Juleaftens vin - var den så god?

Så er juleaften vel overstået, og dermed et kort indlæg om hvordan aftenens vin så var. For hvordan klarede den franske naturvin sig, op imod den skønne and med det sprøde skind og den alt for fede sovs (og det er kun ment kærligt).

Kort sagt, så klarede den sig rigtig fortræffeligt, men lad mig lige kort starte med at fortælle lidt om vinen og vinhuset.

Vinen hed som tidligere sagt LePlan-Vermeersch GT-G 2010, og er fra Rhone-området i Frankrig, og historien om vinmageren er lidt anderledes end de fleste franske producenter.

Han hedder Dirk Vermeersch, er fra Belgien, og så er han tidligere rally-kører, indtil en ulykke satte en stoppe for hans karriere.
Det fik ham til at sadle om, og da konen samtidig læste ønologi i Chateauneuf du Pape, skabte de Domaine LePlan sammen med datteren og hendes mand, som nu er kældermester. Det er altså et rigtigt lille familieforetagende der står bag denne vin.

Jeg hældte vinen på karaffel fire timer før vi skulle spise, da jeg tænkte at en ung fransk vin helt klart ville have godt af lidt ilt - Det tror jeg var en god idé.
Til maden gjorde jeg mig selvfølgelig ikke de store noter, der var ligesom andre ting at fokusere på, men som tidligere sagt klarede vinen sig rigtig godt i forhold til maden. Der var en god og tydelig frugt, såvel i næse som i smag, og en let men tydelig sødme i smagen. Samtidig var der en fin rank syre som denne frugt og sødme nærmest spillede rundt om. Det hele var i balance, og med en lang eftersmag, var der intet problem med at smagen blev totalt overdøvet af julemaden.

Jeg vil give Holmgård ret i, at det her er noget nær den perfekte julevin. Ikke den ultimative, men den gjorde det godt. Den ultimative julevin, den leder vi stadig efter. Der skal jo være et eller andet vi skal skrive om til næste jul.