Herringbone Hills Pinot Noir 2008

I efterårsferien var vi i Jylland for at besøge svigerforældrene, og når man nu ved at den i et par dage vil komme til at stå på god mad og godt selskab, hvorfor så ikke tage lidt god vin med?

Så med i taskerne kom fem flasker vin, som jeg over den næste håndfuld indlæg vil give lidt kommentarer med på vejen.

Den første vin vi drak var et led i min jagt efter den gode Pinot Noir. Egentlig er det lidt af et pudsigt tilfælde at det lige er denne vin der blev første vin i min jagt, men pudsige tilfælde er livets krydderi (siger nogle. Måske det var mig), og livets krydderi skal man for alt i verden samle på.
Jeg havde bestilt et par vin i en online vinhandel, og stod med et sært dilemma: Jeg havde købt for 450 kroner, og købte man for under 500 kroner, ville der komme fragt på for en 50'er. Køb over 500 ville blive sendt fragtfrit. Altså, enten kunne jeg nøjes med de valgte vin, betale fragten, og ende med en købssum på 500 kroner. Eller også kunne jeg finde en vin til 50 kroner, spare fragten, og også betale 500 kroner. You do the math.

Med det dilemma i baghånden, tænkte jeg på min jagt efter Pinot'er, og ledte derfor rundt efter en sådan vin til omkring de 50-100 kroner (jeg ved godt at ægte Pinot-lovers må korse sig over sådan en pris, men som nybegynder i Pinot-land, ser jeg det som en fornem opgave også at afdække den billige ende af spektret).
Efter lidt søgning endte jeg med at vælge en New Zealandsk Herringbone Hills Pinot Noir 2008 fra producentsammenslutningen Winegrowers of Ara, en vin der har fået overordentligt fine anmeldelser i de danske blade.

Vi valgte at proppe vinen op (eller nærmere at skrue låget af den) inden maden, så vi kunne nyde et glas uden andre forstyrrende indtryk.

Udseende: På ægte Pinot-manér fremstod vinen meget lys bordeaux, med nærmest gennemsigtig karakter.
Duft: Mine første indtryk var en duft af citrus, og efter lidt tid nærmest duften af kammuslinger. Min kære mor (mine forældre var også inviteret med til svigerforældrene) havde dog en lidt anderledes oplevelse. Ved første snus i glasset, røg hun nærmest bagover, grundet en sur oplevelse. Hun beskrev duften som "våde, lidt sure uldsokker", og selvom jeg ikke personligt ligger inde med uldsokker, og derfor ikke kender duften af dem i våd tilstand, vil jeg godt medgive at der nok var noget lidt surt over duften.
Smag: Det første der slog mig var den enormt høje koncentration af syre, men bagved anede jeg en svag fornemmelse af jordbær. Samlet set fik jeg en KLAR reference til hvidvin; den syrlige, sprøde, nærmest perlende karakter jeg oplever ved især unge hvidvine. Det lyder måske helt forkert, men det var den tanke der slog mig.
Pris: 80 kroner hos Vild Med Vin og H.J. Hansen.
Bedømmelse: Øv, Øv, det var ikke her mine øjne skulle åbnes for Pinot Noir'ens fortræffeligheder. Vinen var alt for sur og syrlig til at være nogen nydelse. For mig er det uforståeligt at så mange anmeldere er faldet på halen over denne vin, men det siger i høj grad nok mere om mig end om dem. Det siger mig nemlig at jeg stadig er langt fra at have vendet mig til Pinot'ens karakterer; karakterer der ligger så uendeligt langt fra de mere fede og frugtede vine jeg er vandt til. Men jeg er ikke slået ud, og glæder mig til min næste Pinot, næste gang nok i et lidt dyrere prisleje.
Karakter: D-