torsdag den 17. november 2011

Fess Parker Sta. Rita Hills 2008 Pinot Noir Ashley's

Efter nogle dage med forkølelse og hoste, har jeg endelig igen overskud (og ikke mindst en brændende lyst) til at opdatere bloggen. Og for pokker det er på tide, for der blev jo drukket vin i weekenden.
Denne gang skal det handle om den første vin vi trak op, nemlig Fess Parker Sta. Rita Hills 2008 Pinot Noir Ashley's. Det var en vin jeg havde enormt store forventninger til, ikke mindst fordi jeg var spændt på om den kunne overbevise mig om at der er noget godt at komme efter i Pinot-druen. Med til aftenen var min søde vin-ven Palle, samt hans søde gravide forlovede, Ditte.

Vi valgte at smage på vinen inden maden, da vi serverede en fed ragout som vi var ret sikre på, en Pinot Noir ville have ret svært ved at vise sit værd overfor. At Palle så forvaltede opgaven "køb lidt godt ind som vi kan hygge med før eller efter maden" ved at købe chips og dip, smadrede så nærmest ønsket om at holde vores smagsløg jomfruelige, men alligevel vil jeg vove at påstå at vi var "klar til opgaven". At smage på, og retfærdigt vurdere, om denne Pinot skulle være den der kunne overbevise os.

Udseende: Vinen var overraskende mørk rød og var tæt i farven, dog stadig med en Pinot-klarhed i kanten.
Duft: Krudtrøg (som røgen fra fyrværkeri), brændt fad, friske frugter, kaffebønner og chokolade. Lidt jordbund, og så mente Palle at der måske var lidt colavingummi. Tror han læste det sidste på flasken.
Smag: Meget, meget smooth, ingen nævneværdig alkohol eller tanniner, men slet ikke vandet eller uden smag. Generelt kunne vi ikke helt definere specifikke smagsnoter, men det var godt. Der var helt klart æbleskræl i eftersmagen. Virkelig ren og let.
Pris: 225 kroner på tilbud (normalt 350 kroner) hos H.J. Hansen
Bedømmelse: Jamen for pokker, der var jo en første super gode indgang til Pinotens land. En virkelig lækker og smagfuld vin, men som stadig havde den lethed som jeg finder så karakteristisk ved Pinot Noir. Det er måske den lethed der før har gjort det svært for mig at værdsætte Pinoter, fordi jeg er så vandt til de mere tunge italienske eller oversøiske vine, men det vinder ind på mig. Det her var helt klart en lækker vin.
Karakter: B
Palles karakter: B+

5 kommentarer:

  1. Det var sgu en dejlig vin (samt aften)!! Sjældent har jeg haft så svært ved at beskrive smagen på en vin som denne Fess Parker. Ved udsende og duften var jeg fyldt med ord, men når det kom til smagen var jeg et spørgsmålstegn. Men som du skriver, så smagte den GODT! Jeg var helt oppe at ringe over dette glas. Selv til dens ”rigtige” pris på 350 kr, syntes jeg vi snakker et godt køb her. Det mest beskrivende ord er bare smooooooth.
    Har købt en flaske af den i dag hos Vinspecialisten i Lyngby!! Dog er den desværre ikke til mig selv. Skal til 30 års fødselsdag i morgen hos en vinglad ven, og syntes absolut at han skulle have denne flaske. (Håber ikke han læser dette).

    Jeg spurgte den flinke vinmand i butikken, hvad han ville spise af mad til sådan en flaske. Han sagde: ”Det ville jeg ikke….det er en meditationsvin”. Jeg kunne umiddelbart ikke være mere enig, og så blev vinmand og jeg rigtig gode venner :-).

    Han sagde så videre, at normalt (når den var fra Bourgogne) ville den som sådan gå godt til alt fransk mad så som kanin eller kylling/estragon. Men Fess Parker skulle bare stå alene.

    Men det er så også her jeg har ”problemet” med Pinot Noir. Som du selv skriver, så er den jo lidt vandet. Det skal man helt klart vænne sig til. Jeg giver som sagt vinen karakteren B+ - og det er altså højt i min bog når vi snakker denne prisklasse. Før den kan komme HELT OP at ringe, tror jeg også at jeg skal have lidt mere power og smag.

    Men det er svært at spå (og især om fremtiden) – det kan være at et Pinot ender øverst på min personlige vin-hitliste. Har i hvert fald fået øjnene op for denne drue, og for det skal du have tak Jesper Hansen :-).

    God weekend.

    SvarSlet
  2. Du skal være så hjerteligt velkommen, Palle. Det er dejligt at du også er med på denne rejse, så vi sammen får disse gode oplevelser :) Om vi finder en Pinot der har sammen "lækkerhedsfaktor", men som så har lidt mere power og smag, som du efterlyser, det er jo et rigtig godt spørgsmål. Ved ikke om de to ting er forenelige i Pinot-druen, selvom jeg også gerne så det? Når det er sagt, så besad denne vin jo faktisk netop den ekstra kraft, som jeg før har savnet ved de Pinoter jeg har smagt, så måske den findes derude, den Pinot-vin hvor der lige er skruet en tand mere op.

    Og så er det da fantastisk at høre at du har fået dig en ny vin-ven. Den slags venskaber kaster gerne gode ting af sig over tid ;)

    God weekend.

    SvarSlet
  3. Yes, yes, yes! Hvor er det fedt, at I kunne lide den!

    Sig endelig til, hvis I vil prøve mere af slagsen. Hvis I er klar at slippe en lille 300-mand, så er Rochioli 2009 Russian River Valley Pinot Noir en af de aller bedste CaliPinot'er på markedet i Danmark, hvis I spørger mig. Et meget anerkendt vinhus - og med god grund. I finder den hos KK Wine, og kan læse min beskrivelse her:

    Jeg kan i øvrigt godt nikke genkendende til det colaagtige ved de sydlige CaliPinot'er, som bl.a. Fess Parker. Måske noget i retning af cherry cola? Det lyder måske ikke så delikat, men det kan det sagtens være, hvis det får selskab af en masse mørke krydderier, som fx kanel, anis, kardemomme, nellike osv - det er tit den slags, jeg detekterer i en Santa Barbara Pinot, hvor de mere nordlige fra fx Russian River Valley er mere udprægede skovbær (både sorte og røde) med strejf af anis, vanilje, sort te og rosenblade/lavendel/potpourri.

    SvarSlet
  4. Hov! Her kommer linket:
    http://vinensvildevesten.blogspot.com/search/label/Rochioli%20Winery

    SvarSlet
  5. Ja Nanna, det var en virkelig fantastisk oplevelse. Vi var ganske uforberedt på hvad vi skulle forvente, og vi blev om noget taget på sengen og overvældet :) sådan. Tak for det første fingerpeg.

    Vi vil helt sikkert gerne prøve mere, så du fortsætter bare :) den Russian River lyder rigtig spændende, så den vil jeg da lede efter. Jeg synes kun det er spændende at der er så stor forskel på de nordlige og de sydlige Pinoter, og det bliver endnu mere spændende om begge tiltaler os, eller om det er bestemte smagsnuancer, som kun det ene sted bydder på, som er os.
    Det må tiden vise :)

    SvarSlet