pris: 140-150 kroner i Super Best.
Bedømmelse: Jeg havde forventninger med til denne vin, grundet mit tidligere møde med en noget ældre Lagunilla, og selvom denne vin endnu ikke helt havde de samme noter (som f.eks. smagen af alder), var der helt sikkert noget at komme efter. Til prisen synes jeg det er et rigtig godt glas, og med tiden tror jeg godt karakteren kunne komme lidt højere op. For nu, må den nøjes.
Karakter: C+

OPDATERING 22. FEBRUAR 2012:
Efter at have besøgt en større SuperBest i dag, er jeg blevet klogere på et par ting i forhold til denne vin. For det første skal det siges, at på trods af at være en Rioja, er vinen ikke lavet på 100% Tempranillo. Undtagelsesvis er der blevet givet lov til at blande Tempranillo, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon, men stadig under Rioja-navnet. Det er lidt interessant.
Den anden ting jeg er blevet klog på, er SuperBests forskelligartede prissætning af vine. I Lyngby står denne vin nemlig til hele 254 kroner. Av for den da.

2. OPDATERING 25. FEBRUAR 2012:
Nu har jeg så været tilbage i en SuperBest på Frederiksberg, og jo jo, den var god nok. Der stod vinen til 129 kroner. Et tilbud godt nok, men som jeg tror de har kørt med et stykke tid. Så alt efter hvor man handler, koster vinen altså mellem 129 kroner og 254 kroner.

Palle tager en for holdet

Faste læsere ved hvordan jeg i løbet af ugen stod med lidt af et problem, da jeg havde sat mine tanker fast på et par vine der skulle indkøbes, men som bare ikke lod sig skaffe. En af dem var en californisk en af slagsen, ved navn Lyeth Pinot Noir 2009, en vin bladet Gastro nærmest har rost til skyerne, og som jeg meget gerne vil smage.

Det lykkedes mig som sagt ikke at skaffe den, men det gjorde det for min søde vin-wingman Palle, og han har også nået at smage den. Sød som han jo er, har han skrevet en rigtig god og fyldig anmeldelse af den i kommentarerne til ovenstående linkede indlæg, men da der er chance for at ingen læser med der, vælger jeg simpelthen at opløfte Palles kommentar til sit eget indlæg. Det fortjener det, for så godt er det.

Here goes.

Lyeth Pinot Noir 2009 Sonoma Californien

Jamen jeg måtte så tage en for holdet i denne omgang, og købte (samt drukket) den overstående vin som ikke lykkedes vores kære vinskribent Jesper Hansen. Altså Lyeth Pinot Noir 2009, Sonoma, Californien, USA til 145 kr. Det skulle vise sig slet ikke at være så dumt! 

Startede med at kaste den på min store Spigelau karaffel. Sådan en ung vin har godt af ilt – og masser af det! Efter et par minutter duftede hele køkkenet fantastisk og min gravide kæreste i 10 måned ( :-) ) nærmest råbte ”ÅÅRHH – hvor dufter den fantastisk – jeg skal have et glas….NNUUU!!”.
Og hvad duftede den så af? Ja – where to start? Kirsebær, skovbund, læder, lakrids, blid vanilie, alkohol, egetræ og mørk creamet choko. I en blindtest (altså med bind for øjnene) havde jeg egentlig nok gættet på en Barbaresco. Men udseendet var ikke til at tage fejl af. Klassisk lys lys Pinot Noir. 

Og smagen? Ja – var lidt bange for at det ville være en solbombe med for meget alkohol (14.5) og for meget marmelade. Men no way!Anmelderen fra Gastro brugte et ord i sin 5½ stjernet anmeldelse der hed ”syltekirsebær”. Vidste ikke rigtig hvad det hentydet til, men da jeg smagte den kunne jeg 100% forstå det. Faktisk i en sådan grad at jeg umiddelbart slet ikke kunne finde på andet at notere mig. Den var ramt spot on fra hans side af! 

Men mange af duft-noterne var der også i smagen. Rigtig blød og smooth som sådan en SKAL være, og virkelig behagelig i munden. Lidt tanin-bid bagerst i munden i perfekt balance og et fint syrebid – frisk syre. 

