Shinas Estate Sweet Justice Moscato

Med frygt for at weekendens få solskinstimer var hvad vejret kunne mønstre af sommer i år, udnyttede kæresten og jeg lejligheden til at åbne for en flaske Moscato. Når først vejret er varmt, og man bare vil slappe lidt af og hygge sig i solen (og ikke er i humør til en iskold øl), er en glas kold perlende Moscato altid et hit. Valget faldt på den australske Sweet Justice fra Shinas Estate.

Her er hvad jeg skrev om Shinas Estate, sidst vi drak vin fra dem.

Shinas Estate er et vinhus der ligger i den australske region Victoria (Victoria ligger i det sydøstlige Australien, og er det område Tasmanien ligger ud for). Familien Shinas kommer fra Grækenland, og flyttede i 1950'erne til Australien. Der begyndte de hurtigt at producere vin, dog kun til eget og venners brug - først i 2002 bliver de et regulært vinhus, under navnet Shinas Estate Australia. De er et lille hus, med en produktion på kun små 7000 kasser årligt. 

I spidsen for familieforetagenet finder man George Shinas, en mand der tidligere har været dommer, hvilket afspejles i de vine de producerer - de er alle navngivet med retsvæsenet in mente (The Guilty, The Innocent, The Verdict, Sweet Justice og The Executioner).

Jeg skal på ingen måder gøre mig klog ud i Moscato, for sandheden er at jeg er meget nem at please. Faktas billige kan faktisk være rigtig god, da den både er sød, friskt perlende og dejligt fyldig. Men der er dog ingen tvivl om, at dyrere Moscatoer lavet af bedre vinhuse (hvilket et stykke af vejen selvfølgelig er subjektivt), klart er af bedre kvalitet. Dette er Sweet Justice et godt eksempel på.

For ud over at have Moscatoens klassiske sødme, samt de friskt perlende bobler, besidder Sweet Justice også en tydelig rankhed - et lidt skarpt modstykke der sørgede for at sødmen ikke blev for meget.

Jeg har aldrig drukket australsk Moscato før, så jeg var ikke rigtig sikker på hvad man kunne forvente, men der er ingen tvivl om at denne lægger sig utroligt tæt op af sine italienske fætre. Der er ikke noget der direkte skriger Australien (så som overflod af frugt, kraft og sødme, ubalance) - det eneste kunne være en alkoholprocent over de 7, hvor Moscato gerne ligger og roder rundt nede omkring de 5 stykker. Dette kunne dog ikke smages.

Sweet Justice er et dejligt glas i sommersolen, og til en pris på 135 hos Smalle Vine, er den klart godkendt. Den får karakteren B. Måske fordi jeg bare ikke er klogere.

Karakter: B

Velkommen (tilbage) på forsiden

Forleden dag modtog jeg et nyhedsbrev fra vinbutikken Vild med vin. De ville bare lige gøre opmærksom på, at de nu har kåret årets grillvin 2013 - valget faldt på Fess Parker Frontier Red.

Valget fik mig til at trække på smilebåndet, for det understreger hvordan det nærmest er den samme håndfuld vine der sættes i rotation, når visse vinhandler skal vælge årets et-eller-andet-vin. Årets grillvin var f.eks.også årets julevin i 2011.

I den anledning (at det nu er årets grillvin), vil jeg genvurdere min tidligere smagenote på vinen, for hvor den ikke gik så godt til den kraftige julemad, kan jeg omvendt godt se at den fungerer godt på en varm terrasse til lidt lækkert fra grillen. Frontier Red er nemlig en bællevin med en god no-nonsense smag (den smager af frugt og varme), og til en pris henover sommeren på 80 krone, er det ikke et helt dumt køb.

God terrassevin-shopping.

En god rødvin - WTF

Forleden dag var jeg en tur forbi Netto, hvor følgende opsætning bare skreg på en facepalm. Tænk engang, nu er det ikke kun racerkørere der lægger navn til papvin - damernes go-to-magasin-når-det-skal-handle-om-alt-der-kan-interessere-en-rigtig-dame, Alt for damerne, er nu også hoppet med på vognen.

Alt ved produktet bare skriger af idioti, men lad mig fremhæve de to væsentligste punkter:

• Tilsyneladende aner kvinder intet om vin, herunder vinbønder, -slotte eller -producenter, hvorfor det er en kærkommen gave at bibelen for alle kvinder damer, Alt for damerne, kan sætte deres navn på en vin - bare for lige at sige "denne her vin kan du med god ro købe med hjem". Hvis bare der ville stå Robert Parker på alle vin til mænd, så vi også kunne slippe for at tænke når vi køber vin.

• Åbenbart forstår kvinder intet om smagenoter og nuancer. De forstår til gengæld sætninger som "mmm, det her er virkelig en god rødvin" eller "hmmm, den her vin smager surt". I dette tilfælde vil de gerne have en vin som første eksempel med hjem, og så er det jo fantastisk, at det de søger faktisk står reklameret med store bogstaver på kartonen - en god rødvin.

