Chateau Quinault L´Enclos St. Emilion 1998

Vi sluttede den store smagning af med en tur tilbage til moderlandet - Frankrig. Og ikke bare Frankrig, men Saint-Emilion i Bordeaux. Det er et klassisk blend på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

Chateau Quinault blev i 2008 solgt til ejeren af Cheval Blanc. Årsagen skulle være finansielle problemer, efter frost i 2002, varmebølge i 2003 og hagl i 2004, som gik hårdt ud over produktion og indtjening. Vi drikker dog en årgang fra den originale ejer, en vin som Robert Parker mener bør være moden og drikkeklar nu, hvilket han har kastet 94 point efter.

Duften var igen kølig, og afslørede tydeligt en vin med alder - som at dufte til et koldt køleskab. Det var utrolig lækker vin der virkede smooth, trods de vildeste tanniner på gummerne samt en fin syre. Der var noter af jordbund og masser af fylde.

Det var helt vildt hvor godt den her vin smagte. Understreger igen hvad franskmændende kan, når først der står kvalitet bag flasken. Det er vin til knap 600 kroner, men det var i den grad pengene værd. For pokker det var godt. Et klart A.

Karakter: A

La Rioja Alta Gran Reserva 890 1998

Syvende vin til sensommersmagningen var spansk, nærmere bestemt fra Rioja. Det er husets topvin, og laves på druer fra gårdens absolut bedste parceller, og kun i topårgange - efter sigende noget som gør den til lidt af en sjældenhed. Klassisk for så megen spansk vin, er den lavet på Tempranillo, dog "kun" 95%, da der også er 3% Graciano og 2% Mazuelo iblandet.

På trods af at denne del af smagningen jo havde fokus på vine med alder, 16 år, så var den her lidt the odd one out. For trods de 16 års alder, så skal den egentlig ses som en ung vin, og det var også derfor jeg havde taget den med. Det er nemlig en vin som har ligget 7 år på fad, og derefter 7 år på flaske, før den er blevet frigivet - og det er for at få en tur i kælderen. Den bør formodentlig først drikkes om 8-10 år. Vi gav den dog et skud, ikke mindst fordi Decanter har givet den 98 point.

Det var rigtig spændende vin, som i den grad fik gutterne til at tale. Duften var kølig, og en anelse flæsket. Jeg noterede mig køleskab, og Palle fulgte op med ymer. Der var godt med tanninbid, og en lidt buttery fylde i munden. Frank var vild med duften, men ikke smagen, men resten af os var nu glade for begge dele - der var klart spændende elementer tilstede.

De mange holdninger som fløj til højre og venstre, skyldes nok at det netop var en vin som blev drukket ung. Men der var ingen tvivl om at det var en vin vi fandt spændende, og som det ville være utroligt sjovt at drikke igen om en 10 års tid.
Til 549 kroner er det dyr vin, men interessant vin med stort potentiale koster desværre den slags penge. Jeg tror vi lander på et B.

Karakter: B

Greenock Creek Cabernet Sauvignon 1998

Sjette vin til sensommersmagningen med gutterne, og anden vin med alder, var fra australske Greenock Creek. Jeg har før smagt vin fra dem, og det var en rigtig positiv overraskelse, så da det lykkedes mig at finde en ældre vin fra dem, var der ingen tvivl om at det skulle prøves. Greenock Creek er kendt for at lave terroir-drevet vin, hvor det gerne skulle være muligt at smage de enkelte marker fra hinanden, og uden at kunne vurdere om det faktisk er muligt, så er det i hvert fald sikkert at de laver god vin.

Vi har før smagt vin med alder, men dette var første gang at vi prøvede en australsk vin med 16 år på bagen. Jeg var enormt spændt på hvordan den oplevelse ville blive. Hvad mon der sker med de her ret frugtdrevne vine, når alderen begynder at melde sig? Sker der overhovedet noget spændende, eller bliver det bare endnu mere jammy og mærkeligt?

Begge dele faktisk, og det skal kun læses positivt, for det var en både sjov og interessant oplevelse. Egentlig fremstod vinen stadig ganske sød, med en rigtig stor og god fylde, og samlet set var den bare sindsygt godt balanceret. Skrev som afslutning, at det var super fin fløjls-mentol. Det giver sgu nok ret god mening.
Det her var vin som bare smagte virkelig, virkelig godt, og faktisk på ingen måder gammel. Frank elskede den, ja, gutterne elskede den sgu, og Jonas proklamerede at det var den ældste vin han havde smagt, som samtidig smagte så uældst (når man er ved at være lidt rødvinsstiv, så giver den slags sætninger fuldstændig god mening).