Dette er et super godt glas vin! Det er ikke den bedste Pinot jeg har fået. Den når heller ikke Fess Parker’en. Men i næste uge er den på tilbud i min lokale SuperBest i Bagsværd hvor du kan få 2 flasker til 250 kr. Det er 125 pr flaske. Superbest’s vinmand kan man også altid lave aftaler med hvis man vil have en kasse, og her vil prisen så komme endnu længere ned. Hvis man kan få denne flaske til 100-110 kr, så er der uden tvivl top-karakter herfra! Til 125 kr vil jeg lande på karakteren A. Der er altså mange lag/dimensioner i dette glas og jeg bliver nødt til at købe de 2 på bud i næste uge. Venter lidt med at købe en kasse, da jeg vidst allerede har brugt 2000 kr. på vin i denne uge – hovsa :-).
Forsat god weekend – også til jer der ikke har Pinot i glasset.

Vinterferie i vinens tegn

Uge 7 har været vinterferie, og den blev startet med to dage med vin. Fredag åbnede kæresten og jeg en flaske Penfolds Bin 128, en 100% Shiraz som jeg har nogle stykker liggende af, da det er en ganske lækker australsk Shiraz. Den er ganske klassisk (for Aussi Shiraz) i sine smagenoter, men har alligevel et rimelig god fylde og bid som vi er glade for. Vi fik ikke drukket den op, så der var en rest tilovers til lørdag.

Lørdag var der fødselsdag i familien, og efter en hyggelig frokost hos brormand, tog mine forældre med kæresten og mig hjem, for at spise lidt left-over tapas, samt for at drikke lidt vin.

Vi startede med at tømme resten af Penfolden, og den var om ikke bedre, så i hvert fald lige så god på anden dagen. Fin struktur og bredde i smagspaletten. Jeg noterede mig ikke noget om den ellers, for der gik hygge i den.

Den vin vi egentlig skulle prøve, var et lille sats. Jeg havde bestilt nogle vine fra Skovgaard vine, og blandt dem var vinen Tangled Up In Red fra australske Read Heads Studio. Red Heads er som jeg forstår det lidt af et vinkollektiv. En gruppe unge renegades der forsøger at lave vin på en mere vild og u-klassisk måde. Der skal eksperimenteres, og det er denne vin netop udtryk for. Faktisk er den lavet under navnet Red Heads Support, da den er lavet af et hold gæster til Read Heads Studio.

Ideen har været at lave en klassisk Bordeaux blend, men i Australien. Årgangen er 2010 og druerne er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

Jeg købte som sagt vinen som et sats, uden alt for store forventninger til den, men trods alt med en tilpas stor del spænding. Desværre synes jeg at vinen underpræsterede. Igen gjorde jeg mig ingen noter, men den var simpelthen for uinteressant. Den virkede mig kedelig og smal i smagen, og holdt op imod Penfolden, kom den klart til kort. Hvor jeg synes Penfolden havde så meget smag, virkede den her mere stram og uklar i hvad den kunne og ville. Et sjovt forsøg med Red Heads, men også et forsøg der er hurtigt glemt.

Den sidste vin vi fik poppet op, var igen et lille forsøg. Fra tid til anden afprøver jeg hvad lande og producenter kan få ud af Cabernet Sauvignon-druen, og med indkøbet af denne vin, forsøgte jeg mig med en chilensk en af slagsen, fra firmaet Cono Sur. De er et af Super Bests små chilenske flagskibe, med en hel del forskellige vine i sortimentet. Fælles for dem alle er cyklen på etiketten. Den vidner om en samhørighed mellem Cono Sur og Moder Jord, og skal også indikere hvordan alle arbejdere på vingården transporterer sig rundt vha. cykler. Det er først da jeg skriver dette, at det går op for mig hvordan denne cykel også kommer til at blive synonym for min oplevelse med denne vin. Læs videre for at forstå.

Vinen hedder Cono Sur Reserva Cabernet Sauvignon og er en årgang 2008.

Som den eneste vin af disse tre, tog jeg faktisk noter til denne. Lad mig uddybe oplevelsen.

Udseende: Vinen var meget mørk bordeaux og med gardiner langs kanterne.

