Onsdag i sidste uge var kæresten og jeg, på en sjælden barnefri aften, til smagning på Mollydookers årgang 2011-vine på restaurant Reef'N'Beef i København. Det var en aften vi havde set rigtig meget frem til, men som desværre endte som lidt af en skuffelse.
Bag arrangementet stod vinbutikken The Wine Company, og til en pris på 800 kroner for at smage samtlige af årgangens vine (i alt ni styk) samt en fire retters menu, var der grund til at forvente en god og smagfuld aften.
De ni vine vi skulle igennem var delt ud på fire retter, hvilket betød at vi til forretten (kongekrabbe) fik serveret Mollydookers eneste hvidvin, The Violinist.
Til mellemretten (Kænguro Carpaccio) blev der serveret hele tre vine, nemlig Maitre D', Two Left Feet samt The Boxer.
Hovedretten (Grillet okse flank steak) blev ledsaget af igen tre vine, Gigglepot, Blue Eyed Boy og Enchanted Path, og desserten (oste) bød på Carnival of Love samt den fantastiske Velvet Glove.
Alt sammen meget fint, og vi glædede os meget til endelig at kunne smage Mollydookers vine op imod hinanden. Ja, og smage den "billige" serie af vine op imod de noget dyrere, for at se hvor stor forskellen reelt er (aftenens fire første vine koster 160 kroner flasken, de to efterfølgende 300 kroner, derefter to til 500 kroner, og så Velvet glove til 1100 kroner).
Desværre viste aftenens første store skuffelse sig, da værten fra The Wine Company indledte med at fortælle at der desværre var sket en fejl, hvilket betød at hver person kun ville få et enkelt glas til rådighed. WHAT?
Når man til en enkelt ret får serveret op til tre vine, og man kun sidder med ét glas, så betyder det at man må nyde første glas til maden, og derefter drikke de to efterfølgende vine uden mad - de bliver altså smagt under forskellige forhold, hvilket er helt hen i vejret. Alternativt spiser man en tredjedel af retten, høvler første glas, spiser anden tredjedel og høvler andet glas, for så at gå til sidste tredjedel og sidste glas. Nej, forhåbentlig er det tydeligt at det her var et kæmpe problem, og ødelagde fuldstændig muligheden for at smage vinene op imod hinanden. Øv.
Desværre stoppede aftenens skuffelser ikke her. Der blev givet nul information om årets vine, intet om Mollydookers (og især Sparkys) helt specielle tilgang til at "pumpe" smag i druerne og intet om Mollydookers helt store salgsnummer, det famøse Mollydooker-Shake. I stedet blev hver vin fulgt op af en gennemgang af etiketten, hvad den forestillede, og historien bag - alt sammen sjov information fra Mollydookers hjemmeside, som selv min forholdsvis vin-uinteressede kæreste kender til - men fair nok, det er måske historier som ikke alle kender til. Til en så specifik smagning, kunne man bare godt tænke sig lidt mere.
Hvorfor Mollydooker-Shake ikke blev gennemgået, faldt der dog hurtigt en forklaring på. Kæresten og jeg begyndte nemlig at diskutere, hvorfor vinene fremstod så spinkle og i grunden triste. Der var intet af det vi i sin tid faldt for i dem, og vi vurderede at årsagen måtte ligge i et manglende "shake", eller at det var fordi de var så unge. Men vi har før drukket unge Mollydooker-vine, og de har ingen problemer med at banke igennem med fuld kraft. Til gengæld har vi også prøvet at smage vinene både rystet og urystet, og der er der virkelig en stor forskel at spore. Det er ikke salgsgas, når Mollydooker siger at nitrogenen de tilsætter for at konservere vinene, ikke kun konserverer men også komprimerer smagen - shaket er altså nødvendigt for at åbne op for vinene.
For at høre om vinene ikke var rystet, kaldte jeg aftenens vært ned, og efter flere misforståelser omkring mit spørgsmål, fortalte han mig at det slet ikke var muligt at stå og ryste så mange flasker på en aften som denne. Nå ja, og for øvrigt var det heller ikke nødvendigt, for når man skænker op, så blev flasken rigeligt rystet. Nååå ja, og så var det jo altså unge vine, så vi måtte ikke forvente stor smag, men mere en smag af det potentiale der lå gemt i vinene.
Herre gud, hvor skal jeg starte.
Til en Mollydooker release-smagning, hvor alt handler om Mollydooker og vi kun skal smage Mollydooker (så er det slået fast), der forventer jeg at man gør som det er tiltænkt med deres vine. For fanden - deres hofnummer er jo netop det shake, og det åbner altså virkelig de vine op, så hvorfor sylans negligerer man fuldstændig det?
