Australsk cleanskin og en gammel italiensk kending

I lørdags var vi sammen med vores gode venner Thomas og Charlotte og deres søde børn. Ud over at det både var skønt at man endelig kunne sidde ude i en solfuld have uden alt for megen tøj på, og at vi kunne se vores børn hygge sig rigtigt godt sammen, var det også sjovt endelig at få prøvet en lidt hemmelig vin.

Vinen var fra Australien og er det man kalder for en cleanskin. Cleanskin-vine er et begreb australierne bruger om vine der sælges uden vinhusets eller vinmageres navn på. Det eneste man ved er hvilke druer der er brugt, årstal samt region. I dag bliver der produceret vine med hensigt at sætte cleanskin-navnet på, men det er et begreb der stammer fra starten af 2000'erne, hvor der var en voldsom overproduktion af australsk vin, hvilket medførte at priserne faldt drastisk. Derfor skruede man simpelthen ned for antallet af flasker man sendte i handlen (for at skrue priserne tilbage op igen), og overproduktionen solgte man så som cleanskin.

Årsagen til at man så overhovedet kaster sig ud i at købe en cleanskin er, at vinen sælges til betragtelig lavere pris end hvad den navngivne vin ville have kostet. Der er altså chance for at man får en rigtig fin vin mellem hænderne, uden at have betalt for meget.
Som Thomas pointerede da vi var derhjemme, så er der også to problemer med cleanskin-konceptet - man ved ikke hvad man køber, så måske er det noget være møg, men er det omvendt en fantastisk oplevelse, ja, så kan man ikke få fingre i den igen.

Nå, men alt dette gjorde jo at eksperimentet var lidt sjovt. Vinen var på Shiraz, Cabernet og Merlot, og den var egentlig ganske fin. Den havde solfuld sødme, syre og et fint tanninbid, men ellers ikke voldsomt mange andre facetter og spor at køre på. En helt ok vin at åbne på terrasen når den er badet i solskin, og det var præcis hvad vi gjorde. Det blev Charlottes yndlingsvin for aftenen, så vi lod hende om at få tømt flasken.
Karakteren må blive et lille C, da det i grunden var en udmærket terrassevin, der dog ikke bød på noget specielt eller overraskende.

Til maden (som for øvrigt var interval-ovnstegt mørbrad, pebersovs, bønner og hasselback-kartofler - tak fordi du genopdagede 80'erne, Thomas :D) åbnede vi anden vin vi havde med. En italiensk (og dermed var vores to yndlingsvinlande repræsenteret på aftenen) Ruffino Modus 2006, en supertoscaner jeg gensmagte for knap et år siden. Der var oplevelsen rigtig god (modsat første gang jeg smagte den), og derfor var håbet at det denne aften også ville være en oplevelse af den gode slags.

Modus er lavet på 50% Sangiovese, 25% Cabernet Sauvignon og 25% Merlot, og skal jeg kaste mig direkte ud i det, så smagte den bare rigtig godt. Som Thomas og jeg snakkede om, var det en smag som den her der gjorde at vi i sin tid faldt for italiensk vin. Der var fad, læder, god frugt og tannin. Den manglede en lille smule fylde midt på tungen, men ellers var smagen virkelig god og eftersmagen behagelig lang, så den sidste flaske ser jeg virkelig frem til at proppe op. I en periode hvor vi har drukket rigtig meget australsk vin, var det virkelig dejligt at komme tilbage til hvordan vin også kan smage - Ruffino Modus 2006 skal have karakteren C+, og til en pris på omkring de 100 kroner på bud i SuperBest, er det intet mindre end fantastisk.

Som det sidste, til desserten, havde vi taget Kalleskes J.M.K. med. En fortified vin lavet på Shiraz, som jeg blev yderst glad for da jeg smagte den første gang, og der skal ikke siges meget andet om den, end at den igen bare var en sød lækkerbisken. En perfekt afslutning på en dejlig dag og aften.

Karakter for Cleanskin: C (et lille et)
Karakter for Ruffino Modus: C+