Dansk Vinlager i Flensborg

Her et lille vin-shoppe-tip til jer der har nem adgang til det nordtyske..

I efterårsferien rullede jeg med familien over den tyske grænse for at se lidt på Flensborg, og i den anledning lagde vi vejen forbi Dansk Vinlager - en forholdsvis stor vinhandel i udkanten af byen.
Navnet går jeg ud fra dækker over at der tales dansk i butikken, samt at priserne står skrevet i danske kroner - det er altså en butik skræddersyet til os vininteresserede, som ruller over grænsen for at shoppe, men som ønsker bedre vin end hvad Fleggaard kan præstere.

Hvad der gør butikken til et spændende bekendtskab, er at der forhandles rigtig god vin, mens priserne er holdt på et fornuftigt tysk niveau. For eksempel fandt jeg den spanske supervin Aalto 2009 til en pris på 200 kroner flasken, ved køb af seks styk - godt nok ved seks styk ja, men til en pris omkring 80 kroner under hvad jeg køber den til herhjemme.
Også sydafrikanske Kanonkop Kadette er en lækker vin, og kan til en pris på 60 kroner nærmest gå under betegnelse hverdagsvin - det er langt fra de 120 kroner den koster herhjemme.
Derudover fik jeg også savlet over lidt forskelligt fra Ben Glaetzer og Torbreck, alt sammen igen til rigtigt gode priser.

Lige indenfor døren, tæt på kassen, stod et stort smagebord hvor et hav af flasker stod åbnet, klar til smagning - en fin detalje var at de alle havde vacuumpropper i, sikkert for at de ikke skulle stå og fise af i løbet af dagen. Det var ikke de store vine man kunne smage her, mere dem i prisklassen 50 til 100 kroner, men det var en fin service. Her fik jeg mig en snak med en ung ekspedient, der fortalte mig at han også selv var vild med Aalto'en, og hvis han ikke drak den mindst en gang om måneden, havde det ikke været en god måned - for pokker, der er nogle der kan.

Til dem der har muligheden for det, så tag at smutte forbi og se om ikke der kan handles lidt god vin med hjem. Jeg skal i hvert fald en tur omkring butikken igen, næste gang min vej går forbi det nordtyske.

Charles Smith Boom Boom! Syrah 2011

Efter et besøg i min svenske yndlings-vinhandel kom jeg hjem med denne her lille sag - en amerikansk Syrah fra Washington State. Jeg har ikke før prøvet vine fra regionen før, men sammen med en sjov etiket, var det grunde nok til at prøve den af.

Uden at gå for meget i detaljer, så snor floden Columbia River sig gennem staten, og bjergene omkring skaber en dal der giver et helt optimalt klima til at dyrke vin - med kolde vintre og varme somre, og med store temperaturforskelle mellem dag og nat. I dette område ligger regionen Walla Walle, og det er her at vinmageren Charles Smith har slået sig ned.

Charles Smith er lidt af en original, og arbejdede som sommelier i Californien, indtil han mødte en dansk pige og flyttede til København. Her arbejdede han i 11 år som manager for forskellige rockbands, før han igen drog tilbage til USA - for at forfølge drømmen om selv at skabe vin.

Hans forbillede er europæisk vin, især fransk, og det er at fornemme i denne vin. Boom Boom! er husets basisvin, og består af 96% Syrah, 2,5% Grenache og 1,5% Malbec, og så har vi med en årgang 2011 at gøre, så en ung vin, der i grunden nok ikke tjener meget ved at ligge.

Jeg drak vinen over to aftener, og det var to meget forskellige oplevelser. På førstedagen var den meget grøn i sit udtryk, som urter mere end frugt. Den var ikke så kraftig i hverken smage eller duft, og der var ikke mange tanniner (hvilket regionen også er kendt for - fløjlsbløde tanniner). Over nogle timer kommer der en salmiak i duften, mens smagen er rank og med syre, dog uden at fremstå syrlig - jeg noterede mig at vinen nærmest har et fransk præg i sit udtryk. Et billigere fransk præg.