Der udover er jeg slet ikke enig i at en blød, rullende skænkebevægelse er det samme som 30 sekunders hård rysten af flasken. Og hvad med ham der får det første glas? Det glas er jo ikke blevet "rystet" efter den metode.
Nej, helt ærligt, det er bare ikke godt nok. Man ved hvor meget man ca. skal servere, så de vine får man rystet hjemmefra (sikke et held der er skruelåg på Mollydooker-vinene). Alternativt, hvorfor ikke bede gæsterne om at være med i denne lille leg? "Her, fru Olsen, prøv at ryste rødvinen". En annonceret konkurrence viste sig at være intet andet end en tilfældig lodtrækning imellem deltagernavnene - de glade vindere vandt kasketter og plakater. Hvorfor ikke lade disse "præmier" gå til de som havde været med til at Shake?
Ja, spørgsmålene er mange, og desværre endte vi med at gå skuffede fra restauranten. Den manglende mulighed for reelt at smage vinene op imod hinanden var en kæmpe fuser, og når vinene ikke engang var "åbnet op", som de nu engang skal være, og sagtens kan være, trods deres unge alder, så var der ikke meget Mollydooker over dette release-"Party".
Øv.
Øv, hvor nederen - bliver helt arrig på jeres vegne! Lyder super utjekket.
SvarSletMen altså, det der Molly Dooker Shake - har lige googlet det. Har aldrig før hørt om nogen producenter, der bruger denne nitrogen-metode. Kender du til andre end Molly Dooker, der gør det?
Jeg ved, at nogle restauranter og vinbarer har nitrogen-patroner for så at sige at lukke en åben flaske, men har det virkelig nogen særlig stor effekt i en lukket, fyldt flaske, som endda har skruelåg?
Og skader det ikke vinen at blive rystet? Jeg mener, man investerer bl.a. i et vinkøleskab for at sikre sig, at vinene ikke bliver rystet. Lige som man helst skal lade vinene stå og 'samle sig' nogle uger efter man har fået dem hjem netop pga. rystelserne ifm. transporten. I wonder... :)
Ja,virkelig møg.utjekket.
SvarSletAngående Mollydooker shake, så nej, har aldrig før eller siden set den metode hos andre producenter. Første gang virker det virkelig som helligbrøde, men den er god nok, det ændrer helt klart vinen. Forskellen på Mollydookers tilsatte nitrogen, og så den man kender fra vinbarer hvor vinen skal kunne gemmes over flere dage, der ligger forskellen vist i at hos Mollydooker er nitrogenen "blandet" med vinen, hvorfor den skal rystes ud, hvor den på vinbaren ikke er i vinen, men i flaskens tomrum. Giver det mening? ;)
Ideen i at Mollydooker putter det i en lukket fyldt flaske, er for at kunne skære ned på mængden af sulfitter, så vidt jeg har kunnet læse mig til.
Og skader det vinen? Sådan på et molekulemessigt plan, der ved jeg det sgu ikke, men smagsmessigt gør det ikke. Og disse vine er endda vine der kan gemmes i længere tid, og som udvikler sig og smager næsten bedre på anden og tredje-dagen, hvis der er noget tilovers ;)
Og så har jeg engang hørt, at den der med at lade vinene stå og samle sig i nogle dage/uger (hvorfor man så ikke kan købe en flaske vin hjem samme dag som den skal drikkes), det er en skrøne. Det kommer fra gamle dage hvor det meste vin havde bundfald der lige skulle have tid til at falde til bunds igen. Holder den? Det synes jeg, men der er sikkert klogere folk end mig der er af en anden mening ;)
Tak for en god kommentar, Nanna.
Utjekket, ærgerligt, trist, skammeligt og tør jeg sige det…….rent ad Pommern til. Palle sur!
SvarSletNu var jeg der jo godt ikke selv, men det er trist læsning. Har selv været til et lignende arrangement som var Winemakers Dinner på Kokkeriet, og har også en kollega der har været til noget vinaften hos Løgismose.
Idéen med sådan nogle aftener, er at ”nørde” vin og lære noget nyt – og så selvfølgelig bare have en hyggelig aften i byen med lækker mad.
Mine personlige oplevelser (og skuffelser) fra Winemakers Dinner var som følge.
Alt for mange mennesker.
Kunne ikke høre et ord af hvad foredragsholderen sagde.
Stresset miljø pga de mange retter, vinglas, tjenere samt larm.
Det der dog genere mig mest, var egentlig at ingen af bordene snakkede om vin / vinen. Det var som om det bare gjaldt at få drukket en masse, og blive fuld hurtigst muligt.
Det samme oplevede min kollega hos Lægismose. Her var temaet Italieske vine. Også her havde man betalt mange penge for at være med til arrangementet, og håbede på at få lidt mere af vide, end at Nebbiolo bliver brugt til Barolo OG Barbaresco.
