torsdag den 9. februar 2012

Du kan blive den sidste

I juni måned sidste år smagte jeg med vinvennerne sydafrikanske Kanonkops topvin Paul Sauer i årgang 2005. Det var et helt vildt godt glas vin, og jeg fortalte dengang hvordan den flaske jeg købte, måske var den sidste 2005'er i Danmark.

I går var jeg så et smut forbi Vild Med Vins hjemmeside, og lur mig om ikke der pludselig stod 2005 ud for Paul Sauer igen. Var det en fejl, eller havde de virkelig fået et nyt parti hjem? Efter en hurtig mailkorrespondance kunne de dog hurtigt fortælle mig, at den skam var god nok. De havde fået nogle flasker på lager.
Hvis man er til lidt sydafrikanske lækkerier, kan jeg kun anbefale at man køber en flaske i denne årgang, for selvom årgang 2007 også er en god vin, er det tydeligt at den endnu ikke har indfriet det potentiale som årgang 2005 allerede har.

Skal du være den sidste der køber en Paul Sauer 2005 hjem?

4 kommentarer:

  1. Ja - hvorfor ikke. Jeg har jo et gavekort til netop vildmedvin.dk

    Havde egentlig tænkt mig at bruge den til Sissecks Q2, men den kan jeg købe så mange andre steder.

    Paul Sauer 2005 here I come!

    SvarSlet
  2. Ja....hej...det så mig igen. Nu har jeg købt den/dem.

    Kanonkop, Estate Wine, Paul Sauer 2005 DKK 310,00
    Vinas Vega del Duero, Q2 Sardonia 2007 DKK 279,00

    MMMmmmmm....glæder mig allerede!
    God weekend!

    SvarSlet
  3. Sådan Palle. Det bliver du ikke skuffet over, det køb :)

    God weekend.

    SvarSlet
  4. Scandlines Bordershop - Puttgarden
    Kanonkop Paul Sauer kr. 179.95
    Årgang....skriver de desværre ikke,
    men billigt er det :-)

    SvarSlet