Pó de Poeira Douro 2009

Efter at have fået Danmark-Portugal-kampen lidt på afstand, var jeg for nogle dage siden klar til at åbne en portugisisk vin. Portugal er et vinland jeg ærlig talt ikke har brugt nævneværdig tid på, andet end gennem portvin, men for nogen tid siden købte jeg alligevel en flaske.

Vinen er fra regionen Douro, en region der ellers normalt kædes sammen med portvin, men der produceres altså også andre typer vin, heriblandt denne. Vinen er fra huset Poeira, portugisisk for støv, og vinen hedder Pó - deraf navnet Pó de Poeira (oversat: Pó af Poeira). Det er husets andenvin - førstevinen hedder slet og ret Poeira, og er efter sigende lavet på ældre vinstokke, noget der skulle resultere i en kraftigere vin.
Vinen her er lavet på druerne Touriga Nacional, Sousao og Touriga Franca - alle tre druer der normalt bruges i produktionen af portvin, og alle tre druer jeg intet kender til. Den holder respektable 14,5% alkohol.

Inden jeg kaster mig over smagningen, skal navn og etiket lige have et ord med på vejen. Poeira betyder som tidligere skrevet støv, og etiketten på denne vin er prydet af en fin støvklud. Forskellige årgange kan genkendes på at støvkluden ligger på forskellige måder. Og førstevinen Poeira? Dens etiket prydes af en snoet støvsugerslange. De er tossede de portugisere.

Da jeg faldt over den her vin, blev jeg lokket lidt af at den scorede 92 point hos Rober Parker, med en slutbesked om at faldt man over den her vin, så var det bare med at købe den. Det gjorde jeg så.

Til start byder vinen på enormt høj syre og stor lukkethed - næsten i en grad der gjorde at jeg ikke levnede den mange chancer. Den blev dekanteret, og efter den første time skete der de første ændringer. Den åbnede op med en sænket syre, der dog stadig var til stede. Vinen bød på en mineralitet og sprød friskhed, lidt fad og jordede noter, og havde en god fylde i munden. Det var ikke den kraftigeste smag eller eftersmag, men helt ok.

Vinen blev ikke drukket op, så efter en tur i køleskabet blev det tid til en smagning på dag to.
Her er der kommet mere jord, fad og også læder til, og jeg spore i små glimt florale noter. Det her er en vin der virkelig kræver dekantering og timer til at åbne sig, men så åbner den virkelig også op for lag der slet ikke var til stede ved starten.

Jeg gik fra at være utroligt tvivlende til virkelig at nyde den her vin. Normalt koster den 125 kroner, men lige nu kan den fås hos Atomwine for 99 kroner. Med det in mente lander jeg på et klart og flot C+. Det endte med at blive en virkelig god oplevelse, og en rigtig dejlig vin. Glæder mig allerede til at gensmage den.

Afslutningsvis kan jeg lige klemme ind at der nok går nogle dage før jeg gider drikke tysk vin.

Karakter: C+