I Campi Campo Ciotoli Valpolicella 2008

I efterårsferien drak vi vin i Jylland, deriblandt en Santa Francesca Sagrantino di Montefalco 2006. Det var en god vin, men dog så ordinær, at jeg roligt vil bevæge mig videre fra den (sandheden er at jeg svagt mindes den, og det er ved at være noget tid siden den blev drukket). I stedet vil jeg i dag fortælle lidt om denne vin fra italienske I Campi.

I Campi er et vinhus jeg første gang stødte på inde på den københavnske vinbar Il Senso, et sted jeg har frekventeret en hel del sammen med vennerne, og hvor kæresten og jeg efterfølgende også er begyndt at komme.
En aften hvor kæresten og jeg ville flotte os, tog vi fat i evigt søde og venlige Il Senso-Jonas, og beskrev hvad vi smagsmessigt ledte efter. Han lyttede og spurgte videre ind, og vi endte med at købe et glas hver af netop en I Campi-vin. Det var ikke en Amarone, men Jonas fortalte at det kun var fordi huset laver en endnu bedre vin under Amaronenavnet, ellers ville den omtalte vin være blevet klassificeret som en sådan.
For at gøre en lang historie kort, så var det en fantastisk vin. Helt ualmindeligt fantastisk, og faktisk en vin der nu er en af kærestens yndlingsvine.

Og så står man en dag i SuperBest, og ser at de har fået en flaske I Campi Valpolicella hjem, endda til den fantastisk pris af 99 kroner flasken. Det var selvfølgelig ikke den samme som fra Il Senso, men måske vi var lidt i retning af det samme indtryk, bare mere afdmæmpet? Lad os se.

Vinen hedder Campo Ciotoli, er fra 2008, og er egentlig en Ripasso, uden dog at være klassificeret som en sådan.

Udseende: Lys rød, klar mod kanten.
Duft: Lidt læder, og et hint af marcipan/mandel.
Smag: Jeg noterede mig en fadsmag, og igen måske en anelse af mandelagtig karakter. Ellers frugt og lidt krydderi.
Pris: 99 kroner i SuperBest (har set nyere årgange hos Distinto Vinimport til 199 kroner).
Bedømmelse: Denne bedømmelse kan kun blive uretfærdig, for vinen er købt ind som en billig version af vinen fra Il Senso, og med forventning om at kunne noget af det samme. Og for pokker, det kan den bare ikke. Det er en fin vin, især til de 99 kroner, men kæresten og jeg kunne bare ikke lade være med at føle en skuffelse. I bund og grund følte vi nok at den var en smule ordinær, og at den bød på smagsindtryk vi har smagt et hav af gange før, uden at føle nogen form for begejstring. En fin vin, men ikke det vi havde håbet på. Det må I tolke som I vil.
Karakter: C (måske med et minus. Det må næste flaske jeg smager afgøre)