Oh my God - hvor er det dog en fordummende og forenklet måde at sælge rødvin. Jeg kender mange kvinder der er langt mere skrap end mig, ud i det der med vin (hvilket selvfølgelig ikke siger så meget), så hvorfor trække det ned på det her niveau?

Og hvis det handler om, at mange kvinder måske ikke er så skrappe, eller interesserede i vin, ja, så må det bare aldrig være et Alt for damerne-logo der skal være et pejlemærke for god vin.

Det skulle sikkert være et kækt forsøg på at gøre vin tilgængelig, men for mig fremstår det bare dumt. Men jeg er selvfølgelig også bare en vinsnob :P

På vinbar i forårssolen

Bar'Vin i Skindergade i København. Billedet venligst tyvstjålet fra Bar'vins hjemmeside.

I går var det lørdag, det var pisse godt vejr, og Palle, Frank og jeg havde sat hinanden stævne i KBH City. Palle har været i Amerika, og hvordan får man vendt og drejet sådan en tur med vennerne, bedre end over et par gode glas vin.

Derfor startede vi ud ved halv elleve-tiden, og over de næste seks timer frekventerede vi tre af citys vinbarer.

Vi startede hos Bar'Vin i Skindergade, placeret lige ved siden af Cafeteatret, i lokalerne hvor spisestedet Spisebilleten hørte til, for ikke så længe siden. Stedet er nu en vinbar, hvor vinen er i højsædet, men hvor der også serveres lidt spiseligt, ikke mindst gennem små tapasanretninger af forskelligt charcuteri.

Ejeren Nils tog sig pænt af os de timer vi sad der, og hans viden og ærlige interesse var tydelig. Vi åbnede med et glas Julian Haart Riesling fra Mosel, i en årgang 2011. Det var et rart glas, der passede til vejret, og bød på en vis sprød friskhed, men med en anelse restsukker der gav en tilpas sødme. Ganske fin start.

Herefter gik vi til de røde, og valget faldt her på en Mendel Malbec fra Mendoza, årgang 2010. Af et par omgange har vi fået smagt os lidt ind på Malbec-druen, men den mangler stadig at overbevise os om sit værd - der er simpelthen for langt imellem de gode oplevelser. Derfor kastede vi os ud i endnu et forsøg, i håbet om at der her var en god en på hylderne. Det var der desværre ikke, i hvert fald ikke en der matchede vores smagsløg. Den åbnede interessant nok, og vores bedste kommentar var at den var "anderledes", men gennem det ganske velskænkede glas (tak for det, Nils) udviklede den sig bare til en lidt trist omgang. Ærligt, så tror jeg mest det handler om vores manglende glæde ved denne drue, end det handler om en egentlig dårlig vin.

Vi rundede af med en Etna Rosso fra Terre Nere 2011, fordi jeg af et par omgange har fået god vin fra Sicilien, og denne sidste vin viste sig at være rigtig god. Smagenoterne er glemt, men fint var det. For at løfte oplevelsen for os, kom Nils ned med et fad med lidt god pølse til os, på huset. For pokker det smagte godt (så spise derinde, det kan helt klart anbefales), og pølsen løftede samtidig oplevelsen af vinen. Godt set.

Samlet set var Bar'Vin en rigtig god oplevelse. Stemningen var hyggelig og afslappet, selv så tidligt på dagen, og indretningen, med flasker i små rum langs hele væggen, passede perfekt (Palle spurgte endda ind til denne opsætning, da han gerne ville have noget lignende). Betjeningen var i top, og ved betaling fik vi endda en lille smagsprøve på en af de vine der ryger på næste uges vinkort. Samtidig var Nils åben overfor at vi måske gerne ville smage vin per glas, fra nogle af de vine der var at finde på helflaske-kortet. Det synes jeg sgu er god stil. Det er ikke sidste gang jeg kommer på Bar'Vin.

Efter lidt mad i Torvehallerne, gik turen til R Vinbar ved Gammel Mønt - et sted jeg fornemmer er ved at høste en hel del positiv kritik, hvorfor den også er blevet lidt af et in sted. Da vi kom, sad der en del udenfor i solen og solede sig, over et glas bobler eller kaffe. Vi trak indenfor, i et miljø der måske er moderne og lidt smart, men som manglede noget af den charme som Bar'Vin besad.

Hjemmefra havde jeg kigget lidt på vinkortet, og havde fundet frem til et par producenter jeg kendte, men med vine jeg endnu ikke havde fået smagt. Det var der jo så anledning til nu.
Desværre passede dagens vinkort ikke med det på nettet, så vi brugte lidt tid på at overveje hvad den så skulle stå på.
Med lidt støtte fra fyren i baren, endte vi med en østrigsk Blaufränkisch. Østrigsk fordi det var eksotisk, og Blaufränkisch fordi jeg har smagt det før, og til sommervarmen var det måske ikke helt dumt.

