Gamba Amarone della Valpolicella Classico Campedel 2010

Nogle gange er jeg virkelig en spade!

Som f.eks. forleden aften, da jeg drak den her Amarone. Jeg havde glemt hvad den kostede, og afskrev den som en lidt billigere version af slagsen - sådan en man i grunden ikke rigtig gider drikke (for sådan er det bare, med for billig Amarone). Det hænder at jeg glemmer hvad jeg har givet for en vin, især når jeg egentlig har shoppet efter noget helt specifikt, og så ender med at smide et par impuls-vine med i kurven. Jeg husker de vine jeg gik efter, men glemmer ofte dem der røg med i kurven.

Sådan en var den her. Derfor blev den åbnet, da jeg forleden skulle lave kraftig simreret, og havde brug for 3 store glas vin i maden - det blev så vin til 275 kroner flasken (hvilket jeg gav - så vidt jeg kan se, koster den nu 500 kroner).

Nå, men simreretten endte med at smage himmelsk, så jeg er all for at man bruger kvalitetsvin i madlavningen. Men hvordan præsterede resten af flasken ellers?

Godt. Rigtig godt.
Det er klassisk Amarone i den danskervenlige version, det vil sige med en god sødme, fra de tørrede druer. Godt med saft og kraft, massiv fylde, krydret, peber og grus i munden. Derudover mørk frugt og fad. Rigtig fin syre og tannin til at skabe balance, men uden at syren bliver det styrende (hvilket jeg synes den godt kan ende med, i den anden retning Amarone-vine kan tage)

Alt i alt var det her virkelig fin vin. Jeg er lidt nået til et punkt, hvor jeg ikke længere er så vild med Amarone, men den her gav mig sgu god nydelse. Den kraftige sødme blev rigtig flot holdt i skak af syren og tanninerne, og det var tydeligt, hvad det er flere penge kastet efter en Amarone gør - det skaber balance i alle udtrykkene, som samtidig står klokkeklart frem, hver især.

Jeg lander på et B, for det er god men stadig forholdsvis dyr vin. Købt hos Vinladen.

Karakter: B

Bodega Don Juan del Águila Gaznata Joven 2012

Jeg har længe haft et godt øje til spansk vin, og især Ribera del Duero har fundet en plads i mit hjerte. Rioja kan også overbevise mig, fra tid til anden, og så småt er en region som Priorat også ved at vække min interesse. Toro har jeg prøvet flere gange, men føler mig stadig ikke overbevist om, at det er der jeg skal finde mine spanske yndlingsvine. Spanien byder på flere vinregioner, desværre har jeg bare ikke drukket vin fra andre.

Det vil sige indtil nu, for nu kan jeg tilføje regionen Castilla y León - Spaniens største region.
Vinen har jeg modtaget som en gave fra Peder, som ejer Vinladen i Struer. Han er vild med især spansk vin, og tænkte at jeg skulle prøve den her - tak for det.

Vinen er lavet på 100% Garnacha (det er Grenache for alle os andre), og så er den sørme listet som naturvin - et udtryk som gerne dækker over et minimum af kunstig indblanden i vinmarken, og et udtryk jeg desværre for ofte forbinder med kedelig vin.

Heldigvis var det her ikke kedelig vin - den bød på en gruset fylde og en smag af salmiak blandet med jordbærgrød, og en fornemmelse af brændt varm frugt. En smule tannin balancerede det samlede udtryk en smule, men alligevel fremstod vinen en anelse uharmonisk. Over tid dæmpede den brændte fornemmelse, hvilket var godt - giv den derfor en god time på karaffel.

En af de erfaringer jeg har gjort mig med spansk vin, er at regionen har stor betydning for den enkelte vin. Derfor er jeg ikke vild med udtryk som "jeg elsker spansk vin" - det er der simpelthen ikke noget der hedder. Derfor er min samlede konklusion, at denne vin har nogle interessante noter, og den er meget smagfuld, men der var et eller andet ved den smag, jeg ikke var helt tosset med. Måske er det regionen, måske er det fordi det er naturvin, eller også er det noget helt andet.

Kigger vi så på prisen, 69 kroner, så er det fuldt ud godkendt. Det er som sagt en meget smagfuld vin, og det er meget vin for pengene - så må det være op til den enkelte, om de forskellige smagenoter falder i ens smag. Jeg takker for vinen, og kvitterer med karakteren C.

Karakter: C

La Rioja Alta Viña Arana Reserva 2005

For en måneds tid siden, var min vinven Palle og jeg til vinsmagning på Le Sommelier i København. Det var Atomwine i Vejle som bød til smagning på en lang række af deres vine. En af dem vi smagte, var denne klassiske Rioja-vin fra La Rioja Alta, en vin i den billigere ende fra dette hus (149 kroner), men en vin vi virkelig faldt for, ikke mindst grundet en fantastisk QPR (Quality to price ratio - forholdet mellem pris og kvalitet). Det var super klassisk Rioja (selvfølgelig på Tempranillo, men med 5% Mazuelo), med en del alder på bagen (3 år på brugte fade og 4 år i flasken før frigivelse) og med fantastisk smag og fylde. Jo tak, det var et godt glas. Derfor købte jeg nogle stykker hjem.

Desværre åbnede jeg forleden en flaske med fejl, hvorfor denne første gensmagning faldt noget igennem. Næsen var dog god, med klassisk fornemmelse af alder, kraftig fad, røg (svag krudtrøg), jordbund og flæsk.
Smagen var egentlig ok, men det var her det begyndte at gå galt. Smagen af fad fornemmedes men tyngden var utroligt smooth. Den var usædvanligt let i munden, med ingen fylde, nærmest ingen syre og tæt på ingen tannin - slet ikke som jeg huskede den.

Dagen efter smagte jeg flasken igen, og der var årsagen noget tydeligere. Næsen havde nu tydeligere spor af prop, og smagen begyndte også at smage underligt jordslået. Jeg er ikke i tvivl om at denne flaske var fejlbehæftet, og at det først var på andendagen at dette faktum stod helt klart.
Derfor får vinen ikke en karakter denne gang - det må vente til jeg åbner en ny.