Duft: Se nu kommer det sjove med cyklen ind igen, for på aftenen, uden at tænke på etikettens cykel, noterede jeg mig at vinen duftede af cykelhandler, cykelolie eller cykelgummi (ventilgummi), endda meget kraftigt. Den lugtede simpelthen af værksted. Det er ikke en oplevelse jeg nød, da det var en meget stram og syntetisk lugt.

Smag: Mere forfærdeligt blev det faktisk med smagen, da cykelduften faktisk gik igen her. Den var stram og bitter, og den manglede simpelthen saft og kraft, på trods af en ok mængde tanniner.

Pris: 79 kroner i Super Best.

Bedømmelse: Det her var simpelthen ikke en rar oplevelse. Jeg har prøvet mange dufte og smage i en vin, men ikke cykelhandel. En note i den retning kunne egentlig nok være ganske interessant, men det her var en hamrende kraftig knytnæve i smasken, der på ingen måder var rar. Det var virkelig et minde fra når man åbner en dør ind til cykelhandleren, og træder inden for. At denne note var så dominerende, betød at intet andet fik  lov til at byde sig til. Øv.

Karakter: E+

Vinterferien startede altså med tre vine, af svingende karakter. Penfolden var god, men også en gammel kending, og de to andre er nok bare hurtigt glemt. En revance i løbet af ugen, var så sandelig på sin plads.

Øv altså. Hvad så med vin nummer to?

På fredag skal vi hjem til vores søde venner Thomas og Charlotte, og det er jo altid en god anledning til at finde lidt god vin frem. Jeg har snakket lidt med Thomas om hvad han kunne være i humør til, og efter vores store franske aften for nogle uger siden, var udmeldingen "alt andet end fransk".

Læsere af indlægget om den store franske aften vil vide, at vi absolut intet har imod franske vine (i hvert fald ikke mere, det fik den aften virkelig ændret på), men Thomas tanke var at det nu kunne være fint at afsøge noget lidt andet. Hans eget bud var Sydafrika (det kan også være virkelig godt), men vi landede på noget oversøisk, hvilket nok bare skal oversættes til "uden for Europa".

Jeg skal have to vine med, og den ene er der styr på, men vin nummer to volder mig problemer. Faste læsere ved at jeg har gang i en jagt på god Pinot Noir, og derfor tænkte jeg at dette var en anledning til igen at smage mig ind på sådan en karl.

Lidt ud af ingenting er jeg endt på at vi skal prøve en flaske Jacuzzi Family Vineyards Pinot Noir Carneros 2010, som jeg har set hos Vinoble til 216 kroner. Og hvilket held, for i dag skulle jeg med familien ind til centrum (KBH) og vinterferie-hygge; så var det jo nemt lige at poppe forbi, og købe en flaske med hjem.

Men ak. Vi kommer ind omkring Dalle Valle hvor Vinoble hører til, og mødes af et skilt med at de er ved at rykke rundt på tingene, hvorfor de har lukket, men at de da åbner i morgen, torsdag. Og ikke nok med det, de åbner også med en række af gode tilbud.

For pokker altså, for jeg kommer ikke ind forbi Vinoble igen inden fredag, så drømmen og tankerne om denne vin må gemmes til en anden god gang. Og ikke nok med det, nu står jeg stadig og mangler den gode idé til vin nummer to.

Nugan MCN Limited Edition King Valley Petit Verdot 2008

I weekenden lavede kæresten og jeg hjemmelavet pizza, og dertil skulle der høre lidt vin. Jeg gik i kælderen (reolen bag sengen), og landede på en Nugan fra Australien.
Jeg har et sjovt forhold til Nugan, for mens de er et klassisk supermarkeds-brand (de fleste jeg kender, kender til Nugan som vin-brand) der vel sælger i omegnen af hundredmilliarder flasker bare i Danmark (hvilket normalt er producenter jeg styrer udenom), så har de også lavet nogle vine jeg til prisen synes er virkelig gode. F.eks. er deres Manuka Grove Durif en rigtig god vin til de omkring 100 kroner. Generelt bliver vi altid glade når vi drikker en flaske Nugan.

