Nytårsvinene er næsten i hus

I lørdags tog det ikke mange argumenter før Palle og jeg havde besluttet os for hvordan, vinmenuen til nytårsaften skulle se ud. Vi var nemlig meget enige om at vi nu har en alder hvor vinen, maden og en hyggelig aften, er langt vigtigere elementer end krudt og abefest.

Kæresten og jeg er vilde med Mollydooker (old news), og Palle er så absolut røget med på den vogn, så vi besluttede at vi ville forkæle os selv i den retning. Nogle store fede oversøiske frugtbamser burde være en en lidt ekstravagant og mumselækker måde at afslutte et dejligt år på.

Så derfor, som det ser ud nu (og i hvert fald hvad vi har bestilt so far), starter vi ud med en Mollydooker The Violinist til forretten, en hvidvin lavet på 100% Verdelho. Kender ikke druen, og er ikke den store hvidvinsnyder, så er meget spændt på hvad jeg mener om denne. Men med Mollydookers evne til at pumpe deres vine med smag, og min glæde ved netop "stor smag", er der chance for at denne vin måske kan få mig til at se glæden ved de hvide vine.

De to næste vine må vi lige overveje rækkefølgen på (skal det være den dyreste først, mens vi stadig kan smage noget, eller skal den komme til sidst, fordi den også er den kraftigeste), men den ene bliver en tilbagevenden til den fantastiske Gigglepot. En lækker, lækker 100% Cabernet Sauvignon, som jeg før har rost yderst højt. Det bliver bare ren nydelse, og et godt oplæg til den sidste (for nu) bestilte vin.

Vi har nemlig også hevet en flaske Velvet Glove hjem, Mollydookers flagskib, lavet på 100% Shiraz. Om den viser sig som en over-the-top lækkerbidsken af en frugt-atombombe, eller om den bare ender som en Blue Eyed Boy på steroider, det må tiden vise, men jeg er noget så spændt, spændt, spændt.