søndag den 16. oktober 2011

Chili con Carne og vin

Lørdag aften lykkedes det super søde Sarah og Rikke at samle omgangskredsen til lidt mad og hygge. Invitationen lød noget i retning af "Medbring egne drikkevarer, så byder vi på Chili con Carne".
En fantastisk invitation, men et kæmpe dilemma. For skal man være ultra klassisk og slæbe nogle øl med, som gerne går til en Chili con Carne, eller skal man prøve at finde ud af om det overhovedet er muligt at drikke rødvin til en chili?

Som udgangspunkt ser jeg altid en middagsinvitation som en invitation til også at få drukket noget rødvin, og derfor satte jeg mig for at se, om det ikke var muligt at finde en vin der kunne passe.

Under min søgen rundt på nettet fandt jeg mange sjove bud. Bl.a. læste jeg følgende lille sjove forklaring angående regionale retter og vin:

"Når man skal sætte vine og regionale retter sammen, rammer man altid plet, hvis man tager vinen fra samme region"

Derefter foreslog hjemmesiden at man til Chili con Carne valgte en sydaustralsk Cabernet-Shiraz. Jeg går altså ud fra at "region" i denne sammenhæng dækker over den meget brede betegnelse "oversøisk", for der er vist ikke meget australsk over en Chili con Carne.

Nå, men jo mere jeg læste mig igennem andre kloge menneskers kloge valg, stod det klart at mange pegede på enten en vin lavet på Malbec eller på Shiraz, og det var i den retning jeg valgte at lede i vinkælderen (som stadig bare er mit skab).
Det stod tidligt klart for mig, at det på ingen måder skulle være en dyr vin der skulle slæbes med. Selvfølgelig er jeg en sucker for et godt glas, når man nu endelig skal spise ude, men til en potentielt stærk og krydret ret havde jeg ikke lyst til at hælde en dyr vin ned jeg ikke ville kunne smage noget som helst af.

Valget faldt på en australsk Nugan Manuka Grove Durif fra 2006, en vin jeg husker som værende rigtig udemærket. Durif kaldes også for Petit Shiraz, så jeg tænkte at vi var lidt i samme boldgade som en Shiraz (dog husker jeg Durif som værende mindre parfumeret, og med lidt flere detaljer end en klassisk bordvins-shiraz), så jeg så frem til at prøve den til chilien.
Jeg må indrømme at jeg ikke helt husker prisen på den, men tror jeg har købt den på tilbud til omkring 100 kroner.

For at gøre en lang historie kort, så fornemmede jeg at der var noget galt i det øjeblik jeg åbnede vinen. Proppen lugtede kraftigt at prop (på den dårlige måde), og jeg anede en smule af den lugt fra selve flasken.
Desværre blev fornemmelsen bekræftet, da vi satte os til bords. Lugten var endda af meget kraftig prop, og den var faktisk så kraftig at den også havde sat sig i smagen. En virkelig kedelig, og ærgerlig oplevelse, for nu sad vi der til god mad, uden vin.
Heldigvis trådte søde Anders til, og tilbød os at drikke med på hans og kærestens vine. Han havde indkøbt et par flasker australsk Heartland Stickleback Red Reserve by Ben Glaetzer (årgang 2010 tror jeg det var), en vin der har scoret rigtig flot i de danske aviser. Sjovt nok er det en vin der er lavet på Cabernet Sauvignon og Shiraz, præcis de druer og det land som ifølge det tidligere udsagn passer til den regionale ret, Chili con Carne.

Vinen var ganske udemærket, og passede fint til retten. Jeg hæftede mig mest ved nogle krydrede noter i både duft og smag, og da chilien ikke var ALT for stærkt krydret, gik vin og mad rigtig godt sammen.

Konklusionen er at man sagtens kan drikke rødvin til Chili con Carne. Dog så længe at der ikke er prop i. Vinen, altså. Hverken fysisk eller i overført betydning. I ved hvad jeg mener.

7 kommentarer:

  1. Been there done that! Sidst jeg fik Chili Con Carne havde kokken (Ditte) brugt mørk chokolade og en ret mild chili. Dette gik overordentligt fint i spænd med en ikkealt for fad-lagret Zinfandel. Kan ikke huske hvad den hed, men den var fra Bagsværd Vinhandel (og så ved i nok hvad det er for én :-) ).

    I øvrigt har jeg jo den der bog fra vores allesammens Søren Frank, der hedder Vinen Til Maden. Er tosset med hans anbefalinger. Han skriver:
    Australsk Shiraz el. Grenache, californisk Zinfandel, alkoholisk SydRhone, krydret spanier eller evt. syditaliener.

    Sådan! En, to torden! Så var vi lige hele vinverden rundt. ALT går godt til Chili Con Carne. Eksperten har talt.

