Jeg har besøgt Brdr. D før, men den her gang var bare så mange gange bedre end de tidligere.
Udgangspunktet med den her blog har jo bl.a. været at jeg skulle blive skarpere omkring vin, og blive bedre til at genkende og sætte ord på det jeg oplever når jeg smager på en vin. Og allerede efter denne korte tid hvor bloggen har været i luften, føler jeg at der er sket noget.
Jeg startede med at gå lidt rundt i butikken, bare for at snuse lidt. De har jo en fantastisk væg med vintage vine, hovedsageligt italienske, men også nogle franske, og var det et par tyske jeg så? Dem savlede jeg lidt over, og til sidst henvendte en ældre ekspedient sig til mig. Egentlig skulle jeg jo bare hente den bestilte vin, men jeg valgte også at udnytte at jeg stod i en god gammeldags vinhandel, hvor konceptet "god og professionel service" stadig eksisterer, hvorfor jeg valgte at forhøre mig lidt på andre vine.
Sagen er jo at jeg for en uge siden drak en fantastisk italiensk vin, lavet på Bordeaux-druer, og jeg tænkte at jeg ville prøve at finde en anden vin lavet på samme druer, men netop ikke fra Bordeaux. Den søde ekspedient foreslog evt. noget sydafrikansk, men den slags har jeg, og derefter begyndte det at se sort ud. Vi snakkede frem og tilbage, og jeg satte ord på hvad det var jeg egentlig nød ved den smagte vin. Sødmen, men også intensiteten, fadsmagen og tanninerne. Netop ting jeg havde bidt mærke i.
Opgaven viste sig umulige sådan lige at løse (satte også et budget på omkring 200 kroner), og så valgte jeg en ny taktik. For jeg er nemlig heller aldrig kommet ordentligt i gang med franske vine, da jeg syntes jeg oplever at man skal lægge en del penge før man får kvalitet. Derfor ændrede jeg nu mit ønske til, at jeg ville have en god fransk vin, der rummede nogle af de kvaliteter jeg efterspurgte (sødme, fad, tanniner), og som ville overbevise mig om at man godt kan få en god fransk til omkring de 200.
Det var en opgave der var til at løse, og jeg endte med at købe en Chateau Teyssier Saint-Emilion Grand Cru 2004 med hjem, til 240 kroner. Vinen er lavet på 85% Merlot og 15% Cabernet Franc, og Brdr. D's hjemmeside beskriver vinen som at den
"udtrykker det moderne Bordeaux med fyldig, moden og fløjlsblød bærfrugt. Til gengæld rummer den også en finesse, som man sjældent finder i de oversøiske vine, der med rette kan siges at være dens forbilleder. Med andre ord er Teyssier den perfekte kombination af det bedste fra det traditionelle Europa og det ypperste fra den eksperimenterende nye verden."
Jeg føler virkerlig at mit skærpede fokus på smag, regioner og druer gjorde, at jeg kunne stille langt mere kvalificerede spørgsmål, og at jeg kunne udtrykke langt mere specifikke ønsker end jeg nogensinde før har kunnet. Og det var helt fantastisk. Samtidig var det en fryd også at stå og snakke vin med en der virkelig vidste hvad han snakkede om, og som tålmodigt og interesseret lyttede til alle mine tanker og ønsker. To fede thumbs up til Brdr. D.
På vejen hjem så jeg en komme cyklende der lignede Bill Murray. Jeg tror ikke det var ham.
Hej Jesper
SvarSletJeg må indrømme, at jeg elsker gode franske vine. Der er en bred konsensus om, at alle de store vine er franske, så det er svært at komme uden om, og de fleste vil nok gerne smage toppen af poppen på et tidspunkt.
Men jeg forstår udmærket dit dilemma, fordi de gode franske vine ofte er dyrere end de alternative oversøiske vine. På min blog bad du om et par tip, så dem får du her:
Vine fra Bordeaux er blevet meget dyre de seneste år, og derfor kan man ikke få noget billigt mere. Der er kæmpe forskel på vinene fra venstre og højre bred ift. priser, popularitet og elegance. Skal du forkæle dig selv, vil jeg afgjort bruge pengene på noget 5.cru fra højre bred. Det kunne være Pontet Canet eller Lynch Bages. Vinene fra Pauillac er mine foretrukne.
Bourgogne er mit favoritområde, fordi jeg er glad for Pinot Noir. Men her er det svært at begå sig. I Bourgogne deler de forskellige producenter nemlig markerne, hvilket gør det ekstra svært at finde rundt i. Og billige vine herfra er simpelthen ikke pengene værd. Så drik kun vine herfra, hvis du vil betale minimum 300-400 kr. Det lyder måske lidt vildt, men der er altså noget om det. Jeg har lige besøgt Domaine des Varoilles, og deres le Clos des Varoilles er sublim. Det er der også skrevet om i Børsen Pleasure. Prøv at Google det.
