mandag den 27. februar 2012

Californisk vinsmagning here we come

På onsdag er der californisk vinsmagning i København, som jeg sammen med mine gode vinvenner Palle og Thomas har tilmeldt mig. Det vil sige, måske er det kun Thomas og mig der dukker op, for Palle kan blive far hvert øjeblik det skal være, så måske han må hoppe fra. Det må tiden vise.

Det er "De Danske Vinrejser" der står for arrangementet, og det er via deres hjemmeside man tilmelder sig, og det er også der man kan betale for deltagelsen. Tilmelding og betaling er dog to forskellige ting på hjemmesiden, og det har vist sig at være en smule bøvlet.

Når man tilmelder sig vinsmagningen, modtager man en bekræftende email, hvori der står at man snarest vil høre fra dem. Af den grund har jeg ventet med min betaling for arrangementet, da jeg har tænkt at man måske skal have bekræftet at der er plads, eller noget i den stil. Jeg hørte dog aldrig noget fra dem, hvorfor jeg kontaktede dem per mail for at få afklaret betalingsproceduren (endda til to forskellige adresser). Den kontakt har de aldrig responderet på. Hmm.

På trods af mine tvivler omkring tilmelding og betaling, har jeg nu betale for arrangementet, men jeg kunne godt have ønsket mig lidt bedre information. Især fordi de skriver at man både vil høre fra dem, og fordi jeg efterfølgende selv har rettet henvendelse til dem, uden dog at høre noget som helst fra dem.
Mine fingre er krydset for at der ikke kan sættes en finger på selve arrangementet.

Ifølge programmet lægges der, om ikke andet på papiret, op til en rigtig fin eftermiddag:

76 californiske vinhuse
Flere hundrede vine
To timer til at gå fra vin til vin

Det lyder godt, og forhåbentlig er det det også, men jeg aner ikke hvem der dukker op med hvad, så frem til onsdag må jeg bare håbe på at der er noget godt imellem.

Min interesse for californiske vine er forholdsvis ny, og skal til dels tilskrives medblogger Nanna fra Vinens Vilde Vestens fortjeneste. Hun har en rigtig fin blog hvor hun med et stort overskud og med stor passion blogger om stort set alt der hedder californisk vin. Hun har af et par omgange styret mig i retning af gode vine, og langsomt er mine øjne blevet åbnet for både de californiske vine, såvel som Pinot Noir-druens fortræffeligheder (og sorger. Den kan virkelig også være rædselsfuld).

Af den årsag (min nytændte interesse), glæder jeg mig rigtig meget til at besøge en smagning der helt og holdent fokuserer på denne for mig nye vinregion. Jeg glæder mig til at opleve hvor bredt spændet er i de vine Californien kan producere, både fra producent til producent, og fra drue til drue.
Og så ser jeg frem til at møde medblogger Nanna for første gang. Hun deltager nemlig også, og hun har lovet at hjælpe mig sikkert frem på min vej udi de californiske vine.

Jo, jo. Der bliver nok alligevel meget at se frem til.

6 kommentarer:

  1. Hej Jesper,
    Tak for de pæne ord. Det bliver super hyggeligt - glæder mig til at møde jer og håber, at Palle lige kan vente en dag mere med at blive far.

    Jeg har faktisk ikke betalt endnu - gik ud fra, at der skal betales i døren, men det må jeg vist hellere se nærmere på.

    Det bliver sjovt at opleve næste kapitel i Jespers jagt på den gode Pinot 'live' i morgen.
    Vi ses!
    Nanna

    SvarSlet
  2. Ja Nanna, se lige at få styr på betalingen så du ikke står der og ikke kan komme ind ;)

    Og ja, glæder mig virkelig til noget interessant Pinot. Håber nogle af de store er repræsenteret, og at du får spottet dem ud for mig. Du har jo lige en god times forspring ;)

    Vi ses I morgen, til aftalt tid og sted.

    Vi ses, gør vi.
    Jesper

    SvarSlet
  3. Kommer 'desværre' ikke. Har i dag fået den sødeste tykkeste babypige man kan forstille sig. Vi skal være på hospitalet i et par dage, så det ville ikke se så godt ud at farmand gik på druk ( ud at være kulturel ). Håber min billet går til en der værdsætter vinene. Ses evt næste år, om ikke før :-)

    SvarSlet
  4. Hej Jesper,
    Jeg forstår ikke rigtigt din forvirring om betaling, for da du har meldt dig til som professionel, er det jo gratis at komme ind, hvilket også står i invitationen. Mht. til din mail, har jeg aldrig modtaget den, så du har muligvis ikke sendt den til min mailadresse, som ligeledes står i invitationen.
    Derudover kan jeg se, jeg har bekræftet din deltagelse i begge smagninger (den californiske og den argentinske) d. 17/2 kl. 13.49 og tilmed tilbudt dig plads på seminaret, hvilket du senere bekræftede, du ønskede at deltage i.
    MVH Pia
    Vinens Hus

    SvarSlet
  5. Hej Pia

    Dejligt du læser med her :)
    Der er åbenbart mange vininteresserede ved navn Jesper, for ham du omtaler, der har meldt sig til som professionel, er desværre ikke mig. Jeg betalte som privat vininteresseret og var også registreret i døren som præcis privat. Jeg har heller ikke meldt mig til nogen argentinsk smagning, eller bekræftet nogen deltagelse til noget seminar.

    Det lyder godt nok til at ham den anden Jesper lever et noget mere interessant liv end jeg gør ;)

    Hilsen Jesper

    SvarSlet
  6. Så kører tankerne. Hvordan mon min person bliver forvekslet med en andens, når jeg aldrig har tilmeldt mig med forbindelse til min blog?

    Hmm, gad vide om der er en der siger han er mig, for at komme til gratis smagninger, og så endda med succes?

    Hvis der er, håber jeg da lige at han vil smide en kommentar med hvad han så synes om den tiltuskede smagning ;)

    Jesper

    SvarSlet