Andendagen er som sagt meget anderledes, da vinen har ændret markant karakter. Det grønne og unge er væk, og den er blevet mere harmonisk, mindre skarp og mere sød. Den er dog stadig meget let i det, og er klart meget fransk i udtrykket, og uendeligt langt fra det solbombede udtryk som Shiraz-druen kan have i Australien. Efter nogle timer ude af køleskabet, kommer der accetone i duften, og en meget svag marcipan i smagen. Igen er der ikke nogen tanniner at skrive hjem om, og smagen er generelt let og forsvinder meget hurtigt.

Samlet set er det et sjovt besøg det her. Det er rart at få åbnet op for Washington State, men gennem en basisvin er måske ikke den korrekte vej - jeg føler mig i hvert fald ikke overbevist. Den er simpelthen for slap og for let i det til min smag - i hvert fald er det et udtryk jeg skal vende mig til, ikke ulige som jeg har haft det med Pinot Noir.

Vinen er som sagt købt i det svenske systembolag til en pris på 129 svenske kroner (hvilket er 112 danske kroner), men kan fås herhjemme hos Smalle Vine for 149 kroner. Jeg lander på et C-.

Karakter: C-

En spøjs mini-smagning

I fredags var jeg til fest på mit arbejde, og da det var med spisning, spurgte min gode ven og kollega, Jonas, om ikke jeg ville tage et par flasker lidt god vin med. Det ville jeg selvfølgelig gerne.

Jonas er meget ærlig omkring at han ikke ved så meget om vin, men det interesserer ham nok til at han ved hvad han kan lide, og han har ført bedt mig om at købe nogle flasker hjem til ham. Ud fra det havde jeg en lille idé om hvad der kunne betegne "god vin", så valget faldt på to solmodne australiere.

Faktisk valgte jeg to, på overfladen, identiske australiere, for selvom Jonas ikke mener han ved så meget om vin, eller føler han kan sætte ord på det han smager, så var jeg ganske sikker på at han ville kunne sige noget forskelligt om disse to vine - og bare det at skille to "ens" vine ad, er jo et stort skridt på vejen i at tale om vin.

De to vine var henholdsvis en Glaymond ASIF Cabernet Sauvignon 2009, som jeg før har skrevet om, og så en Vinaceous Raconteur Cabernet Sauvignong 2009. Allerede nu står nogle af lighederne jo ganske klart - det er to vine fra Australien, begge er fra Barossa Valley-området, de er lavet på Cabernet Sauvignon og så er de sørme også begge fra 2009. Altså, på overfladen helt ens - men et super godt eksempel på hvad jordbundsforhold, stokke, vinmager osv. har af betydning får det færdige produkt.

Vi endte med at drikke vinene sammen med søde og vinkyndige Anna, og første vin på bordet (og i de usandsynligt dårlige plastikglas) var Raconteur'en. Det var en dybsort bulderbasse, der kraftigt duftede af varm most frugt, og masser af kraft. Der var ingen elegance, nærmest ingen tanniner, men til gengæld en overdrevent blid, men kraftig, jammy smag. Et ærligt eksempel på en god pleaser-vin. Det var en vin der glædede os alle, og som bare smagte af mere - flasken holdt kun i kort tid.

Modsat var ASIF'en lidt mere finessefyldt. Her blev der budt på især fadnoter, og så var der klare tanniner, der ligesom holdt det overdrevent frugtdrevne lidt tilbage, dog uden fuldstændig at undertrykke det - det er ikke muligt med sådan en basse her. Jonas proklamerede at han klart var mere til den anden, og Anna tilsluttede sig ved slet ikke at kunne lide denne her - tanninerne var for kraftige.
Med lidt tid i glasset fik den dog tid til at samle sig lidt mere, og tanninerne blev dæmpet, hvilket gav en mere samlet og integreret vin, der grundet tannin og frugt gav en mere harmonisk vin.

