Det svenske Systembolag har nogle gange lidt anderledes vine på hylderne, ikke mindst denne flaske fra Portugal. Vinen er fra Vinho Regional Lisboa, hvilket er en vinregion nær Lissabon, der både byder på marker nær havet (hvor vinstokkene kæmper i den hårde blæst), men også længere inde i landet, bag beskyttende bakker.
Vinen hedder NBNC No Branding No Cry, og en længere fortælling på etiketten, informerer om at vine normalt er dyre grundet deres navn (hvad enten det er en type af vin (Amarone, Barolo, osv.)), eller om det er navnet på et vinhus - kort sagt, er vine dyre grundet deres brand. Det vil denne vin, og de anonyme producenter gøre op med, og der er derfor 100% fokus på kvalitet, og ikke på branding. Man kan så altid diskutere om en vin, med så skæv en etiket, og med så klart et budskab, ikke selv er med til at skabe sit eget brand. Hmm.
Vinen er lavet på 70% Tempranillo (som hedder Aragonez i Portugal), 20% Castelão og 10% Touriga Nacional, alle fra stokke placeret inde i landet bag bjerge, hvilket beskytter mod den hårde kystvind, og giver optimale forhold til at modne druerne.
Bagetiketten siger at vinen har en god fylde og at den har ligget på ståltanke, og det har de sgu egentlig ret i.
En mellem fylde med en rimelig kraft, en mild sødme, og ellers et noget krydret udtryk som styrer. Svage tanniner og i grunden en fornuftig længde i smagen.
Jeg vil samlet set sige jeg er tilfreds med dette eksperiment, for omregnet koster vinen ikke mere end 48 kroner - til de penge er det sgu en ok smag og fylde. Personligt vil jeg dog nok hellere lægge lidt flere penge, og så drikke vin lidt sjældnere. Da jeg hen mod slutningen af flasken begyndte at bælle, tår efter tår, følte jeg lidt at det hele snerpede sammen, og vinen fremstod lidt for stram.
Samlet set lander jeg på et C, klart med prisen in mente.
Karakter: C
Ingen kommentarer:
Send en kommentar