Jagten på den gode Pinot Noir

Pinot Noir og jeg har aldrig været venner. Vi har gennem tiden gjort et par forsøg sammen, men vi forstår bare slet ikke hinanden.

Årsagen er ganske indlysende, for vi kommer fra hver vores ende af vin-spektret, hvis man kan tale om et sådan.

Pinot-druen går for at være en af vinverdenens fineste druer, der på den ene side er så sart og følsom over for stort set alting, at den i de forkerte hænder bliver til noget sjasket sprøjt, men som på den anden side, under de rette betingelser, efter sigende kan give noget af det fineste vin. Og modsat står så jeg, som finder den største nydelse i modne italienske vine, og ikke mindst frugtbombede, jammy australiere. Det er bare ikke et match made in heaven.

Men sådan behøver det forhåbentlig ikke at være, og sådan skal det ikke være. Når så mange mennesker nu engang kan tale så flot og rosende om Pinot Noir'ens fortræffeligheder, så tror jeg da gerne at der er noget om det, og derfor vil jeg også se om jeg ikke kan lære at forstå og nyde denne underfundige drue. For er der noget jeg har lært gennem min rejse i vinens verden, så er det at visse smage er nogle man må tilegne sig, og når først man finder en glæde ved disse, så er der overordentligt store oplevelser i vente.

Derfor starter jeg nu en jagt på den gode Pinot Noir, den vin der virkelig åbner mine øjne for denne drues fortræffeligheder. Om det bliver en enkelt flaske der gør udslaget, om det bliver en akkumulering af oplevelser der til sidst ender ud med at jeg "vender mig positivt til druens smag", eller om det må ende med at jeg kaster håndklædet i ringen, for aldrig at vende tilbage til Pinot Noir, det ved jeg ikke. Men sikkert er det, at jeg gennem en tid vil smage mig igennem en række Pinot'er, og samle disse oplevelser i denne serie af indlæg, under overskriften "Jagten på den gode Pinot Noir".

Som du kan se, har jeg lavet et lille logo der passer til serien, og når dette logo optræder i et indlæg, betyder det altså at det er et nyt led i min rejse ind i Pinot-land.

For at komme godt fra land har jeg snakket lidt med Nanna ovre fra Vinens Vilde Vesten, for er der en dedikeret Pinot-Lover derude, så må det være Nanna. I den anledning gav hun mig en lille udfordring, nemlig at smage to Pinot'er op mod hinanden, som måske kunne være gode bud på "den gode oplevelse" for en Pinot-nybegynder.

Den udfordring har jeg taget imod, og derfor vil jeg i den kommende tid smage Fess Parkers Santa Barbara Pinot Noir, samt La Cremas Sonoma Coast. Min gode vin-ven, Palle, er med på udfordringen, og da han jo er så god med iagttagelser og ord, kan I forvente jer nogle fine beskrivelser af vinene. Om vi så kan lide dem, er en anden sag.

Og skulle der være andre derude der har et bud på en Pinot Noir der helt sikkert vil kunne omvende en ikke-indforstået, så skriv endelig en kommentar. Jeg har brug for al den hjælp jeg kan få.