Fantastisk vin, og jeg får pludselig rasende lyst til at gemme nogle af de bedre australske vine en 10-15 år. Det smager utrolig godt. Karakteren må lande på et A.

Karakter: A

Calabretta Etna Rosso 1999

Med den femte vin til gutternes sensommersmagning, startede vi på anden halvdel af setup'et. Første halvdel var de fire Cabernet Franc-vine, og anden halvdel var så fire vine med lidt alder. Jeg ville egentlig prøve at ramme samme årgang, 1998, men jeg fandt kun tre. Fjerde vin måtte så blive denne, fra 1999, som åbnede ballet.

Den var fra Sicilien, lavet på druerne Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio, som anses for at være hoveddruerne i Etna-regionen, hvor vinen mere præcist er fra.
Jeg har læst mig til, at Cabernet Sauvignon er for Merlot, som Nerello Mascalese er for Nerello Cappuccio - hvilket betyder at Mascalese er mere skarp og tanninholdig, mens Cappuccio står for det mere bløde og fede.

Inden smagningen havde jeg faktisk smagt en enkelt flaske af denne vin, og den smagning gjorde mig stærkt bekymret. Der var nemlig en kraftig sherry-lugt, hvilket kan indikere oxidering, og det er ikke godt. Men stort set alle anmeldelser jeg har set af denne årgang, har haft denne note, så jeg overvejer om det mon er en note som simpelthen er meningen.

Sherry-noten var der selvfølgelig igen, og oven på alle Cabernet Franc-vinene, fremstod denne ret skarp og kantet, og den manglede i den grad frugt. Igen oplevede jeg sherry-noten som en fejl, og ikke som noget behageligt, og mens jeg drak mit glas, nåede jeg faktisk at blive træt af denne vin. Trods det, synes både Frank og Jonas at det var en dejlig vin, så måske det handler om smag.

Jeg er ikke selv overbevist, og er ikke synderligt glad for at have en flaske mere liggende. Måske den kan blive en god gave til enten Frank eller Jonas. En karakter vil jeg i hvert fald undlade, simpelthen fordi der er uenighed om der er fejl ved vinen.

Le Macchiole Paleo Rosso 2010

Fjerde vin, og den sidste Cabernet Franc vin til gutternes sensommersmagning, var hele årsagen til at jeg ville prøve en Cab Franc-smagning med drengene. Tilbage i den tidlige sommer, var jeg med min vinven Palle til Atomwines smagning i København, og dengang var det denne vin der klart stod som aftenens bedste oplevelse - den åbnede i den grad vores øjne for Cabernet Franc-druens fortræffeligheder.

Vi er i Bolgheri i Toscana, og jeg har læst mig til at mange anmeldere kårer denne vin til noget af det bedste fra Italien. Desværre ryger den under radaren hos de fleste, fordi det er vin lavet på 100% Cabernet Franc - det sælger bare ikke så godt (men det kommer til at ændre sig - tro mig.. og Oz Clark). Over hele linjen har den fået top-anmeldelser, så det var spændende hvad gutterne sagde til den. Palle og jeg havde jo kåret den som lidt af et lille vidunder.

Igen var det en super oplevelse, men den fes vist ikke helt ind hos de andre gutter. De to første vine havde allerede dannet et billede hos dem, hvordan Cab Franc skulle smage, og der røg den her helt klart ved siden af. Det friske og perlende klare, var her skiftet ud med kraft og saft. Men for pokker det var lækkert.

Det lidt tobaksagtige fra den sydafrikanske version var igen at spore, men i en LANGT mildere variant. Der var masser af fad, godt med peber, og i grunden bare fuld knald på alle smage. Der var ikke noget underspillet og fint her. Der blev gættet på Tempranillo, hvilket på aftenen måske nok gav mening. Jeg noterede mig slutteligt, at det her var god, kraftig, spændende vin. Klart en vin der kan tåle at ligge, men i høj grad også en nydelse nu.

Koster 449 kroner, hvilket klart er mange penge, men det er sgu også en lille oplevelse. Gutternes negative røster, gør at vi "kun" lander på et B+ i karakter.

