Kalleske Eduard Old Vine Shiraz 2009

Da jeg for godt en måned siden opdagede, og smagte, de for mig første vine fra det australske vinhus Kalleske, blev jeg gennem en kommentar i et indlæg gjort opmærksom på at Kalleske faktisk har været leverandør af druer til Austaliens måske største kultvin, Penfold Grange. Det var et faktum jeg ikke anede, og dengang stillede jeg spørgsmålet: hvis de har været leverandør til Grange, hvilken af deres egne vine mon de så bruger de druer i nu?

Ved at søge lidt rundt fandt jeg svaret, og svaret er Eduard - en vin til 500 kroner. Historien er efter sigende at Kalleske selv opsagde kontrakten med Penfold, hvilket gav dem mulighed for selv at lave en vin på selvsamme druer.
Jeg tog straks fat i min gode vinven Palle, og sammen blev vi enige om at, på trods af at det her jo ikke er Grange (Grange er en ren Shiraz-vin, men laves som et blend af druer fra mange forskellige marker, gerne hjemkøbt fra andre huses bedste selektering), så ville vi for sølle 500 kroner (1/5 af hvad Grange koster) få muligheden for at smage os lidt i retning af hvad Grange er og kan.

Derfor købte vi vinen hjem, og den var den tredje vin vi drak, da vi var sammen for en uge siden. Vi havde set frem til smagningen, og sørgede for at vinen kom på karaffel i et par timer (måske endda lidt mere) for at få tid til at åbne op.

Lad det være sagt med det samme, at det her er en vin der virkelig skal have ilt, hvis den skal drikkes imens den er så ung som den er nu - den ændrede virkelig karakter i den tid det tog os at drikke den.
Efter nogle timer på karaflen hamrede en duft af oversøisk os i smasken - det var brændende sol, mørke bær (solbær), fylde og alkohol.

I smagen var vores første oplevelse at den nærmest brændte, der var godt med syre, den var meget saftet, men der var ikke rigtigt nogle mærkbare tanniner. Den bød på krydret frugt, var skarp og varm, og generelt var det det krydrede indtryk der pressede sig igennem.

Vores første dom var at det her var en vin der bare ikke var pengene værd. Vi syntes den var sær og svær at drikke, ikke mindst fordi den stak og var skarp i munden, men samtidig havde den fine frugt nedenunder - en frugt der desværre kæmpede forgæves for at trænge igennem.

Da vi nærmede os at vinen havde været åben i fem timer, havde den smidt en del af den høje syre, og var derfor blevet mere harmonisk - den var klart blevet en bedre vin - både blødere og rundere. Desværre er prisen ganske høj (som sagt 500 kroner hos Atomwine), og det sætter et aftryk på vores karakter. Det var, efter mange timer, en god vin, men vi blev enige om et C. Måske den om 10 år er blevet en anden vin?

Karakter: C