tirsdag den 15. maj 2012

Marco Porello Roero Torretta 2009

Det tog lang tid at finde en dato der passede, men i lørdags lykkedes det os endelig at se vores gode venner Palle og Ditte, og ikke mindst deres dejlige nye datter.

Palle er jo min gode vinven (og altmuligtandetven, men vinven lyder bare bedre), og derfor sørgede vi selvfølgelig for at vinen kom i højsædet. Sammen havde vi investeret i Kalleskes Eduard (en vin jeg vil skrive om meget snart), og Palle havde gemt en Peter Sisseck Q2 som skulle åbnes denne aften. Men aftenen startede med en overraskelse som Palle havde købt hjem.

Både Palle og jeg fik et abonnement på Gastro i julegave, og der var der for nogle numre siden en anmeldelse af en italiensk vin som fik bragende anmeldelser - 6 stjerner med pil op blev det til i årgang 2008, og selvom den årgang var udsolgt, skulle årgang 2009 ifølge sælgeren fra Slangerup Vin, være endnu bedre. Interessant.

Vinen hedder Marco Porello Roero Torretta, er som sagt årgang 2009, og er på 100% Nebbiolo - noget nær Palles yndlingsdrue. Den koster 179 kroner, og kan købes hos Slangerup Vin.

Det første der både slog os og kom bag på os var, at farven var nærmest Pinot Noir-tynd. Overraskende. Duften bød på noter af cigarboks, fad og muld. Krydret og dejlig.

Smagen var i bund og grund lidt svær. Vi var selvfølgelig farvet af at sælgeren (og Gastro) havde skamrost vinen, og måske netop derfor var det som om at den ikke helt indfriede forventningerne.
Den var rar, dejlig og nem, ja nærmest blød med en anelse alkohol iblandet, men de nærmest manglende tanniner (i hvert fald meget svage) gjorde at den ikke var bundet helt perfekt sammen. Vi diskuterede derfor dens gemmepotentiale, og om den i bund og grund ikke bare kunne drikkes nu uden problemer.
Det var et meget nemt og fint glas vin, der helt sikkert smagte godt, men en afsluttende, lidt svag (vandet) karakter i smagen og fylden, gør at vi, som sagt, aldrig kom helt op at flippe. Men ret skal være ret, og det smagte godt. Vi blev derfor enige om at vinen selvfølgelig fortjente et C.

Karakter: C

2 kommentarer:

  1. Har nu idag gensmagt denne vin og kan konstatere, at grunden til vores første (lidt skuffende) møde med denne flaske, alt sammen er vintaker.dk’s ejer Jesper Hansens skyld :-).

    Og hvorfor så det?

    Joooo, ser de – vi havde en aftale om at mødes på et bestemt tidspunkt på den beskrevne lørdag. Jeg hælte derfor vinen på karaflen 2 timer før de skulle ankomme. Dog gik der børn, bleskift, regnvejr og DSB i den, hvorfor Jesper, bloggen, kone og barn først ankom 2 timer efter det aftalte tidspunkt.

    Vinen havde altså derfor været på karaffel i 4 timer, og jeg tror faktisk at den havde fået dampet sig lige vel rigeligt af.

    I dag da jeg tog proppen, hældte jeg fluks op i glasset og smagte på den. Ingen iltning, ingen hvile men bare stress stress stress. Og glasset var sgu fantastisk! I hvert fald var der væsentlig flere taniner (stadig lidt for en Nebiolo-drue), mere fylde og generelt større duft samt smag.

    Ved ikke om jeg før ham smagt én og samme vin så kort efter hinanden, hvor den ene har fået massere af ilt og den anden kom direkte fra flasken. Sjovt er det i hvert fald med den store forskel. Nu har jeg stadig 4 flasker tilbage, og næste gang kan jeg jo prøve at ilte den i en time, og se hvad der så sker.

    Slangerup Vinhandel (som solgte mig denne kasse) sagde at det var super vigtig at kaste den på karaffel et par timer før servering. Jeg ved ikke om jeg er enig. Syntes mit glas i dag var dejligt, balanceret og slet ikke for vildt og voldsomt.

    Jeg er stadig ikke oppe på ”6 stjerner med pil op”. Jeg lander på et C+ (på vintaker.dks vin-skala).

    SvarSlet
  2. Jeg påtager mig med glæde skylden ;) men fedt at du fik smagt den så hurtigt efter, og at den denne gang indfrier en stor del af det der var sat os i udsigt. Så er det jo dejligt at have flere liggende ;)

    Men jeg er enig med dig i din uenighed angående om den så skal iltes i nogle timer som du er blevet fortalt. Det giver jo ingen mening at en vin skal have et par timer på karaffel for at åbne sig, men er feset af efter tre-fire timer. Er tanken at flasken skal være høvlet i løbet af en time??

    Godt at du får præciseret at den kan åbnes og drikkes, uden de helt store dikkedarer, og fint du tilretter karakteren. Jeg glæder mig til at smage med på en af de resterende fire flasker, så jeg ved selvsmag kan vurdere din revurdering ;)

    SvarSlet