Karakter: B+

Raats Family Wines Cabernet Franc 2009

Tredje vin i vores smagning af Cabernet Franc-vine bragte os til Sydafrika. Huset Raats er et familieforetagende som blev startet tilbage i år 2000, og der laves to forskellige vine - en hvid på Chenin Blanc og så denne røde på Cabernet Franc.

At Raats kastede sig over Cabernet Franc, forklarer de med, at det er en drue der ikke lægger op til at blive blockbuster-vine, vine som Parker vil falde i svime over. Det er nemlig ikke det de vil. "Freshnes is the key" siger de, samtidig med de forsøger at få vinene til at afspejle terroir.

Efter de to foregående vine, var det spændende om Cabernet Franc-druen igen ville overraske positivt, nu den kom fra Sydafrika. Det gjorde den ikke.

Tre ord kan sammenfatte oplevelsen: Tobak, tobak og pibetobak.
Næsen var som at stikke snotten i min fars pibetobakspose tilbage i firserne, den her søde krydrede tobaksduft. Samme oplevelse gik igen i smagen, hvor jeg noterede "Smager SINDSYGT meget af tobak", og "Aaaaalt for kraftig tobak". Det var som at ånde og drikke gennem en pibe, mens Schrøder også bød ind med at der var blandet grønt kvas i.

Samlet set en dybt uharmonisk og utiltalende vin, og til en pris på lige under 300 kroner, nærmer vi os den mest skuffende vin jeg nogensinde har smagt. Føj for en oplevelse.

Catherine et Pierre Breton Les Perrières 2009

Anden vin til sensommersmagningen var igen på Cabernet Franc - denne gang fra Frankrig, mere præcist Loire.

Loire-dalen i Frankrig er det sted hvor de bedste forsøg på 100% Cab Franc gøres, og det er også her druen i sin tid for første gang blev populær, tilbage i det 15. århundrede. Det er først hundrede år senere, at den begyndte at blive plantet i regioner som St. Emilion og Pommerol.
Cabernet Francs måske største "bedrift", er at den har "skabt" Cabernet Sauvignon-druen, efter at den blev krydset med Sauvignon Blanc-druen.

Vinen her, er som sagt fra Loire-dalen i Frankrig, og vinhuset går meget op i at vinene skal afspejle terroir og årgang. Man kan læse om vinen, at den nok vil være høj på syre og tannin, at den vil fremstå ung og svær at gå til, og at det er gemmevin der nok først viser det optimale, om en 10 års tid. Jeg var spændt på hvordan den ville være.

Den var heldigvis også god. Jeg fik ikke så mange noter ned på den, men som forrige Cab Franc fra Canada, fremstod denne også perlende, som brus på tungespidsen. Næsen bød på noter af stal, og generelt var det en ganske fed vin. Slægtskabet til forrig vin, gennem Cabernet Franc-druen var tydelig, og det var ganske korrekt at syre og tannin var høj. Men det var også godt.

En karakter tør jeg ikke kaste mig ud i, mine noter er simpelthen for uklare, men til 255 kroner kan den ikke helt konkurrere med forrige vin. Uden en sammenligning, er det klart en fair pris for at prøve en så speciel og interessant vin. Skal prøves.

Vineland Estate Winery Cabernet Franc 2008

Vin fra Canada? Ja den er god nok.

Canadisk vin er nok mest kendt gennem icewine, som er en speciel type vin, hvor druerne plukkes om vinteren mens de hænger frosne på stokkene. Her har vi dog at gøre med en helt almindelig rødvin, lavet på 100% Cabernet Franc.

Vineland Estate Winery ligger lige ved Lake Ontario, på sydsiden, hvor Toronto ligger stik nord på den anden side af søen. Øst for vinhuset ligger Niagara Falls, ca. 15 kilometer væk.

Personligt var jeg voldsomt spændt på hvordan canadisk vin ville performe, og om det overhovedet var drikkeligt. Det var det i høj grad.

Til start noterede jeg smagen som peber med brus, med en frisk syre. Det lyder skørt, men der var en nærmest prikkende fornemmelse på tungen, som var der kulsyre i vinen. Det dæmpede sig dog, og var faktisk en note som gik igen ved flere af Cabernet Franc-vinene. Interessant.
Der var fine tanniner, og vinen fremstod suuuper frisk, nærmest sprød. Der var en nærmest Pinot-lethed og en elegance som jeg ikke havde ventet. Der var frugtsødme, og samlet set var det bare rigtig god vin. Næsen bød på noget grønt samt jordbund.