    I øvrigt synd med den Dufif. Den har jeg ellers drukket massere af gange. Koster normalt 150 kr og har meget tydeligt tanin-præg. Dog er det ikke ubehageligt, og vinen smager normalt rigtig godt! Mener også at kunne huske vi har drukket sådan en flaske sammen for et par år siden :-)

    SvarSlet
  2. Fuldstændig rigtigt, Palle, vi drak en flaske inden vi så Placebo i nu hedengangne KB-Hallen. Og endda en aften hvor Sarah og Rikke også var med. Sikke ringen dog sluttes smukt ;)

    En Zinfandel lyder også som et rigtig godt bud, og da du jo bakkes op af Søren Frank, så bliver der ingen diskussion om det, herfra.
    Selv kaster jeg mig faktisk ud i en Zinfandel en af de næste par dage. Camilla er taget hjem til forældrene, og jeg støder til i morgen, og som det eneste har jeg, so far, pakket fem flasker vin. Det kommer der selvfølgelig mere om i løbet af ugen :)

    Og så, Palle, har jeg taget imod en lille udfordring fra Nanna fra Vinens Vilde Vesten, om at smage to Californisk Pinot'er, Side-by-side. Mon ikke det er en lille prøve du kunne være med på? :D

    SvarSlet
  3. Absolut! Dog tager jeg lige til Skotland imorgen tidlig og en uge frem. Her står den så i Whiskyens-tegn. Og vi husker jo allesammen vores ven Poul Glargaards (RIP) motto.
    - Det er utroligt hvad man orker, så længe man har Johnny Walker :-).

    SvarSlet
  4. Glæder mig meget til at høre jeres mening om de to Pinot'er. Jeg selv er ikke så vild med Zin, men hvis I har lyst til at prøve en af ægte kult-zin, så prøv Turley, som I finder hos KK Wine. Den er i hvert fald stor nok til at kunne matche en ret som chili con carne, meeen den er ikke helt billig.

    Jeg kunne godt forestille mig, at en god kraftig Châteauneuf-du-Pape (gerne den fuldmodne 2007 eller 2009-årgang) ville være et godt match. De har både styrken og det krydrede touch, som kan stå imod en god Chili. Og så er jeg altså bare en sucker for røde Rhone-vine a la Parker, selvom de fleste europæere begræder udviklingen i retning af store mørke basser :)

    Og skulle man være lidt utraditionel, så kunne man også drikke en frisk sparkler til. Ikke noget særligt kompliceret, men noget som køler og læsker lidt i chili-heden.

    SvarSlet
  5. Hej Nanna

    Faktisk er mit udgangspunkt omkring zinfandel faktisk ligesom dit, jeg er ikke vild med dem. Men jeg gik en dag ind på en vinbar i København, netop med påstanden om at der ikke fandtes god Zinfandel (nogle gange må man godt provokere), og pigen i baren ville selvfølgelig straks modbevise min påstand. Og faktisk lykkedes det hende at finde en rigtig god en (aner ikke hvad det var), så min holdning har helt klart ændret sig. Faktisk drak jeg også en igår, så regn med et indlæg om den i løbet af denne uge :)

    Og når nu vi snakker nyligt drukket vin, så sidder jeg faktisk lige pt med et glas New Zealandsk Pinot Noir i glasset, og det får mig til at rette et spørgsmål til dig, Nanna: kan det virkelig passe at Pinot Noir kan have karakter hen i retning af hvidvin?? Den har virkelig høj syrelighed/skarphed, har citrusnoter, og det generelle indtryk jeg har, er lidt det samme jeg kan få med hvidvin.

    Lyder det HELT åndsvagt, eller kan Pinot'ens lethed godt have den slags karakterer?

    Hilsen Jesper

    PS. Dine tanker om chili og CdP lyder faktisk slet ikke så dumme, og så er jeg også ved at åbne op for Rhone-vine. Har faktisk købt en sådan ind for nyligt, bare for at åbne lidt op for den region i mine smagninger :)

    SvarSlet
  6. Godt spørgsmål mht. Pinot'erne. For det første synes jeg ikke, man kan sige, at de associationer, man nu engang får, er åndsvage - de er jo bare formet af de referencer, man nu engang har :) Ikke underligt fx, at jeg ofte detekterer sort te og lakrids i mine vine, for det er helt klart to smagsindtryk, jeg har stor erfaring med ;D

    De Pinot'er, jeg plejer at drikke, er vist ret store og fyldige og modne sammenlignet med Pinot fra fx Bourgogne og måske også NZ. Jeg synes også, de har en frisk syrlighed, men den får som regel selskab af modne frugtnoter, så det samlede indtryk er ikke specielt syrligt eller skarpt. Men jeg har smagt Pinot'er (begge Bourgogner), som var så syrlige, at jeg næsten stod af. Det var hård kost for min 'new world palate'. Måske er det det samme, du oplever?

    SvarSlet
  7. Jeg er ganske enig i hvad du siger, omkring ens opfattelser af vine. Man kan selvfølgelig kun beskrive ud fra de referencer man har. Man (jeg) kan noglegange bare føle mig så forvirret, fordi jeg netop ikke føler at mine opfattelser eller beskrivelser helt slår til ;) Men så igen, det er jo det man forhåbentlig bliver bedre til med tiden.

    Angående Pinot'erne, så håber jeg at du vil læse med i den serie jeg nu starter, som fokuserer på min jagt efter den gode Pinot. Du bliver helt sikkert nævnt ;)

    SvarSlet