lørdag den 18. februar 2012

Vinterferie i vinens tegn

Uge 7 har været vinterferie, og den blev startet med to dage med vin. Fredag åbnede kæresten og jeg en flaske Penfolds Bin 128, en 100% Shiraz som jeg har nogle stykker liggende af, da det er en ganske lækker australsk Shiraz. Den er ganske klassisk (for Aussi Shiraz) i sine smagenoter, men har alligevel et rimelig god fylde og bid som vi er glade for. Vi fik ikke drukket den op, så der var en rest tilovers til lørdag.

Lørdag var der fødselsdag i familien, og efter en hyggelig frokost hos brormand, tog mine forældre med kæresten og mig hjem, for at spise lidt left-over tapas, samt for at drikke lidt vin.
Vi startede med at tømme resten af Penfolden, og den var om ikke bedre, så i hvert fald lige så god på anden dagen. Fin struktur og bredde i smagspaletten. Jeg noterede mig ikke noget om den ellers, for der gik hygge i den.

Den vin vi egentlig skulle prøve, var et lille sats. Jeg havde bestilt nogle vine fra Skovgaard vine, og blandt dem var vinen Tangled Up In Red fra australske Read Heads Studio. Red Heads er som jeg forstår det lidt af et vinkollektiv. En gruppe unge renegades der forsøger at lave vin på en mere vild og u-klassisk måde. Der skal eksperimenteres, og det er denne vin netop udtryk for. Faktisk er den lavet under navnet Red Heads Support, da den er lavet af et hold gæster til Read Heads Studio.
Ideen har været at lave en klassisk Bordeaux blend, men i Australien. Årgangen er 2010 og druerne er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

Jeg købte som sagt vinen som et sats, uden alt for store forventninger til den, men trods alt med en tilpas stor del spænding. Desværre synes jeg at vinen underpræsterede. Igen gjorde jeg mig ingen noter, men den var simpelthen for uinteressant. Den virkede mig kedelig og smal i smagen, og holdt op imod Penfolden, kom den klart til kort. Hvor jeg synes Penfolden havde så meget smag, virkede den her mere stram og uklar i hvad den kunne og ville. Et sjovt forsøg med Red Heads, men også et forsøg der er hurtigt glemt.

Den sidste vin vi fik poppet op, var igen et lille forsøg. Fra tid til anden afprøver jeg hvad lande og producenter kan få ud af Cabernet Sauvignon-druen, og med indkøbet af denne vin, forsøgte jeg mig med en chilensk en af slagsen, fra firmaet Cono Sur. De er et af Super Bests små chilenske flagskibe, med en hel del forskellige vine i sortimentet. Fælles for dem alle er cyklen på etiketten. Den vidner om en samhørighed mellem Cono Sur og Moder Jord, og skal også indikere hvordan alle arbejdere på vingården transporterer sig rundt vha. cykler. Det er først da jeg skriver dette, at det går op for mig hvordan denne cykel også kommer til at blive synonym for min oplevelse med denne vin. Læs videre for at forstå.
Vinen hedder Cono Sur Reserva Cabernet Sauvignon og er en årgang 2008.

Som den eneste vin af disse tre, tog jeg faktisk noter til denne. Lad mig uddybe oplevelsen.

Udseende: Vinen var meget mørk bordeaux og med gardiner langs kanterne.
Duft: Se nu kommer det sjove med cyklen ind igen, for på aftenen, uden at tænke på etikettens cykel, noterede jeg mig at vinen duftede af cykelhandler, cykelolie eller cykelgummi (ventilgummi), endda meget kraftigt. Den lugtede simpelthen af værksted. Det er ikke en oplevelse jeg nød, da det var en meget stram og syntetisk lugt.
Smag: Mere forfærdeligt blev det faktisk med smagen, da cykelduften faktisk gik igen her. Den var stram og bitter, og den manglede simpelthen saft og kraft, på trods af en ok mængde tanniner.
Pris: 79 kroner i Super Best.
Bedømmelse: Det her var simpelthen ikke en rar oplevelse. Jeg har prøvet mange dufte og smage i en vin, men ikke cykelhandel. En note i den retning kunne egentlig nok være ganske interessant, men det her var en hamrende kraftig knytnæve i smasken, der på ingen måder var rar. Det var virkelig et minde fra når man åbner en dør ind til cykelhandleren, og træder inden for. At denne note var så dominerende, betød at intet andet fik  lov til at byde sig til. Øv.
Karakter: E+

Vinterferien startede altså med tre vine, af svingende karakter. Penfolden var god, men også en gammel kending, og de to andre er nok bare hurtigt glemt. En revance i løbet af ugen, var så sandelig på sin plads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar