Lirac By Roger Sabon 2009

Aaah ja - efter en alt for travl måned, er det endelig blevet sommerferie, og det skal gerne betyde mere tid til at drikke og nyde vin, og ikke mindst at skrive om disse oplevelser.

Et lille tilløb blev gjort for et par dage siden, da mine forældre var på besøg til lidt mad: "Vi tager en vin med", var beskeden, og det skal de jo ikke høre et eneste ondt ord for. Vinen de medbragte var Lirac By Roger Sabon i en årgang 2009.

Dette er en fransk vin der kan erhverves i Super Best til en pris et sted imellem de 70 og 100 kroner, og som udgangspunkt er det i min verden ikke en god indikation (jeg synes jo generelt at andre lande laver bedre vin til de samme penge - man skal betale en del før man får god vin fra Frankrig, men så får man også god vin).

Vinen af Roger Sabon kommer fra området Lirac i Rhone, og grænser op til det nok mest kendte Rhone-område, Châteauneuf-du-Pape, kun adskilt af Rhone-floden. Vi har at gøre med et klassisk Rhone-blend, hvilket her betyder Grenache, Syrah og Mourvèdre (hvilket jeg jo godt kan lide), og så også lidt Carignan, og så holder den 14,5% alkohol.

Jeg må indrømme at jeg er lidt splittet med den her vin, for der er ingen tvivl om at den vil være et stort hit i rigtigt mange hjem. Prisen er klart godkendt for en rigtig fransk vin, og smagen vil uden tvivl vække glæde hos mange - min mor var i hvert fald godt pjattet med den. Den er nemlig dejligt frugtet, saftig og sød, og har en rimelig god fylde, og der er generelt ikke meget der kan skræmme nogen væk.
Mit problem er så, at alt dette næsten bliver for meget. Denne saftige sødme dominerer i min mund alt for meget, og blandet med at alkoholen brændte alt for meget igennem, var jeg ikke helt overbevist. Vinen havde helt sikkert en god fylde forrest i munden, men på vej ned i halsen blev den lidt mere slap i det, hvilket for mig gav en form for disharmoni i smageindtrykket.

Jeg vil næsten afholde mig fra at give denne vin en karakter, for tager vi de briller på hvor vi ser en fransk vin til omkring 70 kroner, så får man meget for pengene. Der er masser af smag og behag for pengene, og alkoholen damper lidt af efter lidt tid i glasset. Og som en grill-vin på terrassen, i en forhåbentlig lang og varm sommer, så er den nok et hit, med sin sødme og (trods alt) fylde.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at være kritisk overfor den disharmoni som netop sødmen og alkoholen hidbringer. Det var underligt med det søde angreb munden fra start blev udsat for, som hurtigt blev fulgt op af det stramme og skarpe alkohol-bid. Jeg må derfor, alt efter hvilke briller jeg tager på, lande på en karakter mellem B og C-. Jeg hælder dog nok til den sidstnævnte (og min mor? Hun klinger nok rundt et sted oppe imellem et A og et B).

Karakter: Et sted mellem B og C-