søndag den 20. maj 2012

Kanon(kop) god vin til billige penge i Malmø

I høj sol og lidt for meget tøj (pokkers til meteorologer) drog jeg i fredags med familien hinsidans, nærmere bestemt Malmø, for at slappe af og bare rigtig råhygge.

Hver gang vi gør det, er det nærmest tradition at jeg lige skal et smut forbi stormagasinet Hansacompagniet for at besøge Systembolaget, og denne gang var ingen undtagelse. Jeg har før skrevet om denne butik, og ikke mindst rost den for at have et lille skattekammer med gode vine. Det var her jeg stødte på en rigtig god vin, til en rigtig god pris.

Vinen Paul Sauer fra sydafrikanske Kanonkop er en ualmindeligt god vin (især hvis den får lidt år på bagen), og er efterhånden blevet lidt af en referencevin for min gode vinven Palle og mig. Hver gang vi smager vine i omegnen af de 300 kroner, bliver vi enten positivt overraskede, eller må konstatere at for de penge kan man jo få en Paul Sauer fra Kanonkop.

Paul Sauer kan købes flere steder herhjemme til en pris omkring de 310 kroner (på bare et år er den steget næsten 10%), men det kan svenskerne altså gøre noget bedre.

Vinen er efterhånden endt i årgang 2008, og i Systembolaget fandt jeg den, omregnet til danske kroner, til intet mindre end 225 kroner. Det er efter min mening simpelthen bare et fund, og skal man alligevel på hyggetur til Malmø, så smut endelig ind og køb en flaske eller fem med hjem.

Heja Sverige!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar