Misfit Wine Company Cycle Buff Beauty 2011

Hvad har historien om to udsøgte skønheder, på flugt fra en hedensk motorcykelbande, tilfælles med en vinblog? Svaret er, at det er den historie som for- og bagetiket fortæller, på en af de seneste vine jeg har drukket.

Vinen hedder Cycle Buff Beauty, og kommer fra det australske vinhus Misfit Wine Company - her i en årgang 2011. Bag Misfit står en af gutterne fra Some Young Punks, hvilket nok er en del af forklaringen bag den skøre etiket og dens fortælling.

Fortællingen fortsætter, og vi lærer at de to piger på foretiketten hedder Shazza Raz og Mel Bec. Shazza er en rødhåret skønhed, hun er model, skuespiller, og så elsker hun cykling. Mel derimod, er en blond bombshell, som elsker ridning og tennis. Nå ja, og så består selve vinen af 90% Shiraz og 10% Malbec.

Vinen har en dejligt moden næse med salmiak og peber, der er mørk frugt, og efter en rum tid, også noget urtet, ja nærmest gran.

I munden er der en rigtig god fylde, med en sødme som dog balanceres af en svag syre og en meget mild tannin. Det er kraft og saft, uden dog overhovedet at blive for meget.

Det her er et rigtigt behageligt glas, som jeg nød over to dage. Det var en rigtig pleaser, men meget mere spændende en australsk Shiraz til tider kan være. Helt sikkert en vin jeg gerne kaster mig over igen. Vi lander på et C+.

Vinen er købt hos Smalle Vine til en pris på 135. Desværre er den nu udsolgt. Thomas, få en sending mere hjem. Det er rigtig fin vin, det her.

Karakter: C+

Urban Wine Shopping

Indimellem opdager man lidt for sent, at der er foregået noget spændende i ens nabolag - det er netop sket for mig.

Torsdag den 10. april var der nemlig "præmiere" på et nyt koncept i København, nemlig Urban Wine Shopping.

Kort fortalt går det ud på, at en række butikker hver byder en vinimportør eller vinhandel indenfor i butikken, og i et par timer er der så vinsmagning ned igennem gaden, i de forskellige butikker. Ideen er, at den klassiske vinsmagning hives ud af sine lidt for stive rammer, og kommer ned på et plan hvor alle kan være med. Den lidt mere intime sfære som smagningen afholdes i, skal gerne være med til at få folk til at slappe af, og måske komme hinanden lidt mere ved. Og ja, så er der jo mulighed for også lige at prøve et par sko eller en kjole, undervejs.

Denne første Urban-smagning, løb af stablen i Elmegade på Nørrebro - et super perfekt sted, hvis du spørger mig. Elmegade er kendt for sine små, hippe og skæve butikker, gerne drevet af ildsjæle, som ikke er bange for at være alternative, og at deltage i en vinsmagning ned gennem gaden, passer rigtigt fint ind i dette billede.

Efter sigende var arrangementet en succes, og der overvejes lige nu, om konceptet skal fortsætte andre steder i byen. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er noget jeg håber på vil ske - jeg skal helt sikkert med.

Læs mere om konceptet på arrangørernes hjemmeside, og se de fantastiske billeder fra eventet, lige her.

Vinbog hader vinbloggers smag (næsten)

Her er en vinbog - den hedder Din vin - sådan vælger, smager og nyder du din vin. Og den er jeg ikke fan af.

Jeg stødte på den forleden i en boghandel, og blev egentlig draget af den. På trods af at være i paperback, var den egentlig meget lækker i det, og efter lidt bladren blev jeg også tiltrukket af det friske layout. For frisk og kæk, det er den - uden tvivl.

Jeg har sympati for bogen, for udgangspunktet er, at folk som intet aner om vin, i denne bog har en guide til at komme i gang - der er ingen dumme spørgsmål, og det er sgu en cool idé.

Men, men, men... den var sgu også liiidt for hipster-smart.

Kort inde i bogen er der f.eks. en guide til hvordan man smager og kommenterer en vin, uden at ane en dyt om hvad man laver: duft lidt, slyng glasset, tag et sip, og sig så en af følgende fraser... Åh gud. Helt fint at guide folk ind i hvordan man får det meste ud af at smage på en vin, men hvorfor give fraser man kan sige? Ideen er at folk skal lyde kloge på noget de ikke ved noget om, men hvorfor? Jo tak, det er kækt og sjovt, men igen, hvorfor?

Jeg stod dog for alvor af, da jeg så nedenstående guide over hvilke vine man godt kan købe, og hvilke man skal holde sig fra:

Hvad står der anden-nederst?
"Alt med sjove etiketter eller flasker" skal undgås uanset hvad!!

Hmmm... så er der vist ikke mange vine, som er anmeldt på denne blog, som bør drikkes :P

Vintae Matsu El Picaro 2012

Så blev første vin i Matsu-trekløveret drukket. Jeg er startet fra en ende af, og lagde ud med "Lømlen".

Sidst jeg skrev om disse vine, fik jeg fejlagtigt sagt at vinhuset bag hedder Matsu. Det er ukorrekt, da husets korrekte navn er Vintae - Matsu kan vel bedst betegnes som navnet på denne serie af vine (Vintae laver eftersigende vine forskellige steder i hele Spanien. Det er deres Toro-vine, der falder under Matsu-navnet). Matsu betyder iøvrigt at vente på japansk.

Vinen er lavet i Toro-regionen på den regionale variant af Tempranillo, Tinta de Toro. Vinstokkene er på omkring 90 år, hvilket ofte betyder et lavere høstudbytte, med mere koncentrerede druer. Men nok snak, nu til vinen.

Til start skal det siges, at den her vin virkelig ændrede karakter gennem aftenen, for ikke at sige hen over de efterfølgende dage.
I glasset noterede jeg mig en rød lilla farve, mørk men alligevel lysere end ventet. Til start (de første timer) var der noget brændt over næsen, hvilket jeg ikke var synderligt glad for, og den note gik med over i smagen, sammen med peber og krydderi.. Til start var der ikke megen syre, og kun en svag tannin der dog alligevel tørrede tænderne en smule ud.

Alt dette var efter en time på karaffel, men efter yderligere halvanden time, begyndte de første ændringer at komme. Vinen ændrede karakter og begyndte at blive mere harmonisk.

Langt bedre er den dog først dagen efter. Her har de skarpe noter dæmpet sig, og vinen fremstår gruset og ung, og dejligt smagfuld, med mere tydelig tannin, og især lakrids i næsen. Denne positive udvikling fortsætter faktisk en dag mere, og jeg ender med en vin jeg var rigtig glad for. Men for pokker hvor den dog kræver ilt - faktisk anbefaler Peder fra Vinladen, hvor vinen er fra, at den får en 6-8 timer på karaffel. Jeg er fuldstændig enig, og er endda tilbøjelig til at anbefale en optrækning aftenen før. Det her er ikke vin man trække op sidst på aftenen, for lige at nyde et hedonistisk øjeblik.

Vinen er købt hos Vinladen til en pris på 125 kroner, og iltet korrekt, synes jeg sgu det er en fin pris. Det her er interessant vin, som skal tilgås på en, for mig, noget anderledes måde. Nu er jeg forberedt på hvordan jeg skal gå til de næste (og nok bedre vine) i serien.
Karakteren bliver et C, en god vin, hældende mod et plus.

Karakter: C