Roskilde Festival 2013

Stemmen er endnu ikke normal, kroppen virker slidt og der er stadig en følelse af kraftigt søvnunderskud - alligevel har den forgangne uge på Roskilde Festivalen været helt fantastisk. Som altid.

Det var mit 10. år i træk, og som jeg skrev sidste år, er det en uge hvor vinen bliver sat i baggrunden, øllet tager over, og det generelle forfald får lov at råde. Men sidste år blev der ændret på konceptet, da vi både kom forbi vinbaren Malbec inde på festivalpladsen, og drak medbragt vin i lejren.

Den praksis fortsatte i år, da vi havde fået et par flasker sydafrikansk The Grinder Pinotage 2012 med fra Smalle Vine på Frederiksberg.

Første flaske åbnede min ven Palle og jeg, mens vi ventede på at kunne slå lejr. I medbragte plastikvinglas, spankulerede vi rundt mellem folk, og nød de skønne druer. Vi blev endda enige om, at modsat en gå-bajer, som kun bliver mere og mere kedelig som man går, bliver en gå-rødvin kun bedre, da den lette skvulpen får iltet vinen godt igennem.
Det her var en vin der ikke bare smager godt i hjemmet, men som også var rigtig fantastisk som hyggevin på Roskilde - anden vin blev drukket i lejren.
Massere af smag, godt med krydrede noter, fine tanniner og en en kafferistet fornemmelse, var alt sammen med til at give en rigtig fin oplevelse. Og flere noterede sig at den endda gik rigtig godt efter en halv ramme Pale Ale og hjemmerullede smøger. En god oplevelse, og tak til Smalle Vine for den.

Da først festivalpladsen åbnede, besøgte vi selvfølgelig igen Malbec vinbar. Det varme vejr tog fat, og med rette mente Palle at vi skulle drikke hvid i stedet for rød. Valget blev deres dyreste glas (60 kroner), et glas lavet på Viognier. Det var et ok glas, men ikke mindblowing. Jeg prøvede at spørge lidt ind til vinene, men udskænkeren var en ung knægt, som kun kunne fortælle mig hvad der stod af tekst på vinkortet. Det er andet år i træk vi oplever denne service, og det er sgu ikke i orden, når nu man tænker på at det er en vinbar der har slået sig ned på festivalpladsen. Jeg har forståelse for at den gængse festivalgæst ikke går synderlig op i vinnoter, men en vinbar må vel stadig vise et vist niveau? De skal jo gerne overbevise mig om at et genbesøg, i den virkelige verden, er en god idé.

Oh well, Palle købte senere en anden hvid, måse en Chardonnay (hjælp mig lige, Palle), og den var langt bedre. Frisk og sprød, og skar sig læskende gennem sommervarmen.

Og hvad bød Roskilde 2013 ellers på? Ganske meget af det den nu altid byder på. En ny food court bød på alternativer til den sædvanlige festivalmad, men niveauet i madboderne er generelt steget til et acceptabelt niveau de seneste år, så den megen fokus på økologi og ny nordisk virkede sgu en anelse for prætentiøst i min verden - men fint med et alternativ, og dejligt med fornyelse.

Og musikken? Fuck det, det kan du læse om på Gaffa. Jeg er sikkert enig - med mindre de gav Rihanna topkarakter.

Vi er tilbage igen næste år - sikkert med vin, helt sikkert med øl - sådan er det nu trods alt på Roskilde.

Rock On!