Det forholder sig helt anderledes med vine fra Rhone. Jeg tror, det er her du skal begynde, fordi du er glad for de oversøiske vine. Især vine fra det sydlige Rhone minder meget om vinene fra Australien (her hedder det bare Syrah i stedet for Shiraz). Vinene fra det sydlige Rhone er ikke dyre, og man kan finde gode imellem. Det er i øvrigt Robert Parkers kæledække-område. Han rater i hvert fald højt. Se bare Chateau Pesquie. Det nordlige Rhone er mere spændende og her vinene af højere kvalitet. Tjek The Wine Company, de har en del Rhone.
Jeg har skrevet om de røde, men der laves fremragende Chardonnay i det sydlige Bourgogne og Chablis samt fantastiske vine i Alsace. Personligt er jeg mere til tysk Riesling, men det er en anden snak :)
Håber du kan bruge det til noget
Bedste hilsener
Simon
Hej Simon
SvarSletSupergodt indspark.
Jeg forstår fuldt ud din begejstring for de franske vine, for selv om jeg stadig ikke har fundet vejen ind til dem fra den billige ende, har jeg været gennem den dyre (som jeg også skrev på din blog), og det var jo fantastisk. Måske noget af det bedste jeg har smagt. Jeg har før hørt talen om, at når først man har været hele vinverden rundt, og lært at forstå den, så ender man i Frankrig, og mere præcist i Bordeaux, og jeg kan godt se at der er noget om det.
Problemet er så desværre prisen for denne nydelse, for dine forkælelsesbud er jo desværre også i den tunge ende af økonomien. Men jeg har noteret mig navnene, for man SKAL også flotte sig fra tid til anden. Tak for det.
Dit forslag mht. en start i Rhone, er både noteret og faktisk også efterlevet. Til min sidst afholdte vinsmagning havde jeg faktisk en Châteauneuf-du-Pape med, og det var en ganske uventet fornøjelse for os. Det var en flaske der var købt på tilbud, men som normalt kostede 200 kroner. Den var klart alle pengene værd.
Har du nogle bud på virkeligt gode C-d-P'er, eller andre Rhone-vine, må du meget gerne smide nogle navne af.
Og angående glæden ved de oversøiske vine, så har du helt ret, men jeg må indrømme at jeg også nærer en stor glæde ved de animalske noter, den der lidt skarpe lugt som jeg omtaler som køleskab, og så det jeg generelt kalder "smagen af alder". Jeg ved ikke om du forstår at oversætte disse beskrivelser, men er der vine til fornuftige penge (200-300 kroner) der byder på disse, vil jeg meget gerne have forslag. For jeg synes det er svært at finde konkret disse smage, hvorfor jeg nok holder mig meget til "det sikre" (læs: det oversøiske. Det smager bare godt).
Puha, en lang kommentar, lidt i øst, lidt i vest. Alle der bare brænder for at komme af med bud på vine der bør smages, skal selvfølgelig bare skrive med.
Hej Jesper
SvarSletJeg ved godt, at Bordeaux ofte er i den dyre ende (også 5. cru). Der er så mange gode sager fra Rhone, men jeg er for eksempel ret glad for Tardieu Laurent http://www.theis-vine.dk/vinproducenter/tardieu-laurent-6792.asp. Prøv et par af de billigere til at begynde med. Prøv evt. også noget fra Domaine Saint Damien og Domaine Yann Chave.
Mht. smagen af alder og animalske noter, så er det jo lidt svært, da det optræder i mange vine. Jeg oplever ofte den type smage i ældre Bordeaux eller ældre italienske vine. Jeg vil oversætte det som kostald, læder, tobak, og lidt fugtig kælder. Giver det mening? Prøv evt. noget ældre Pomerol - det er billigere end den venstre bred (hov jeg har skrevet forkert i min første kommentar. Du skal forkæle dig selv med noget fra venstre bred). Du skrev, at du havde været inde hos Vinoble. Bagved har de en del ældre vine, og de har nok noget i det prisleje.
Bedste hilsener
Simon
Hej simon
SvarSletTusind tak for nogle konkrete bud. Dem vil jeg helt sikkert tjekke ud :)
Dine "oversættelser" giver helt klart mening, og det er netop også i de ældre Bordeaux og italiensk (og til dels også spansk), at jeg har oplevet den slags noter. Jeg har hele tiden tænkt at det er noter der træder frem med alderen, og dermed må det formodes at det også er dyrere at betale sig til, hvis ikke man selv har gemt flasker i længere tid, men dit forslag med Pomerol skal jeg helt klart have kigget på. Det er jo også et navn man kender, og jeg har nok tænkt at det var alt for dyrt, men nu har du gjort mig nysgerrig. Tusind tak, Simon :)
Hilsen Jesper