Den her MCN har jeg haft liggende nogle år, og efterhånden blev det af en eller anden årsag bare en vin jeg altid er gået udenom. Jeg har (så vidt jeg husker) ikke smagt den før, så hvis jeg endelig var i humør til lidt Nugan, er det som oftest blevet den føromtalte Durif jeg har hevet frem.
Men i weekenden fik jeg så lyst til at prøve den her. Egentlig havde jeg en idé om at det var en lidt billigere vin i Nugans sortiment, men efter lidt søgen på vinen, er det gået op for mig at det faktisk er en vin til omkring de 200 kroner. At den så meget ofte står til tilbud til omkring 90 kroner, det er en anden snak. Det er nok sådan et tilbud jeg i sin tid gjorde brug af.
Vinen er lavet på Petit Verdot (en af Bordeaux-druerne), og holder 14,5%.

Nok snak, lad os få kigget på hvad jeg så rent faktisk mener om den her lille fyr. Kan den slå Durifen af pinden som min yndlings-Nugan?

Udseende: Meget mørk rød med kun et meget svagt lilla skær. Gardiner ned af glassets kant.
Duft: Dejlig mørk frugt og krydderier. Efter en halv time kraftig duft af salmiaklakrids. Lidt krydret.
Smag: Igen mørk frugt, absolut krydderier og lidt fad. Starter ud med en form for syrebid på tungespidsen. Dejligt rar sødme og fylde af mørk frugt, og tanniner der ikke dominerer, men som er fint integreret. Efter den halve time meget krydrede noter. God kraftig og lidt krydret eftersmag, der hænger ved i en rum tid.
Pris: 90-200 kroner i Super Best.
Bedømmelse: Mit spørgsmål var om denne vin kunne indtage pladsen som min yndlings-Nugan, og jeg tror jeg må lande på et ja. Den er noget mere kompleks og multifaceteret end Durifen, og er generelt bare en bedre smagende vin. Virkelig fin vin, og karakteren gives med tanker om en pris på 90-100 kroner.
Karakter: C+

Du kan blive den sidste

I juni måned sidste år smagte jeg med vinvennerne sydafrikanske Kanonkops topvin Paul Sauer i årgang 2005. Det var et helt vildt godt glas vin, og jeg fortalte dengang hvordan den flaske jeg købte, måske var den sidste 2005'er i Danmark.

I går var jeg så et smut forbi Vild Med Vins hjemmeside, og lur mig om ikke der pludselig stod 2005 ud for Paul Sauer igen. Var det en fejl, eller havde de virkelig fået et nyt parti hjem? Efter en hurtig mailkorrespondance kunne de dog hurtigt fortælle mig, at den skam var god nok. De havde fået nogle flasker på lager.
Hvis man er til lidt sydafrikanske lækkerier, kan jeg kun anbefale at man køber en flaske i denne årgang, for selvom årgang 2007 også er en god vin, er det tydeligt at den endnu ikke har indfriet det potentiale som årgang 2005 allerede har.

Skal du være den sidste der køber en Paul Sauer 2005 hjem?

Torbreck The Steading 2006

Da vi i forrig weekend var hjemme hos mine forældre, skulle vi om lørdagen have den lovede and. I den anledning medbragte jeg denne australske Torbreck The Steading, en vin der er lavet på 60% Grenache, 20% Mataro (Mourvèdre) og 20% Shiraz. Det er samme blend som i Torbrecks GMS (dog i et lidt andet forhold), den vin jeg egentlig ville have haft med til julemiddagen, men som desværre var udsolgt. Det er også det blend der er klassisk for Rhone-området i Frankrig.

Fra det øjeblik mine forældre fortalte at de gemte en and til vi kom på besøg, vidste jeg at det var den her vin vi skulle prøve. For det første for netop at smage GMS-blendet op imod klassisk julemad, men så sandelig også for at smage denne vin. Jeg har før smagt Torbrecks The Struie, hvilket er en virkelig lækker vin, og også netop deres GMS var en virkelig overraskende lækker vin, så jeg havde en del forventninger til The Steading. Lad os se om den kunne indfri dem.

