Hvordan drikker man en fløjlshandske?

Nytårsvinene er landet, og der iblandt er den, for mig, mytologiske Mollydooker Velvet Glove. Jeg har tidligere fortalt om hvordan min ven Palle og jeg er blevet enige om at vi til nytårsaften, én gang for alle, vil have fundet ud af hvordan Mollydookers topvin gør sig, og da den nu er ankommet, handler det sådan set bare om at tælle dage. Der er ikke mange igen.

Mens vi går og venter, har vi snakket lidt om vores forventninger til den, og om hvad det mon er for en oplevelse vi har i vente. Vi prøver for alt i verden at undgå at tale den for meget op, for det er der i sidste ende nok ingen vin der kan holde til, men samtidig prøver vi også at spore os ind på den helt rigtige måde at nyde vinen på. For skal den drikkes til maden? Er det en meditationsvin der simpelthen bare skal nydes i ro og mag, eller hvad skal vi forvente, og hvornår skal den på bordet?

Som udgangspunkt er mine egne forventninger at det i bund og grund er en rødvin. Det skal ikke opfattes som en morsomhed, men som at når nu jeg allerede er en sucker for frugtbomber, så er denne vin bare "mere af det samme" som jeg kender, og altså ikke noget helt unikt, uden relation til noget man allerede kender. Jeg forventer en vin i stil med Blue Eyed Boy, bare mere forfinet, og med solidt mere tryk på alle cylindre.

For at blive bare en smule klogere, har jeg læst lidt på nettet. Folk på Cellartracker virker overordentligt begejstrede for vinen, og det lader til at den netop rummer alt det jeg forventer. Der er dog enkelte der beskriver en form for fed karakter, som gør mig lidt nervøs, med tanker tilbage på mine oplevelser med vinfirmaet Gothams vine (læs bl.a. her). Kort sagt frygter jeg at vinen ikke kun er fed i smagen (det må den meget gerne være), men at konsistensen også er fed, nærmest som kaffefløde. Det duer bare ikke for mig, når vi snakker rødvin.

Alt imens jeg har prøvet at gøre mig klogere på vinen vha. nettet, er Palle gået lidt mere håndgribeligt til værks, og har spurgt sin lokale vinmand. Han er nemlig kender af Mollydookers vine. Hans beskrivelse rystede Palle i sådan en grad, at Palles gravide forlovede krævede at han straks ringede mig op, så vi kunne overveje hvordan vi skulle forholde os (læs: om vi skulle købe en ekstra "sikkerheds-vin" med).
Vinmanden fortalte nemlig Palle, at Mollydookers Velvet Glove nærmere skal ses som en portvinsagtig størrelse (eller sagde han cognac? Pointen var at den ikke skal ses som en "normal" rødvin, men som noget der skal sippes i små mængder). Han anbefalede at den bliver drukket eksempelvis mellem hovedret og dessert (den fungerer slet ikke sammen med nogen som helst ret), og at vi er mange om den, da man kun kan drikke et lille glas, før man er "mæt".

Uha, det var jo ikke hvad vi havde forventet, og som Ditte (Palles gravide forlovede) ganske rigtigt havde tænkt, blev vi nødt til at overveje hvad vi så gør nu. For det lader åbenbart til at Velvet Glove er en så umulig vin at blive klog på, før man har smagt den, at der er stor chance for at man drikker den på en måde, eller på et tidspunkt, hvor den bare ikke kommer til sin fulde ret.

Hvad jeg så efterfølgende har gjort, var at kontakte Tom fra Atomwine, stedet hvor jeg har købt vinen. Jeg har set hans videosmagning af vinen, og der fornemmede jeg at den, som jeg selv havde tænkt, "bare" er en vin, og den skal derfor også bare behandles som en sådan. Vil vi drikke den til maden, så er det det vi gør.
Jeg skrev til ham, og fortalte om de mange forskellige oplevelser af vinen, som jeg nu er stødt på, og hans korte og meget præcise svar var, at jeg skal stole på mine egne forventninger, og at "den med at den nærmest er en portvin/cognac", slet ikke giver nogen mening.

Og hvor er vi så landet? Tja, vi følger Toms råd, stoler på vores egne forventninger (nu er både Palle og jeg jo erfarne Mollydooker-drikkere, så vi ved jo lidt om hvad vi går ind til), og fortsætter ufortrødent. Den får nok lov at blive tilpasset maden, og så sørger vi for at den får adskillige timer i karaffel (måske helt op til 12 timer). Det lader det nemlig til at den har rigtig godt af.

Puha, det er godt nok mange tanker at gøre sig om en enkelt vin, men vi håber og beder bare til at vi får drukket den under de helt rigtige forhold..... Hmm, gad vide om vi allerede er ved at have skruet vores forventninger alt for højt op? Måske jeg ikke skal nævne Mollydooker Velvet Glove igen, før den er drukket.