Det var det desværre - dumt. Palle var fra starten usikker på om hans glas havde en dårlig lugt som ødelagde hans oplevelse af vinen, mens mit bud var at den lugtede af brugt opvaskevand. Det lagde vi sammen til, at sådan skulle den åbenbart lugte. Det var ikke rart, men duften gik heldigvis ikke igen i smagen. Den var til gengæld ganske underspillet og ligegyldig, og det endte med at blive det eneste glas vi "nød" der.

R Vinbar var denne lørdag eftermiddag ikke et spændende besøg. Det var lidt for cool, oversat til koldt, når der ingen mennesker var i baren, og jeg er sikker på at stemningen er en helt anden, når først mørket falder på, og rummet fyldes af glade mennesker.

Vi var nok også bare en anelse vintrætte, og higede efter en kold øl i solen. Og det ønske fik vi indfriet ved at besøge vinbaren Il Senso i Gothersgade, skråt overfor Kongens Have. Il Senso er vores gamle sted, da vi gennem et bekendtskab til ejerskabet, er kommet der fra de i sin tid slog dørene op for første gang.

Denne gang var det ikke for vinens skyld, men til gengæld for den ualmindeligt gode italienske øl de har på fad. Il Senso har en madkurv man kan købe med over i Kongens Have, så man kan invitere sine kæreste på en picnic parken, og med lidt overtalelse, lykkedes det os til også at få lov at låne de høje ølglas med derover, så vi kunne nyde den, liggende på græsset, i solen.

Det var yum yum, og en perfekt afslutning på en lang og hyggelig dag.

Når vi gentager denne tur, skal det være med et par småændringer. Hos Bar'Vin skal vi have prøvet maden til vinen, R Vinbar skal besøges engang efter 21, og Il Senso skal igen have lov at byde os på god italiensk vin, og ikke kun øl (selvom det er dem vi skifter over til sidst på aftenen/natten).

Ben Glaetzer Anaperenna 2010

Navnet Glaetzer, og især Ben Glaetzer, er gået hen og blevet lidt af et kult-brand. Deres topvin Amon-Ra er endda udråbt til noget nær en nyklassiker inden for australsk vin, af den kære Hr. Parker, og jeg skal da ikke være bleg for at indrømme, at jeg også finder den yderst delikat og charmerende, men også bombastisk.

Glaetzer-familien er af tysk afstamning, men emigrerede til Australien i slutningen af det 19. århundrede. Her slog de sig ned i Barossa Valley, hvor de fra et tidligt tidspunkt begyndte at arbejde med druer og vin. Dette fortsatte frem til 1995, hvor Ben Glaetzers far, Colin, etablerede Glaetzer Wine.
Nu er det så Ben selv der står for produktionen, og hans forståelse for gamle traditioner parret med en sans for moderne strømninger, har resulteret i vine der gang på gang leverer, og generelt scorer højt hos alverdens anmeldere.

Efter sigende har Glaetzer-familien fat i nogle af de bedste marker i regionen (men det siger de alle sammen jo), men et faktum er at stokkene alle er af en anseelig alder, og at produktionen er forholdsvis lav.

Dagens vin, som blev drukket i den forgangne weekend, er deres Anaperenna årgang 2010. Navnet er inspireret af den romerske gudinde for det nye år, Anna Perenna, mens symbolet på etiketten er det egyptiske Ankh, som symboliserer solopgang, regeneration og fornyelse - en ny begyndelse. Dette med de egyptiske symboler, er iøvrigt noget der går igen på alle Glaetzers vine.

Anaperenna er et blend på 72% Shiraz og 28% Cabernet Sauvignon, hvor Shiraz-druerne kommer fra mellem 30 og 100 år gamle stokke, mens Cabernet-druerne kommer fra 30 til 130 år gamle stokke. Vinen har ligget på 100% nye egetræsfade i 18 måneder, og holder hele 15% alkohol.

I glasset står den tyk og mørk bordeaux med fede gardiner. Det er tæt, det er bulder og det er brag.
Duften er kraftig og tæt, med lakrids (og salmiak), brændt toast og kaffe.

I munden er det mørk frugt der brænder igennem, med noter af noget krydret. Den er tør, med tanniner og syre der skærer klart og veltrængt igennem den fede frugt. Det er dog den krydrede kraft der skinner igennem - her er ikke megen elegance, men velstruktureret mørk frugt (og dette bør måske ikke overraske, med sådan en australsk basse her).

Det er godt lavet der her, men til en pris på omkring de 230 kroner i Dansk Vinlager i det nordtyske, og i omegnen af de 350-400 kroner herhjemme, så kunne jeg godt have ønsket mig lidt flere detaljer.

Jeg er ikke utilfreds, for det smager rigtig godt, men jeg er bare heller ikke blown away. Karakteren må lande på et C+, herfra. Dog skal det siges, at en vin som denne nok bør ligge en del år før den viser sit fulde potentiale, og derfor kunne jeg godt forestille mig, at med en håndfuld år i kælderen, så viser den noget helt andet frem.

Karakter: C+