Sjette vin til sensommersmagningen med gutterne, og anden vin med alder, var fra australske Greenock Creek. Jeg har før smagt vin fra dem, og det var en rigtig positiv overraskelse, så da det lykkedes mig at finde en ældre vin fra dem, var der ingen tvivl om at det skulle prøves. Greenock Creek er kendt for at lave terroir-drevet vin, hvor det gerne skulle være muligt at smage de enkelte marker fra hinanden, og uden at kunne vurdere om det faktisk er muligt, så er det i hvert fald sikkert at de laver god vin.
Vi har før smagt vin med alder, men dette var første gang at vi prøvede en australsk vin med 16 år på bagen. Jeg var enormt spændt på hvordan den oplevelse ville blive. Hvad mon der sker med de her ret frugtdrevne vine, når alderen begynder at melde sig? Sker der overhovedet noget spændende, eller bliver det bare endnu mere jammy og mærkeligt?
Begge dele faktisk, og det skal kun læses positivt, for det var en både sjov og interessant oplevelse. Egentlig fremstod vinen stadig ganske sød, med en rigtig stor og god fylde, og samlet set var den bare sindsygt godt balanceret. Skrev som afslutning, at det var super fin fløjls-mentol. Det giver sgu nok ret god mening.
Det her var vin som bare smagte virkelig, virkelig godt, og faktisk på ingen måder gammel. Frank elskede den, ja, gutterne elskede den sgu, og Jonas proklamerede at det var den ældste vin han havde smagt, som samtidig smagte så uældst (når man er ved at være lidt rødvinsstiv, så giver den slags sætninger fuldstændig god mening).
Fantastisk vin, og jeg får pludselig rasende lyst til at gemme nogle af de bedre australske vine en 10-15 år. Det smager utrolig godt. Karakteren må lande på et A.
Karakter: A
Ingen kommentarer:
Send en kommentar