onsdag den 11. maj 2011

Grands Crus til Grand Prix

De to vine jeg medbragte til vinsmagningen.
Hvis vi bare er i nærheden af tingenes tilstand som de var i 1984, er der ingen tvivl om at gaderne på lørdag vil ligge øde hen. Alle, og jeg mener ALLE, vil være samlet foran skærmen mellem klokken 21 og midnat. For som I alle selvfølgelig allerede godt ved, og glæder jer til, er det på lørdag der er finale i det Internationale Medlodi Grand Prix. Iih altså.

Nå, men det jeg egentlig vil fortælle om, er ikke så meget på lørdag, men nærmere en vinoplevelse jeg havde i forbindelse med afholdelsen af det danske Melodi Grand Prix.
Det skal for god ordens skyld nævnes, at vi ikke mødtes pga. grand prixet, men fordi vi holdt rødvinsaften i vinklubben. Ved egentlig ikke hvorfor det pludselig er vigtigt at få nævnt. Måske noget med at jeg ikke vil ses som en nyder af Melodi Grand Prixet. Faktisk hader jeg det. Føj hvor snobbet.

Temaet var franske vine, et land vi af underlige årsager har holdt os fra. Årsagen er nok, at vi har fået den opfattelse, at man skal lægge STORE penge, for at få bare en nogenlunde ordentlig flaske fransk vin, og det var absolut også hvad vi valgte at lægge til denne aften.
Vi var to mand der påtog os opgaven med at finde vin, og jeg satte mig på Bordeaux. Med svineheld og gode kontakter, lykkedes det mig at skaffe de to flasker på billedet. En Troisièmes Crus (3. Crus) fra Chateau Calon-Ségur fra 1982 og en Seconds Crus (2. Crus) fra Baron de Pichon-Longueville fra 1990.

For pokker det var god vin. Calon-Séguren var med sin alder, en speciel oplevelse. Jeg er selv en sucker for alder, og kan godt lide den lidt hengemte og køleskabsagtige kvalitet gode vine kan få når de er nogle år gamle. Det havde den vin rigeligt af, og selv om det var et fantastisk glas, var der måske andre kvaliteter der manglede. Jeg kan ikke give en egentlig beskrivelse af duft og smag, for aftenen ligger for langt tilbage, og jeg var på det tidspunkt ikke fokuseret nok til at sætte ord på. Det er jo bl.a. det jeg håber denne blog får ændret. Dog kan jeg sige, at på trods af visse mangler, var det et "hell of a glass" vin.

Det blev så overgået, med flere længder, af den anden vin, Baron de Pichonen. Jeg har læst mig frem til at 1990 var et superår, og det her var et super glas vin. Nok noget af det bedste jeg har smagt. Igen må jeg være mangelfuld med beskrivelserne (farvel til de etablerede vinnydere der læser med. Det her er simpelthen for inkompetent), men en beskrivelse der fløj hen over bordet, rammer måske essensen meget godt: "Den her vin har jo alt det en god vin skal have". Så farven, duften, smagen. Det hele var der. På den rigtige måde. Åh ja, i bund og grund, fuck alle ordene. Det var et sindsygt godt glas vin, og bliver du tilbudt at smage et en dag, så sig da for pokker endelig ja tak. Måske jeg selv skal arbejde hårdt på at skaffe mig en flaske mere, så jeg kan sætte nogle bedre ord på oplevelsen. Note to self.

Dette leder så frem til et afsluttende spørgsmål. Vel vidende at jeg på ingen måder kan overgå ovenstående vine, hvad skal man så proppe op på lørdag? Jeg er selv gået i tænkeboks, og skal nok melde tilbage hvad jeg lander på. Men hvad med jer? Hvad vælger i, og ikke mindst hvorfor?

