Le Ragose Amarone della Valpolicella Classico 2006 gensmagt

For godt tre år siden skrev jeg her på bloggen om mine oplevelser med denne vin. Jeg var mildest talt skuffet og gav den en dårlig karakter (et D+), men det eneste det gjorde var at udstille min egen uvidenhed. Men hey, det er jo hele ideen med denne blog, at jeg skal blive klogere, og det er jeg i den grad blevet.

Allerede dengang var Niels fra Piu Rosso inde over på kommentarsporet med nogle pointere til hvordan god Amarone skal værdsættes, og det, sammen med min egen udvikling med at forstå vin, har været med til at jeg nu går til min sidste flaske med helt ny opmærksomhed.

For vi har jo at gøre med en Amarone. Det betyder vin fra Italien, nærmere bestemt Veneto-området, og lavet på en metode hvor dele af eller alle druerne tørres inden presning. Det giver en mere rosin-agtig drue, som igen betyder man får en kraftigere, mere koncentreret vin. I min gamle optik betød det en vin der var meget mere sød, fed og grænsende til jammy, og den slags findes også - det er den som er blevet nærmest en danskerfavorit.

Men så findes der også den anden slags. Den klassiske slags, som især kommer fra Classico-området, og det er her denne vin hører til. Det betyder ofte vine som er meget mere stringente, med en sødme, bevares, men også meget mere lette og syreholdige.

Det er sidstnævnte vi har fat i med denne Amarone fra huset Le Ragose. Et godt gammelt klassisk hus, der laver Amarone af høj kvalitet, har jeg ladet mig fortælle. Det var jeg selvfølgelig også blevet fortalt sidste gang, men som sagt smager jeg bare vin anderledes i dag, så jeg var utrolig spændt på at lade mit nye jeg gensmage denne vin.

Og hvordan var den så? ... Ganske fantastisk!

Der var den vildeste duft af sveske og tørret frugt, og med ni år på bagen var der også den skønneste duft som kun alder kan give en vin. I munden var der på den ene side det forventelige, masser af tørret frugt og alder, men samtidig også en virkelig fin syre, prikkende sødme på tungespidsen og flot integrerede tanniner der på ingen måder var grussede, men stadig meget tydelige. Der er en vildt flot balance, en flot fylde og så samtidig den fineste elegance.

Det her var god vin - virkelig god vin. Dens rankhed og syre, blandet med det søde og elegante var virkelig lækkert, og noget jeg i dag værdsætter langt højere, end jeg gjorde for bare tre år siden. Vinen har ligget i en række år i kælderen, men nyere årgange koster alt mellem 180 og 260 kroner, alt efter købssted og antal. Pris og kvalitet in mente, så er der ingen tvivl om at det her er fremragende vin - og så er karakteren jo indlysende.

Karakter: B