Jeg vil ikke vælge en vinder, for de var begge to gode. ASIF er en mere samlet vin, med lidt flere klassiske noter, men Raconteur'en var, nok grundet sin overdrevne letdrikkelighed (jo jo, det er et ord), en sand pleaser der var overordentligt nem at drikke. På aftenen, og måske grundet selskabet, var Raconetur'en en lille favorit, men alle tøede op på ASIF'en. Interessant var det dog for os alle, hvor stor forskel i udtrykket der kunne være, på to så på overfladen ens vine. Begge vine lander på et C+, ikke mindst grundet deres overkommelige pris - ASIF står til 119 kroner hos Atomwine (men er nu udsolgt), mens Raconteur står til 129 kroner hos Smalle Vine.

Karakter Glaymond ASIF: C+
Karakter Vinaceous Raconteur: C+

Mollydooker The Scooter Merlot 2010

For nogen tid siden lykkedes det mig at skaffe et par flasker Scooter Merlot fra australske Mollydooker, en vin jeg kun har smagt en enkelt gang før, og som jeg ærlig talt ikke rigtig husker.

Faste læsere vil vide at Mollydooker har gjort meget godt i mit vinliv, og jeg har snart været rundt om samtlige af deres vine (eller i hver fald de af deres vine som er til salg på det danske marked), men The Scooter har vist sig sværere at få fat i end Mollydookers andre vine.
Jeg synes at kunne huske at have læst, at det er en af storsælgerne, og den har da også i længere tid været udsolgt, hvorfor jeg ikke har kunnet gensmage den, men som sagt fik jeg fat i et par flasker, som jeg har set frem til at smage.

The Scooter er lavet på ren Merlot, og hører til i Mollydookers Lefty-serie, altså deres "billige" vine til de 160 kroner flasken. Det er en årgang 2010, og så trækker en intet mindre end 16% alkohol. Det her er IKKE en elegant vin.

Jeg skriver at jeg har set frem til at smage denne vin, men ærligt talt er mit valg af tidspunkt ikke det bedste. Jeg kommer jo netop fra en verdensklassesmagning i Bjarnes kælde, hvor elegance, finesse og kvalitet var i højsædet, og ingen af Mollydookers vine opfylder kriterierne elegance og kvalitet. Derfor kunne jeg, med rette, frygte at denne vin simpelthen ville fremstå som for meget. Lad os se.

Vi drak vinen over hele tre dage, og til at starte med fremstod den meget tung med alt for tydelig alkohol. Efter nogle timer samlede den sig dog noget, men det var stadigvæk en for kraftig og unuanceret oplevelse.

Første tår på andendagen var alt for kold (vinen havde været en tur i køleskabet), men tydelig var dog kraft og saft, og noter af mørke friske oliven samt lakrids. Alkoholen er dæmpet, og meget bedre nu.

På tredjedagen er den meget lig andendagen, med meget tung krydret saftig kraft og tydelig salmiak. Det her er simpelthen en vin der bare ikke vil dø - selv efter tre dage åben, og med svingende temperaturer, fra varm stuetemperatur til koldt køleskab, er der saft og kraft på drengen. Hvad der dog ikke er tilstede, er elegance.

Samlet set er det en saftig og smagfuld vin, men jeg synes ikke den fungerer så godt som Mollydookers andre vine - ej heller dem i samme prisklasse. Og efter så megen Pinot Noir og fransk vin i Bjarnes kælder, er det i grunden nok lidt svært at flippe over sådan en bulderbasse her. Den må gensmages på et andet, og mere velvalgt tidspunkt. For nu må den nøjes med et C-. Minusset fordi den er unuanceret og mangler en klar profil.

Karakter: C-