mandag den 6. februar 2012

Torbreck The Steading 2006

Da vi i forrig weekend var hjemme hos mine forældre, skulle vi om lørdagen have den lovede and. I den anledning medbragte jeg denne australske Torbreck The Steading, en vin der er lavet på 60% Grenache, 20% Mataro (Mourvèdre) og 20% Shiraz. Det er samme blend som i Torbrecks GMS (dog i et lidt andet forhold), den vin jeg egentlig ville have haft med til julemiddagen, men som desværre var udsolgt. Det er også det blend der er klassisk for Rhone-området i Frankrig.

Fra det øjeblik mine forældre fortalte at de gemte en and til vi kom på besøg, vidste jeg at det var den her vin vi skulle prøve. For det første for netop at smage GMS-blendet op imod klassisk julemad, men så sandelig også for at smage denne vin. Jeg har før smagt Torbrecks The Struie, hvilket er en virkelig lækker vin, og også netop deres GMS var en virkelig overraskende lækker vin, så jeg havde en del forventninger til The Steading. Lad os se om den kunne indfri dem.

Udseende: Mørk rød men lidt let i intensiteten. Jeg fornemmer en bare svag svag tegl i farven. Da vi nåede bunden af flasken, kom der godt med grums med i glasset. Ikke sten eller større ting, men meget meget fin grums. Som røg eller støv i væsken. Kæresten noterede nærmest perlemor i overfladen.
Duft: Lidt jammy og fed i det, dejlig sødme og fad.
Smag: Eg og krydrede noter. Måske lidt svage men velintegrerede tanniner, og en måske lidt creamy med ikke fed tekstur. Dejlig fed frugtet smag. Eftersmagen middel med en svag note af æbleskræl.
Pris: 289 kroner hos H.J. Hansen.
Bedømmelse: Et virkelig dejligt og behageligt glas vin, der både gik godt til maden, og til den rene nydelse og afslapning efterfølgende. Smagen var kraftig og skøn, og der var en rigtig fin balance. Mums.
Karakter: C+

2 kommentarer:

  1. Hey Jesper,
    Er du ikke lidt fedtet med dine karakterer? Din beskrivelse lyder i hvert fald mere begejstret end en middel+ karakter :)
    Nanna

    SvarSlet
  2. Hej Nanna

    Hmm, det er et godt spørgsmål. Det er jo ikke hver dag man sådan holdes op på en nydelses-karakter man har givet :)

    Jeg kigger på ordene bag karakteren, og at kaste sig helt op på "fremragende", det synes jeg alligevel er i overkanten. Men plusset skal så absolut indikere, at vi er på vej der op ;)

    Generelt er jeg nok påpasselig med at der ikke bare skal gå inflation i karakterene, hvorfor jeg måske godt kan holde lidt igen, og samtidig er mit C forresten ikke en middelmådig karakter, det er D'et der er det ;)

    Hvis du læser tilbage (langt tilbage) i mine indlæg, kan du læse at jeg gjorde mig store overvejelser omkring hele karaktersystemet og -debatten, men når det er sagt, så er jeg stadig i tvivl. Det nager mig til tider stadig at give en så definitiv karakter, så måske beskrivelserne i sidste ende bør være nok?

    Nu er jeg sgu i tvivl igen ;)

    Tak for et opfriskende indspark, Nanna.

    Jesper

    SvarSlet