Ben Glaetzer Anaperenna 2010

Navnet Glaetzer, og især Ben Glaetzer, er gået hen og blevet lidt af et kult-brand. Deres topvin Amon-Ra er endda udråbt til noget nær en nyklassiker inden for australsk vin, af den kære Hr. Parker, og jeg skal da ikke være bleg for at indrømme, at jeg også finder den yderst delikat og charmerende, men også bombastisk.

Glaetzer-familien er af tysk afstamning, men emigrerede til Australien i slutningen af det 19. århundrede. Her slog de sig ned i Barossa Valley, hvor de fra et tidligt tidspunkt begyndte at arbejde med druer og vin. Dette fortsatte frem til 1995, hvor Ben Glaetzers far, Colin, etablerede Glaetzer Wine.
Nu er det så Ben selv der står for produktionen, og hans forståelse for gamle traditioner parret med en sans for moderne strømninger, har resulteret i vine der gang på gang leverer, og generelt scorer højt hos alverdens anmeldere.

Efter sigende har Glaetzer-familien fat i nogle af de bedste marker i regionen (men det siger de alle sammen jo), men et faktum er at stokkene alle er af en anseelig alder, og at produktionen er forholdsvis lav.

Dagens vin, som blev drukket i den forgangne weekend, er deres Anaperenna årgang 2010. Navnet er inspireret af den romerske gudinde for det nye år, Anna Perenna, mens symbolet på etiketten er det egyptiske Ankh, som symboliserer solopgang, regeneration og fornyelse - en ny begyndelse. Dette med de egyptiske symboler, er iøvrigt noget der går igen på alle Glaetzers vine.

Anaperenna er et blend på 72% Shiraz og 28% Cabernet Sauvignon, hvor Shiraz-druerne kommer fra mellem 30 og 100 år gamle stokke, mens Cabernet-druerne kommer fra 30 til 130 år gamle stokke. Vinen har ligget på 100% nye egetræsfade i 18 måneder, og holder hele 15% alkohol.

I glasset står den tyk og mørk bordeaux med fede gardiner. Det er tæt, det er bulder og det er brag.
Duften er kraftig og tæt, med lakrids (og salmiak), brændt toast og kaffe.

I munden er det mørk frugt der brænder igennem, med noter af noget krydret. Den er tør, med tanniner og syre der skærer klart og veltrængt igennem den fede frugt. Det er dog den krydrede kraft der skinner igennem - her er ikke megen elegance, men velstruktureret mørk frugt (og dette bør måske ikke overraske, med sådan en australsk basse her).

Det er godt lavet der her, men til en pris på omkring de 230 kroner i Dansk Vinlager i det nordtyske, og i omegnen af de 350-400 kroner herhjemme, så kunne jeg godt have ønsket mig lidt flere detaljer.

Jeg er ikke utilfreds, for det smager rigtig godt, men jeg er bare heller ikke blown away. Karakteren må lande på et C+, herfra. Dog skal det siges, at en vin som denne nok bør ligge en del år før den viser sit fulde potentiale, og derfor kunne jeg godt forestille mig, at med en håndfuld år i kælderen, så viser den noget helt andet frem.

Karakter: C+