The Pinot Project 2014

Jeg fik forleden en udfordring. Den slags udfordring, som de fleste vininteresseret sikkert har fået af familie og venner. Udfordringen lød på, at jeg skulle finde en god “hverdagsvin” til omkring 100 kr. Vinen måtte hverken være for “tung” og garvesyren måtte ikke være for fremtræden. 

“Det skal være en let vin” - blev der sagt
Den nemme løsning havde været at vælge en vin, som jeg allerede havde smagt og kunne stå inde for. Men den løsning fandt jeg både kedelig og uambitiøs. Dertil havde jeg selv lyst til at smage noget nyt og viderudvikle mit “hverdagsvinsortiment”.

De opstillede kriterier, benspænd om man vil, gav visse begrænsninger, men samtidig åbnede de op for kreativitetsslusen, som efter en uges påskeferie havde brug for lidt kunstig åndedræt. “Let og ikke for tanninrig”dette mantra hjemsøgte mig i en times tid, før jeg fik en lille åbenbaring.

“Forhelved, Kenneth! - det er ikke raketvidenskab…. Californisk Pinot Noir!”

Med hovedesæde i New York lever Skurnik Wines  af at importere og distribuere fine vine til både amerikanerne og resten af verdenen. (Åhh det må være drømmen!). Skurnik Wine startede helt tilbage i 1987 med at smage og udvælge de vinen, som de sælger ud til alle afkroge indenfor vinverdenen. I dag repræsenterer Skurnik Wines mere end 500 vinoproducenter. Manden bag Skurnik Wines hedder Michael Skurnik.

The Pinot Project er et resultat af Michael Skurniks erfaringer og kendskab til de mange top Pinot Noir producenter i Californien, samt den pressede amerikanske økonomi. Den pressede amerikanske økonomi har medvirket til at de højt profilerede og ofte meget dyre amerikanske vine har været svære at sælge. Heriblandt de mange top Pinot Noir fra Californien. Det handlede Michael Skurnik på og han fik mulighed for at få en relativ høj druekvalitet til få penge - og dermed var The Pinot Projekt skabt. Det er kun Skurnik Wines, der ved hvilke producenter, der har leveret druerne. Jeg elsker en god historie og The Pinot Projects tilblivelse og historie var mere end nok til at jeg var solgt.

Årgang 2014 er håndlavet på druer fra Sonoma County, Monterey og Central Coast - Kort sagt “Pinot-Land”. Vinen er gæret i rustfrit stål hvorefter 20% ​​af vinen er lagt på franske egetræsfade i 5 måneder. Derefter ligger vinen i 6 måneder i flasken inden den til sidst frigives.

I næsen fangede jeg noter af urter, friske kirsebær, ribs og en lille smule stald!?! I smagen var der ligeledes kirsebær, samt jordbær og måske også ribs, der sammen med behagelig syre gav vinen en fin struktur. Det var en helt igennem behagelig oplevelse og i modsætning til mange Californiske Pinot Noir er Pinot Project mere til den kølige og syrelige side. Den kan jeg godt lide! I glasset fremstod vinen både rødlig og lilla, som gav vinen et let og spinkel udtryk.

Det er ikke stor Pinot Noir, men for 115 kr hos Smalle Vine får man en rigtig fin Pinot Noir, der sagtens kan drikkes som en god “hverdagsvin”.


Karakter: C

Bacio Davino Pazzo - Call me Crazy 2013

“Pazzo!” 

I starten af 00’erne blev sommerferier i min familie tilbragt i den sydlige del af Europa. Ofte var destinationen Italien. Mine forældre plantede min søster og mig på bagsædet, imens de   fra forsædet af vores røde Nissan Sunny forsøgt at navigere efter diverse vejkort. Kortene var ofte foldet helt ud i forruden og min far kiggede skiftevis på vejen og kortet. Lidt frem og tilbage, nærmest vuggende blev vejbaner skiftet, farten reguleret og der forekom til tider utilsigtet blink fra bilens baglygter. Omkring os overhalede de lokale med nedrullede bilruder. Nogle så halvfornøjet på os og andre råbte og tog sig til panden i raseri over vores kørsel. Men frem kom vi. Om de har råbt “Pazzo!” efter os ved jeg ikke, men det er et kvalificeret bud. 

“Pazzo” er italiensk og betyder skør/sindsyg men er samtidig også navnet på det californske vinhus, Bacio Divino Cellars’ mest funky blend bestående af sangiovese, merlot, syrah og cabernet sauvignon. Om “Pazzo” så er sindsyg det undersøge jeg senere. 

Størstedel af Bacio Divino Cellars’ blend er sangiovese, som man kender bedst fra de italienske klassikere (eks. Chianti og Brunello di Montalcino). I Pazzo er 58 pct. sangiovese, 22 pct. merlot og de sidste hhv. 12 og 8 pct. er på syrah og cabernet sauvignon. Der er som huset selv beskriver det tale om et rigtig “funky” blend og måske i manges vinkyndiges øre et “skørt” blend. Ikke desto mindre har vinhuset siden 1999 lavet denne vin i et af Californiens kendeste vinområder, Napa Valley.

NÅ! hvordan smagte lortet så?

Jeg åbnede vinen efter en lang dag på arbejde, hvor svie og smerter skulle dulmes med lidt godt til ganen. I glasset fremstår vinen mørkerød og var både tyk og fyldig i sit udtryk. I næsen var der både noter af kaffebønner og chokolade. Meget behagelig duft. I smagen var det svært at spore de 14,9 pct. alkohol - istedet bød vinen på en masse frugt, særligt modne kirsebær, chokolade og sød lakrids. De mange smagsnoter blev afrundet af fine tanniner, der nappede lidt i kinderne. Der var en rigtig god balance mellem smag, syre og tanniner - og vinen er slet ikke så "sindsyg" endda!

Vinen kan købes hos hhv. Fine Wines og Smalle Vine for lidt under 300 kr.

I december 2015 gav Wine Enthusiast denne vin 90 point, hvilket jeg synes er helt på sin plads. Jeg kvitterer med ….

Karakter: B

(Iøvrigt så er min far en fremragende bilist)