Jeg skal på ingen måder gøre mig klog på begrebet naturvin, eller forsøge at gå i dybden med hvad det er - det er der andre der er langt bedre til end jeg, men det handler om en tilgang til det at producere vin, hvor blandt andet kærligheden i vinmarken, terroir, økologi og mangel på "tilsætningsstoffer" går op i en højere enhed. Jeg er ikke sikker på jeg rigtig kan flippe over konceptet, men når Pontus Elofsson, manden der har sammensat NOMAs vinmenu, personligt vælger en vin han synes man skal smage, så har man altså bare at være åben. Sådan er det bare.
Vinen Pontus valgte, landede på vores bord via vores gode venner Anna og Christian. Anna er i familie med Pontus, og havde fortalt om den her vininteresserede ven hun har (det er mig), som er glad for australsk vin, og som de skulle besøge i lørdags. Australsk vin fik Pontus til at tænke Shiraz, og da han sværger til både fransk og naturvin, synes han at vi skulle smage en sådan, lavet på Syrah.
Vinen hedder Raffut og er lavet af Sylvain Bock, og var i en årgang 2010, en rigtig god årgang i Frankrig. I glasset fremstod den rød men med en lys gennemsigtig lethed, og da vi nærmede os bunden af flasken (og de sidste dråber i glasset), var det tydeligt at vinen var ufiltreret. Der var en nærmest støvet grums i bunden af mit glas.
Duften var yderst overraskende - der var en kraftig duft af flæsk, som efter lidt tid gik over i popcorn. Spændende og specielt. I munden fortsatte det specielle, da det slog mig hvor nærmest perlende den var i det den ramte tungen. Som min kæreste noterede sig, var det nærmest som om at den havde kulsyrebobler.
Der er ingen tvivl om at den her naturvin havde et eller andet. Den bød på spændende noter jeg ikke rigtig synes jeg genkendte fra andre vine jeg har smagt, og så besad den en nærmest Pinot Noir'sk blidhed, særligt i munden. Denne lette fornemmelse gjorde dog også at vinen fremstod en anelse underspillet, og det var som om at der godt kunne have været lidt mere - mere af et eller andet jeg ikke rigtig kan definere (for pokker det er en dårlig smagenote det her - vi hyggede os vist lidt for godt på aftenen til rigtigt at være koncentrerede). Den var dog dejligt nem at drikke, og jeg er helt sikkert ikke færdig med naturvin - tak til Anna, Christan og Pontus, for dette første møde med de naturlige vine.
Nå ja, og så er det sgu dejligt at se en fransk vin med en gakket etiket. Alt i alt lander vi på karakteren C.
Karakter: C
Ingen kommentarer:
Send en kommentar