mandag den 5. marts 2012

Problemfuld Californien-smagning på Marriott Hotel

Frank leder efter det gode californiske vin
Onsdag i sidste uge bød på stor Californien-smagning på Marriott Hotel i København, og jeg deltog med store forventninger sammen med min gode ven Frank. Egentlig skulle et par andre gutter have været med, men lidt nyfødte børn og noget hustru-sygdom gjorde at de måtte hoppe fra.

For mig handlede smagningen i høj grad om to ting. For det første er Californien et nyt vinområde for mig, og jeg var derfor spændt på at opleve hvad de egentlig kan. For det andet er Pinot Noir-druen også et nyt bekendtskab, og da Californien er blevet ganske gode til den drue (siger nogle), var det jo en perfekt mulighed for at få smagt mere af den. Jeg er nemlig ikke helt overbevist om at druen og mig passer sammen.

Derfor var jeg super glad for at medblogger Nanna fra Vinens Vilde Vesten også ville deltage i arrangementet.  Hun har boet i Californien i lidt over et par år, og er derfor super godt inde i regionen og en stor del af dens vine. Og da hun er en Pinot-pige med stort P, var det jo nærmest perfekt at kunne læne sig lidt (nærmere kraftigt) op ad hendes viden. At sådan en smagning så også er noget nær umulig at navigere rundt i når man ikke kender meget til californisk vin, gør det også bare endnu mere nødvendigt med assistance. Der var ganske enkelt alt for mange borde, med alt for mange vine med ukendte etiketter, til at Frank og jeg havde nogen som helst idé om hvor vi skulle starte.

At hilse på Nanna var altså både et klogt træk men også hyggeligt, da hun var både sød og enormt veloplagt, idet hun på forhånd havde noteret sig en håndfuld huse og vine hun synes vi skulle stifte bekendtskab med. Derfor gik vi i en god time rundt og smagte lidt mere fokuseret på hvad Californien kunne byde på. Både fra de billigere vine, til de lidt dyrere.

Jeg vil ikke gå i detaljer med hvad vi smagte, for efter forholdsvis kort tid havde jeg alt for mange modstridende tanker og følelser. Det var som om at jeg ikke rigtig kunde sætte ord på vinene vi smagte, og efter en tid begyndte de også at blive mere og mere uinteressante.

Jeg tror en stor del af grunden til mine problemer med at sætte ord på det smagte var, at settingen jeg drikker vin i er enormt vigtig for mig. Mine smagsløj er simpelthen ikke trænede nok op til at smage fuldstændig objektivt på en vin, så når jeg står der med en fremmed vin, i et stort rum fuld af alskens godtfolk, så bliver jeg sgu lidt blank. Jeg fik lidt et flashback til de aftener hvor jeg har åbnet en flaske vin, men hvor jeg måske ikke helt har været i stødet til at drikke vin. De aftener findes, og der smager vin mig heller ikke specielt. Jeg nyder dem i hvert fald ikke som når jeg åbner en vin med gode venner.

Mit andet store problem med smagningen var i grunden nok med det californiske vin, eller i hvert fald det vin der var repræsenteret. Jeg noterede mig flere vine som supermarkedskæderne fører, og uden at have et ønske om at lyde alt for snobbet, så havde jeg nok ventet mig vine i en anden klasse. Californisk vin til supermarkedspris er bare ikke interessant. Når det er sagt, så smagte vi en rigtig fin vin, men da jeg fandt ud af at den koster 740 kroner flasken, så må jeg igen korse mig. Det var simpelthen alt for dyrt i forhold til hvad jeg forventer af en vin i den prisklasse.

For skal jeg sammenfatte nogle af de få noter jeg gjorde mig om det smagte, så var det sgu ret ensartet. Pinot'erne var generelt ret pjaskede, men det handler i lige så høj grad om at jeg nok ikke er så god til den drue. Det fine og forfinede som det pjaskede nok dækker over, passer bare dårligt til en gut som mig der mest har drukket italiensk og australsk vin.
Zinfandel'erne var generelt ret krydrede, og Cabernet'erne var røgede og tanninholdige. Nåh ja, og det var jo generelt de tre druer der gik igen når vi taler røde vine.

Samlet set fik jeg en følelse af at meget af vinen var meget ensartet, der var ikke nogle af vinene der blæste mig væk, eller fik mig til at forstå hvorfor Californien er så spændende, og kigger vi pris kontra kvalitet, så er der efter min mening et alt for skævt forhold.

Min slutlige konklusion er at Californien ikke er en region jeg vil jage alt for meget rundt i. Jeg vil rigtig gerne smage godt anbefalede vine derfra, for jeg har jo haft en god oplevelse (og endda med en Pinot), men mødet gennem denne smagning har ikke overbevist mig.
Langsomt er jeg også ved at erkende at Pinot Noir stadig ikke helt er mig. Jeg kan lide den når den byder på lidt mere kraft og saft, men det er jo i bund og grund ikke det størstedelen af Pinot'erne kan, eller skal. De skal jo netop være tilbageholdende, spinkle, fine, osv. Alt det jeg ikke har lært at værdsætte endnu.

Ja, og så fik jeg jo mødt Nanna. Det er jeg glad for, og vil du gerne læse lidt mere detaljeret om nogle af vinene fra smagningen, så har hun lavet nogle rigtigt fine indlæg her og her.

2 kommentarer:

  1. Hej Jesper
    Ærgerligt, at vi ikke fik omvendt dig til californisk vin i denne omgang. Men det kommer forhåbentlig med tiden - jeg giver ikke op så let. :)

    Sjovt nok er din indvending mod Cali-Pinot den modsatte af de fleste andre europæeres. De plejer at klage over, at Cali-Pinot er for store, mørke og søde. Det er ikke nemt at gøre alle tilfreds :)

    Men det var super hyggeligt at møde dig og Frank - har du/I planer om Vini d'Italia i weekenden?
    Alt godt, Nanna

    SvarSlet
  2. Hej Nanna

    Det er jeg glad for at høre. At du ikke så nemt giver op - vil jo stadig gerne lære ;)

    Vi synes også mødet var super hyggeligt, og fedt du tog dig tiden til at "vise os rundt" i det californiske ;) Desværre bliver der ikke tid til Vini d'Italia - det er jo ellers noget mere i min boldgade. Øv.
    Men der skal nok komme andre spændende smagninger, så mødes vi bare der. Jeg skal jo også have kastet lidt australsk efter dig ;)

    Hilsen Jesper

    SvarSlet