torsdag den 25. august 2011

Torbreck Old Vines GSM 2007

Sidste vin til grillaftenen var Torbrecks Old Vines GSM fra 2007, og den var med af den grund at Ekstra Bladets læsere havde kåret den til Danmarks bedste grillvin. Og tro mig, når Ekstra Bladets læsere kommer ud med en holdning, lige meget hvad emnet så er, så har man bare at lytte. For pokker der er nogle kloge hoveder imellem. Anywho, så gav det da mening at give den et skud, nu vi jo selv stod og skulle grille.

GSM betyder Grenche, Mataro og Shiraz, hvilket er de tre druer vine er lavet på (Mataro er det samme som Mourvedre), og GSM er en klassisk Rhone-blend. Samtidig har vi gang i nogle gamle stokke (deraf navnet Old Vines), hvilket ofte betyder en noget mere intens smag eller fylde.

Jeg tror kun jeg lige jeg havde afsluttet et glas Mollydooker og et efterfølgende toiletbesøg, før jeg kom ud i haven og kunne konstatere at Thomas og Palle allerede havde åbnet vinen og var i gang med at smage.
Det er et af problemerne med skruelåg på vine, som mange nok ikke har tænkt over midt i deres diskusioner om fordele og ulemper ved skruelåg kontra korkpropper: nemlig at ens venner med ufattelig hastighed kan åbne en vin og smage sig godt ind i den, inden man selv når at melde sig på banen.
Problemet var dog til at overse og blev vekslet til glæde, da jeg så deres ansigter. Nærmest i munden på hinanden kastede de sig ud i den ene rosende glose efter den anden, og essensen kunne koges ned til noget med at det var endnu en rigtig pleaser-vin, og at den virkelig smagte godt.

I kraft af sin title som danskernes favorit-grillvin nummer et, smagte vi den også til grillmaden, og jeg må jo give danskerne ret. Den smagte virkelig godt, og den gik rigtig godt til grillmaden. Den havde en god kraftig fylde og smag, der både komplimenterede den grillede mad og smag, men som samtidig også forstod at yde et modspil til den (maden).

Ved denne vin tror jeg at jeg vil give børnene skylden for at jeg ikke lige var så opmærksom på specifikke smagsnoter, men igen kan Palle måske byde ind med noget. Om ikke andet lidt enighed i at det var en god vin. Og til en pris på 100 kroner var det faktisk et overordentligt godt glas vin. Nu ER vinen jo også fra Torbreck, og deres The Struie som jeg tidligere har smagt er også en rigtig god vin, dog i et noget andet prisleje.

2 kommentarer:

  1. Det var lidt synd for Torbrecken at komme efter Two left feet. Faktisk er det nok synd for stort set alle vine at komme efter en bandit fra Mollydooker :-).

    Men som du skriver, så var den virkelig en crowd-pleaser. Den var lige så læskende som en 100% Barberra. Her var ikke tale om taniner der sugede hele munden tør for mundvand. Den skabte faktisk mundvand. Og alt imens den bare havde en rigtig dejlig smag som alle nok vil kunne lide – uden at være neutral og kedelig.

    Nu har folk til diverse have-fester jo en ret dårlig vane med at sige ”Det faneme en god vin den her” uanset om de drikker Pingus eller tændvæsken. Men denne vin gjorde det sgu godt. Man skulle ikke rigtig tænke over noget eller tage stilling til den. Den var bare straight-forward, hvilket bare er noget man nogen gange også sætter pris på med vin. Mums mums. Alt magt til Nationen! (læsernes officielle navn på eb.dk)

    SvarSlet
  2. Faktisk vil jeg tilføje, at med en pris der kun er 2/3 af Mollydookers pris, så er det sgu et helt godt køb dether. GSM'en kan jeg nok også se man bare sluprer over grillmaden, og så nyder man en Dooker efterfølgende når lyset dæmpes og dominospillet kommer frem :)
    Jeg stemmer for at vi holder gang i grillaftenerne ind i efteråret og vinteren med.

    SvarSlet