Jeg stemmer for et arrangement hvor vinen vitterligt er i højsædet. Lav et lille pølsebord, hvis maden ellers gør projektet for omstændigt (og dyrt). Stå i en rundkreds og snak med personen fra vinslottet. Duft, smag, se, slyng, gurgle og diskuter vinen.
Alt det med at folk skal ryge og snakke i mobiltelefon og snakke om ”Linse og Gustav på nye eventyr” gider jeg ikke! Jaja – jeg er en gammel mand – ved det godt :-). Men det du skriver med, at der kun var et glas pr. person, og ingen information om vinen – det går bare ikke til en kuvertpris på 800 kr. Stram op!!
Håber i det mindste af maden var god. Har aldrig spist der, og tror ikke jeg kender nogle der har :-).
Godt at vi kan afholde vores egne vin-arrangementer i ny og næ. Dem er der ikke en finger at sætte på…..sjovt nok.
Hej Jesper,
SvarSletJeg har spurgt min kemiker-mand, og han siger, at den sikkert er god nok med nitrogenen i selve vinen. Den 'fortrænger' ilten fra vinen, så den ikke kan oxydere. At ryste vinen efter åbning vil svare til en hurtig iltning.
Så vidt jeg kan læse mig frem til, så vil rystelser fremskynde iltningen - det er man ikke interesseret i med modne vine, eller vine man har tænkt sig at gemme længe. Men med vine, der skal drikkes i deres ungdom, skulle det ikke være noget problem. Der er endda dem, der mener, at man uden problemer kan blende vinen med en stavblender!
Se her: http://www.fourhourworkweek.com/blog/2011/12/18/hyperdecanting-wine/
Tilsyneladende er der meget delte meninger om fænomenet bottle shock eller travel sickness i vin. Der er åbenbart ikke noget klart videnskabeligt bevis for fænomenet, men mange branchefolk er overbevist om, at det finder sted og kan ses som svag misfarvning eller uklarhed i vinen, som går væk,når vinen har hvilet sig i nogle uger. Et af mine favorithuse, Williams Selyem, anbefaler altid, at man lader deres vin ligge i 6-8 uger, efter man har modtaget dem, og jeg har aldrig haft lyst til at tage chancen og åbne en af deres (temmelig dyre) skattebasser før tid :)
Hej Nanna
SvarSletFantastisk med sådan en kemiker-mand, der kan gøre os andre lidt klogere, eller mere sikre i vores overbevisninger.
For at plumre det hele lidt mere til, så siger Mollydooker faktisk, at man skal ryste deres vine som er "under to år gamle". Så hmmm.. er de ældre end det, så er det ikke nødvendigt. Betyder det så at skidtet fiser af over en periode på to år (og i så fald hvor hen?). Eller kan nitrogen "gå i sig selv", så det ikke længere er der efter to år? I hvert fald mener mange (både Mollydooker, Atomwine og flere anmeldere), at deres vine skam er gemmevine, som sagtens kan holde 20 år. Om de så udvikler sig i den periode, det er nok en anden snak.
Angående hele det med bottle shock og rystelser i stor og lille grad, så skal jeg ikke gøre mig klog på videnskaben, men jeg er nu ret sikker på at der også ER en del religion i det.
Jeg snakkede med en af ejerne af vinbaren Il Senso, og han fortalte om en tur til en italiensk vingård han havde været på. Der havde han lukket vinen op, og da han trak proppen op - ikke voldsomt, men med et lille "plop" - fik han at vide at han stort set havde ødelagt vinen. Proppen skulle lirkes væk fra flasken uden den mindste lyd eller noget. DET er for mig sgu hysteri ;)
Men som med dig der lytter til Seylem, så lytter jeg jo også til Mollydooker om deres shake, så helt gå imod bedrevidende, det synes jeg sgu heller ikke at man skal ;)
Hej Palle
SvarSletEt langt stykke hen ad vejen er jeg enig med dig. Egentlig kan jeg være ligeglad med hvad folk taler om, bare dem omkring mig gider snakke vin, og dem der ikke gør, er uden for mine øres rækkevide. Er det for meget at bede om?
Jeg var jo selv med på Kokkeriet, og var lige som dig forbavset og skuffet over den tydelige mangel på interesse for den stakkels mand der prøvede at fortælle om sin vin. Den aften fik også et langt og ærgerligt indlæg her på bloggen.
Jeg begynder at tro på, at den bedste måde at smage vine på denne måde, er til egentlige vinsmagninger hos forhandlere. Der er det netop vinen der er i fokus, man bevæger sig rundt til det man vil smage, og der er chance for at få en reel snak.
Eller igen, som du siger - så holder vi skidtet selv ;)