Udseende: Mørk rød men lidt let i intensiteten. Jeg fornemmer en bare svag svag tegl i farven. Da vi nåede bunden af flasken, kom der godt med grums med i glasset. Ikke sten eller større ting, men meget meget fin grums. Som røg eller støv i væsken. Kæresten noterede nærmest perlemor i overfladen.
Duft: Lidt jammy og fed i det, dejlig sødme og fad.
Smag: Eg og krydrede noter. Måske lidt svage men velintegrerede tanniner, og en måske lidt creamy med ikke fed tekstur. Dejlig fed frugtet smag. Eftersmagen middel med en svag note af æbleskræl.
Pris: 289 kroner hos H.J. Hansen.
Bedømmelse: Et virkelig dejligt og behageligt glas vin, der både gik godt til maden, og til den rene nydelse og afslapning efterfølgende. Smagen var kraftig og skøn, og der var en rigtig fin balance. Mums.
Karakter: C+

Ricasoli Casalferro 2001 gensmagt

Sidste weekend var jeg med familien hjemme og besøge mine søde forældre. De havde en and tilovers fra julen, og da de ved at min kæreste er en stor andeelsker (i tilberedt form, ikke dyret i sig selv), havde de gemt den til når vi havde tid til at komme på besøg.
Det var så i sidste weekend, og for at vise vores taknemmelighed sørgede vi for lidt god vin til de to dage vi var der.

Fredag diskede jeg op med en Casalferro 2001, og det var et gensmag jeg var meget spændt på. Det er en vin jeg har været rigtig glad for, men for omkring tre måneder siden smagte jeg den så igen, og der virkede den ikke så interessant længere. Det var som om at den ikke længere indfriede de minder og forventninger jeg havde til den, og dengang sagde jeg at den nok havde peaket. Det var derfor med stor spænding at jeg serverede vinen for hele familien.

Udseende: Vinen var, som forventet, meget mørk men med en let bruning i kanten. Alderen presser sig på.
Duft: Duften er stadig væk fantastisk i denne vin. Jeg fornemmede eg og røg som en røget whisky. Efter lidt tid i glasset kom der et lidt flygtig note af køleskab. Efter 2-3 timer åbner den virkelig op for frugt, mørk frugt.
Smag: Stadig massere af smag. Eg, tanniner især forrest i munden og mørke bær. Eftersmagen byder på æbleskræl og kviste. Der bydes på lidt sødme, men samtidig også på en velbalanceret syre.
Pris: 159 kroner i SuperBest.
Bedømmelse: Det her var en virkelig spændende gensmagning, for efter sidste flaske for tre måneder siden, ventede jeg mig nok ikke længere så meget af vinen. Derfor var det fantastisk at opleve en vin med så meget kraft og smag. Et virkelig dejligt glas vin, der havde en rimelig fylde, og som efterlod en mellemlang eftersmag. Sidste anmeldelse må hermed dømmes ugyldig, og så må jeg virkelig erkende vigtigheden af ikke at overtænke en vin, eller skrue forventningerne for højt op. Medblogger Nanna skrev dengang at måske jeg havde udviklet mig som vindrikker, og det tror jeg hun har helt ret i. Samtidig havde jeg også nogle forventninger til den flaske, som ikke matchede hvad den reelt kunne byde på. Denne gang var forventningerne afdæmpede, og derfor kunne vinen igen præstere. Dejligt. Fejlen var min, ikke vinens.
Karakter: C

Vino MIA

Forleden sad jeg og kiggede billeder fra den store franske vinaften igennem, den i Bjarnes kælder, og lur mig om ikke der dukkede en ubekendt op. Der mellem alle de fine vine vi havde drukket, dukkede ovenstående billede af en Clos du Marquis 1994 op, og jeg aner ikke hvad det billede gør der.

Der er to muligheder. Billedet er nummereret meget sent i serien af fotos, så en mulighed er at det er en af de sidste vine vi drak, og som ingen af os overhovedet kan huske noget om. Ellers var det bare en flaske fra Bjarnes kælder, som Palle synes han ville have et billede af.

Jeg har vendt og drejet vinen med Palle, og han kan intet huske, men han siger dog at han kun tager billeder af vine han ikke har drukket, hvis flasken eller etiketten er helt speciel, og ingen af delene er tilfældet her. Derfor mener han at vi må have drukket indholdet.

Det er virkelig trist at vi er blevet serveret en Saint-Julien fra 1994, uden at kunne huske noget om den. Oh well.