Shinas Estate The Guilty 2010

Som skrevet i forrig indlæg, var der prop i flere af vinene nytårs aften - noget af en party killer. Heldigvis havde jeg også slæbt en god australier med, og den var lukket med skruelåg.

Vinen var The Guilty fra Shinas Estate, her i årgang 2010. Det var en foræring fra Smalle Vine på Frederiksberg og selveste Mr. Shinas himself. Sagen er nemlig den, at jeg i sin tid anmeldte årgang 2009 af denne vin, en vin jeg var svært tilfreds med. Denne anmeldelse lod Thomas fra Smalle Vine komme Shinas Estate for øje, og de blev så glade, at de sendte en flaske af 2010-årgangen med da den blev frigivet, som de bad Thomas give videre til mig. Så en stor tak til både Thomas og Mr. Shinas.

Nå, men jeg havde hele tiden tænkt mig, at vinen skulle deles med min gode vinven Palle, og hvilken aften er bedre til sådan en omgang hyggevin, end årets sidste. Så vinen kom med, og blev nydt som optakt til aftenens løjer. Det mest basale der kan siges om Shinas Estate, og denne vin, kan læses i mit tidligere blogindlæg. Herunder kommer noterne for årgang 2010.

I glasset fremstår den en anelse mørkere end 09'eren - faktisk australsk Shiraz-sort. Det er mørkt.
Næsen er kølig, med jordbær, kirsebærsovs og brombær. Det let urtede, som 09'eren dejligt overraskende besad, er også intakt i 10'eren. Meget pleasende, mener Palle, og jeg er helt enig. Vi high-fiver, laver knockle-bombs og er enige om, at vi rigtig godt kan lide den.
Vi snakker lidt frem og tilbage om pris kontra kvalitet, og bliver enige om, at til 200 kroner er den vel betalt, men det kan ikke fornægtes at det her er et hammer godt glas australsk vin. Det måske lidt gammel-klassiske australske Shiraz-udtryk, med rigelig parfume, er slet ikke at spore her.

Vi lander på karakteren B - super kvalitet og en virkelig lækker vin, men også til en pris på de 200. Efterfølgende noterer jeg mig, at det her bare er en sindsygt lækker basse, som man hele tiden har lyst til at fylde et glas mere op af, og bunde i store slurke - så absolut et godt tegn.
Åbnet og drukket med det samme, er det god vin, men efter en time på karaffel samler den sig til et endnu stærkere udtryk. Det bliver et stort B - den her smager sgu godt.

Karakter: B

Den største skuffelse

Godt nytår til alle læsere af bloggen. Håber I alle er trådt godt ind i det nye år, og at nytårsaften blev et brag af en fest - om ikke andet, så på vinfronten.

For os blev nytåret fejret med min gode vinven Palle, samt hans familie. Palle og jeg havde lagt stort fokus på vinene (der kommer et indlæg om dem senere), og aftenens topvin skulle være den bedste fra efterårets store vinsmagning, nemlig Roagna Montefico 2004. Det var en vin hvor vi vidste hvad vi ville få, hvilket ville sige intet mindre end et fantastisk brag af en flaske.

Men, men, men. Sådan skulle det ikke gå.

Da jeg proppede flasken op, blev jeg straks ramt af den kraftige lugt af sur våd karklud, klassisk for vine gennemsyret af prop. Den var fæl, og i munden var det nærmest endnu værre. Vinen var udrikkelig.

Nu skal der skrives til Atomwine om en ombytter, og det ender sikkert fint, men det var jo slet ikke sådan det skulle være gået. Selvom jeg da vil se frem til at kunne smage denne super vin endnu engang, var det jo nytårsaftens topvin som blev taget fra os, og på aftenen var det noget af en streg i regningen - der er få ting som er værre for en vinnyder, end når en stor vin i vente, ender med en skuffelse grundet propsyge eller andre defekter.

På aftenen svor jeg at jeg aldrig mere vil købe dyr vin med korkprop, men den holder sgu nok ikke helt - de tåber til italienere, franskmænd og spaniere kan jo ikke finde ud af at smække et skruelåg på deres topvine.