Det her var en virkelig god start, og gutterne flippede fuldstændig vildt over denne vin. Og den var god. Virkelig god. Ikke mindst når man tænker på at den er købt med hjem fra Tyskland, for ca. 100 kroner.
Det må blive et klart A.

Karakter: A

Sensommersmagning 2014

Min gode ven Thomas har netop købt hus, og derfor var det jo nærliggende, at det var ham som bød indenfor til gutternes seneste vinsmagning. Som det ses ovenfor, indbød den tilhørende have til lidt boldspil, mens Thomas og jeg gjorde mad og vin klar. Som (næste) altid, var det jo mig som stod for vinene.

Denne gang havde jeg valgt at lave en dobbelt-smagning - otte vine i alt, fordelt på to heats.
Første heat bød på en klassisk drue-smagning, da jeg havde valgt at vi skulle forsøge os med Cabernet Franc-druen. Cabernet Franc bruges hovedsageligt som blandingsdrue, f.eks. i Bordeaux-vine, men enkelte lande eller regioner har kastet sig over vine på 100% Cab Franc, og da den engelske vin-guru Oz Clark samtidig har vurderet det er en drue man skal holde godt øje med de næste år, så var det tid til en fokuseret smagning.

Andet heat kaldte jeg 15+ - et navn der dækker over vine som var 15 eller flere år gamle. Mere præcist var det tre vine fra 1998, og en enkelt fra 1999 (ville egentlig have lavet en ren 98'er-smagning, men fandt desværre kun tre fra denne årgang). Opgaven i dette heat lød på, at når nu gutterne kendte årgangen, var det så stadig muligt at finde frem til land og drue? Ikke mindst når nu alder var en faktor som gik ind og ændrede på smageindtrykket.

Følgende vine blev serveret, og efterhånden som jeg får skrevet om hver af dem, kan man trykke på hvert link for at læse de enkelte indlæg:

• Vineland Estate Winery Cabernet Franc 2008 (Canada)
• Catherine et Pierre Breton Les Perrières 2009 (Frankrig)
• Raats Family Wines Cabernet Franc 2009 (Sydafrika)
• Le Macchiole Paleo Rosso 2010 (Italien)
• Calabretta Etna Rosso 1999 (Italien)
• Greenock Creek Cabernet Sauvignon 1998 (Australien)
• La Rioja Alta Gran Reserva 890 1998 (Spanien)
• Chateau Quinault L'Enclos St. Emilion 1998 (Frankrig)

Samlet set blev det en rigtigt hyggelig aften, hvor vi i høj grad lærte nyt. Både om os selv og vores evner, men også om især Cabernet Franc-druen. Tak til Thomas for at lægge hus til en rigtig hyggelig aften, og tak til gutterne for den gode stemning.

Spier Creative Block 5 2011

Tidligt på sommeren blev jeg kontaktet af en repræsentant for Spier, som ville høre, om jeg ville anmelde en lille håndfuld af deres vine - det ville jeg da gerne. Første vin er denne Creative Block 5.

Bag navnet ligger et kunstprojekt som sydafrikanske Spier støtter op om, hvor en række kunstnere producerer værker på små 18x18 cm store læreder. Disse værker samles hos Spier, hvor kunstopkøbere så køber et antal af disse "blokke", og sætte dem sammen til et nyt, samlet kunstværk. Ideen om at mange små værker skaber ét stort, går igen på vinens etiket, hvor 5-tallet fremstår som sammensat af enkelte kvadratiske elemener.
Hele ideen bag projektet skulle være, at støtte op omkring kunstnermiljøet i Sydafrika, og det er jo fint nok. Det er dog vinen jeg har den største interesse for.

Det er rødvin, lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Malbec og Petit Verdot - så sydafrikansk vin lavet på de klassiske Bordeaux-druer.

Næsen bød på krydret solbær, mens munden i høj grad bød på kraftig fad, krydderi, god tannin med mørk bær liggende et sted nedenunder - dog med fadsmagen som det mest dominerende. Det er en fint struktureret vin, selvom de forskellige udtryk er en anelse ude af balance. Det fornægter sig dog ikke, at det er rigtig fint håndværk, og til en pris på omkring 130 kroner flasken ved 6 styks, så er det absolut godkendt.

Spier er lig med supermarkeds-vin, generelt noget jeg ikke køber det store af, men den her kunne jeg sagtens finde på at smide i kurven igen. Vi lander på karakteren C+.

Karakter: C+