torsdag den 3. november 2011

Mollydooker Blue Eyed Boy 2010

Æresgæsten til min fødselsdag i weekenden, var Mollydookers Blue Eyed Boy 2010. En australsk frugtbombe lavet på 100% Shiraz, som jeg har set utroligt meget frem til. Vinen hører til Mollydookers Party Wine serie, hvor min nuværende Dooker-favorit, Gigglepot, også hører til, så forventningerne var selvfølgelig sat højt.

Som tidligere fortalt var maden tilpasset vinen, og netop fordi jeg forventede en kraftigt smagende vin, havde jeg valgt en ret (Mountain Meatballs) som også selv bidrog med rigelige mængder saft og kraft. For at springe til konklusionen, passede vin og mad helt perfekt sammen, men lad os se på hvad jeg tænker om vinen.

Udseende: Mørk, mørk, mørk rød. Skal vi bare sige sort? Slynget rundt i glasset efterlod den tykke fedtede gardiner, der langsomt gled ned af glasset.
Duft: Tyk fed frugt. En svag kaffenote, og en fornemmelse af sødme.
Smag: Dejligt, dejligt sød frugt(bombe), en anelse lakrids som en sen smagsnote. Æbleskral i eftersmagen. Vinen fremstod let olieret men på ingen måder flødet; meget lækker konsistens. På trods af 17% var der ingen kraftig og dominerende alkohol, men dejligt velintegrerede tanniner, der balancerede sødmen og fedmen lækkert ud.
Pris: 299 kroner hos Atomwine.
Bedømmelse: For pokker en lækker oplevelse. Jeg havde store forventninger til vinen, og det kan jo nogle gange slå den reelle oplevelse lidt ihjel, men ikke denne gang. Lige fra vinen blev åbnet og hældt op, og man fik den første duft i næsten, til man fik smagt på den, var det ren nydelse. Skal jeg vælge mellem denne vin og Gigglepot, så tror jeg stadig at jeg hælder lidt til Gigglepot, men der er nok kun en svag gradsforskel, der til syvende og sidst måske bare afhænger af den aften vinen drikkes. Det skal ikke tages fra denne vin at den er fandens god, og at jeg er glad for at have en flaske mere liggende.
Karakter: B

4 kommentarer:

  1. Hej Jesper
    Det lyder sgu' til, at Mountain Meatballs såvel sprogligt som indholdsmæssigt er et godt match til Blue Eyed Boy.

    Når jeg er i humør til Australske vine, så er denne vin klart min favorit. Men jeg giver dig ret i, at det er mange penge for sådan en frugtbombe. Og det er netop mit problem med Mollydookers vine. De bliver efter min mening ikke meget bedre, når de bliver dyrere. Og det er jo stik modsat normalen...

    Bedste hilsner
    Simon

    SvarSlet
  2. Hej Simon
    Du kan tro de var et godt match ;) Kraft mod kraft.

    Jeg er tilbøjelig til at give dig ret, angående Mollydookers vine. Der kommer ikke rigtig flere, eller andre, finesser på vinene, jo dyrere de bliver. Dog vil jeg sige at man måske køber sig til lidt mere intensitet. F.eks. synes jeg at Blue Eyed Boy (100% Shiraz) er en noget bedre, og klart mere intens vin, end The Boxer (også 100% Shiraz), så et eller andet får man måske til ca. den dobbelte pris.

    Er det det værd? Hmm.. Måske. PT står mit valg i hvert fald mellem BEB eller Gigglepot, når jeg skal vælge en supergod Dooker-vin.
    Hvordan passer Enchanted Path ind i de tanker? Den er jo så, igen, noget dyrere.

    Hilsen Jesper

    SvarSlet
  3. Hej Jesper
    Det er lidt svært at beskrive den store forskel, og det er ikke så godt. Det vidner i hvert fald om, at det let bliver for dyrt. Men jeg vil mene, at Enchanted Path er lidt mere smooth - forstået som mere rund og præcis i stedet for den lidt skarpere/voldsomme stil i The Boxer.

    Men hvis jeg skal betale cirka 500 kr., så vil jeg til hver en tid vælge noget europæisk i stedet for :)

    Bedste hilsner
    Simon

    SvarSlet
  4. Hej Simon

    Jeg synes jo allerede at Blue Eyed Boy er en mere smooth version af The Boxer, så kan godt se at Enchanted Path pludselig virker meget dyr.
    Så bliver det vist svært at argumentere for at skulle prøve en Velvet Glove, deres 100% Shiraz til 1000 kroner ;)

    Hilsen Jesper

    SvarSlet