4 kommentarer:

  1. Jeg hygger mig meget med at læse anmeldelser fra Politiken, Berlingske og hjemmesiden Guide.dk (som ejes af Jyllands-Posten) på ugentlig basis. Her går jeg så klart nok efter dem der får 5 eller 6 stjerner, og som er i et rimeligt prisleje (for mig under 200 – i hvert fald når vi snakker hverdags/god weekends vin).

    Jeg vælger sjældent en ukendt flaske – også selv om det er på en drue jeg ellers holder af. Jeg vælger heller ikke efter om etiketten er flot (det har jeg læst at der er MANGE danskere der gør) og jeg går heller ikke ugens gode tilbud.

    Køber som sagt en flaske der har fået super anmeldelser. Åbner den, dufter til den, smager på den, og sammenligner herefter om jeg kan finde de nuancer i vinen som anmelderen beskriver. På denne måde har jeg efterhånden fundet ud af, hvilke vinanmeldere jeg deler smagsløg med. På denne måde glæder jeg mig EKSTRA til at drikke vin lørdag aften, fordi jeg har nogle høje forventninger. Tit bliver de indfriet, og i ny og næ ikke – sådan er det.

    Sidst (og måske vigtigst af alt) PRØVER jeg……………..er ikke så godt til det som jeg gerne ville være, men jeg prøver i hvert fald så vidt muligt at købe vin i vin-butikker. Bagsværd Vin-handel, Erik Sørensens Vin, Rabeck Vin og lidt på nettet.

    Lidt ligesom andre speciel-butikker, har de små vin-forretninger det svært mod de store supermakeds-kæder som køber KÆMPE partier ind, og kan få prisen helt ned hvor de ikke kan være med.

    Prøver derfor at støtte de små lokale bikse, da det er super hyggeligt, lærerigt, kanon service og man kan smage på en masse. Især Erik Sørensens Vin i Hellerup har altid min. 10 flasker åbne. Det ender som regel med at man bruger lidt flere penge end beregnet, men så slipper du også for kø og vrælende unger samtidig med at du gør et bedre vinkøb.

    // Palle Jakobsen

    SvarSlet
  2. Jeg tror ikke det kan vare længe, Palle, før vi må sætte os ned med et par flasker, og så virkelig TALE om hvad vi ser, dufter og smager. Der er ingen tvivl om at det kræver træning, og massere af den, at begynde at få styr på alle de indtryk der er forbundet med nydelsen af vin, og jeg er sikker på at det kun kan hjælpe hvis man kan være flere om det. Til at hjælpe hinanden i retning af f.eks. dufte.

    Behovet for at støtte de regulere vinhandler, deler jeg til fulde. Jeg har over en længere periode købt godt ind, og har igennem disse handler stiftet bekendtskab med en lang rækker forhandlere. Har dog hovedsageligt handlet online, da de er spredt ud over både Danmark og Europa. Mon ikke jeg skal lave et indlæg om mine oplevelser med disse vinhandlere? Dele mine erfaringer, og give en begrundelse for hvorfor jeg netop handlede med dem.

    SvarSlet
  3. Hvad drikker du forresten på lørdag, om noget?

    SvarSlet
  4. I weekenden står den på Barbera d´Asti Superiore 2006 Caranti Cascina Garitina. Er normalt mere til Barera d’ Alba end Asti, da jeg finder mere fylde og volume.

    Denne vin koster normalt 200 kr, men som jeg fik til 125 i Bagsværd Vinhandel. Denne har jeg faktisk ikke læst nogen anmeldelse af, men jeg har smagt den før på en restaurant – hvor den vidst nok kostede 450 kr (men sådan er det jo).

    Det er en rigtig dejlig mad-vin. Tager altid mig selv i at drikke den sindssyg hurtigt da den ikke er tung og fyldig og med høj alkohol-procent. Den er bare frisk og smagfuld og tankerne flyver straks afsted til min tur i Piemonte i 2008. Dejlig ukompliceret, meget enkel og dog alligevel et livsaligt glas.

    Hvis den ikke er på tilbud er den alligevel også de 200 værd.

    SvarSlet