tirsdag den 8. maj 2012

Braiserede svinekæber, Chateauneuf-du-Pape og prop

Da familien var samlet hos mine forældre i Odsherred, blev der første aften serveret braiserede svinekæber med rodfrugtmos. For ind i hulans det er en god ret (kæberne havde braiseret det meste af en eftermiddag), og til den slags hører sig lidt god vin.

Jeg havde på forhånd prøvet at læse mig frem til hvilken vin der ville gå godt til en braiseret svinekæbe, og flere steder blev Chateauneuf-du-Pape anbefalet, hvorfor jeg fandt en frem fra skabet.

Vinen var en Laurence Féraud CdP 2006, og er en vin jeg tidligere har smagt. Dengang var den god, men brillerede ikke fordi den var en del af en større vinsmagning og blev drukket til tapas. Vinen er lavet på Grenache, Syrah og Mouvedre og har i sin tid kostet 200 kroner i SuperBest.

Igen var oplevelsen af vinen god, men sat sammen med svinekæberne vil jeg næsten ophæve den til fantastisk. For pokker hvor gik vin og ret bare godt i spænd sammen. Vinen kunne byde på noter af syrlig mejeri, og over tid især også godt med svedske og rosin. I korte glimt fik jeg også associationer til Beyshevelle 1929, men måske jeg fik blandet den kraftige svedske og rosin sammen med Beyshevellens medicinskab. Men som sagt, vinen besad en rigtig god og kraftig fylde (noget jeg ikke oplevelde ved sidste smagning), og denne fylde gik bare perfekt sammen med svinekæberne. En karakter skal i denne sammenhæng lande på et B. Rigtig flot og god oplevelse.

Senere på aftenen åbnede mine forældre en Chianti fra Sovrano, men desværre var der prop i den, hvilket selvfølgelig ødelagde oplevelsen af den. Dagen efter åbnede vi endnu en flaske af den samme Chianti, og her var oplevelsen en helt anden. Dejlig saftig og kraftig med jordnoter. Ren nydelse til et godt spil domino.

Karakter på Chateauneuf-du-Pape: B

2 kommentarer:

  1. Jeg har altså også en svag for en god tung, saftig papperdreng. Tak for pairing-tip - det vil jeg skrive mig bag øret :)

    Bedste hilsener, Nanna

    SvarSlet
  2. De kan helt sikkert været gode, og den her pairing var i hvert fald rigtig god. Håber du får kastet dig ud i den - så har du jo også en god undskyldning for at få lavet svinekæber ;)

    hilsen Jesper

    SvarSlet