Kalleske Dodger Single Vineyard Tempranillo 2010

For en uges tid siden fortalte jeg hvordan jeg havde købt nogle flasker hjem fra det, for mig, ukendte australske vinhus Kalleske. Den første vin vi smagte var deres Cabernet Sauvignon, og hvilken lækker oplevelse det var. Med den oplevelse i bagagen, så vi frem til at smage den næste hjemkøbte vin fra dem.

Den blev drukket i søndags, da vi havde mine forældre på besøg til lidt påskehygge og lidt god mad. Vinen er købt hjem som et lidt sjovt eksperiment, da den er lavet på Tempranillo-druen, en drue der nok mest er kendt som den spanske nationaldrue, som bl.a. er grundstenen i Rioja-vinene. Det er første årgang med Tempranillo hos Kalleske, så det var også lidt spændende at se hvad et første forsøg med Tempranillo kunne byde på.

Vinen her har Kalleske kaldt Dodger, hvilket er navnet på en maskine der kan køres mellem vinstokkene og lue ukrudt, og den er efter sigende en gammel opfindelse der stadig bruges. Vinen er fra 2010 og trækker 13.5%. Den er lavet på gamle stokke, er biodynamisk, og så har den ligget 18 måneder på fad.

Inden jeg går til smagenoterne, så lad mig lige give flasken et par ord med på vejen. Den er nemlig speciallavet til Kalleske. Læg mærke til det rette knæk ved flaskens skuldre, en detalje jeg synes er mega fed, og læg også mærke til hvordan navnet Kalleske er støbt med i flaskens glas, nederst på flasken. Fede små detaljer der bare gør det sjovt at have en flaske vin mellem hænderne.

Men det som det i sidste ende handler om, er selvfølgelig flaskens indhold. Det her er en vin der virkelig skal have tid til at åbne op (måske en time på karaffel havde været en god idé), men når den først er det, byder den på en duft af frisk moden mørk frugt, noget eg og lidt karamel. Ikke så meget krydrede noter som jeg måske havde ventet mig af en Tempranillo.

Smagen byder på sødme, og opleves til at starte med som lidt lukket og tæt. De krydderier jeg ikke fornemmede i duften, byder sig til gengæld på i smagen, og især det krydrede blandet med det søde smager igennem. Gode stramme tanniner binder det hele sammen i en nærmest lidt gruset karakter, samtidig med at en svag syre kan anes. I eftersmagen havde jeg en sær oplevelse, da jeg nærmest fornemmede noget jeg beskrev som smagen af flødeskum og æbler. Der var helt klart en form for cremet flødeagtig smag, men dog også en oplevelse der dampede ud jo mere vinen fik lov at åbne sig i flasken og glasset.

Det var både spændende og sjovt at smage en australsk Tempranillo. Det her var helt klart en vin med godt med saft og kraft, men jeg tror nu nok at jeg helst vil have mine Tempranilloer fra Spanien. Dog skal der ikke herske tvivl om at det her var et godt glas vin.

Vinen koster 169 kroner host Atomwine, og samlet set lander jeg på karakteren C. Det er som sagt et godt glas vin, men jeg har smagt mere interessante Tempranilloer (og australiere for den sags skyld).

Karakter: C