onsdag den 29. juni 2011

Muhr-van der Niepoort Spitzerberger 2006

Første vin til vinklubbens vinsmagningen: World Wide Wine Tour.

Som optakt til vinsmagningen sagde jeg at denne vin havde en eller anden form for langt ude link til filmen "Sideways", og jeg lovede at jeg ville afsløre dette link efter smagningen. Well, linket er at denne vin, uden at være lavet på Pinot Noir, er lavet af en Pinot-lover (Niepoort), på en drue (Blaufränkisch) som ifølge Hr. Niepoort er en drue der, næst efter Pinot Noir, giver de mest elegante vine. Og nå ja, Miles i filmen er jo stor stor Pinot-lover. Jeg sagde at linket mellem vin og film var langt ude.

Vinen stammer fra Østrig, nærmere bestemt området Carnuntum, som ligger øst for Wien og strækker sig til den slovakiske grænse. Spietzerberger-markerne, som vinen har taget navn efter, skulle efter sigende have jordbundsforhold der minder om Bourgogne. Vinen er lavet på 100% Blaufrankisch.

Udseende: Vinen stod flot rubinrød i glasset, med en svag gennemsigtig fylde. Det var altså ikke nogen form for sort bombe det her, hvilket beskrivelsen af druen heller ikke lagde op til.
Duft: Det var lidt svært at sige, men Frank mente at kunne dufte jordbær. Frank er også storforbruger af snus, så hans kommentarer skal ikke altid tages for gode varer. Måske han alligevel havde fat i noget her.
Smag: Vinen var på ingen måder kraftig, og som udgangspunkt havde vi ikke de store forventninger til en østrigsk vin. Men den smagte godt, havde en smule fad-smag, og jeg fornemmede også noter af peber.
Pris: 219 kroner hos Atomwine.
Bedømmelse: En sjov vin at smage, men ikke det store at komme tilbage efter, og alt for dyr.
Karakter: D+
Vinklubbens gennemsnitlige score: D+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar