Lørdag aften havde vi besøg af min gode vin-ven Palle og hans kæreste Ditte (og deres dejlige datter), og når de er på besøg, er der ingen tvivl om at der skal god vin på bordet - det bliver belønnet hvis man er en aktiv kommentator her på bloggen ;)
Palle havde medbragt en flaske Villa Travignoli Chianti Rufina som skulle smages som optakt. Det er en flaske vin som i flere anmeldelser er blevet rost til skyerne, og i vores egen lille vennegruppe har den også gået sin sejrsgang, så vi var spændte på at smage den, imens madden stod og boblede færdig.
Det var en rigtig dejlig vin, der trods en noget kort eftersmag, var både kraftig og læskende. Det var en rigtig bællevin, der dog også bød på eg og godt med potent frugtsødme. Helt klart en vin der er de 85 kroner værd som den står til hos Erik Sørensen vin.
Aftenens store nummer var dog den vin som dette indlæg skal handle om. Det er en vin som jeg valgte at servere blindt, da den har en lidt sjov historie som ikke skulle influere på vores første smagning - det var nemlig for os begge første møde med denne vin og dens drue.
Vinen stammer fra Toscana i Italien, og er lavet på den umådeligt sjældne drue Caberlot. Druen har man kun kendt til i ca. 50 år, da ønologen Remo Bordini i starten af 1960'erne finder den blandt de stokke han arbejder med. Han tager den med til sin planteskole, og først i midten af 80'erne får en enkelt vingård tilladelse til at plante denne sjældne drue på en af sine små marker. Det betyder altså, at dette vinhus, Carnasciale, er det eneste vinhus i verden der benytter denne drue, og det gør de i de to vine Il Carnasciale, samt i storebroren Il Caberlot.
I mange år var det stort set umuligt at opdrive disse vine, men med tiden er der blevet tilplantet lidt flere vinmarker, hvorfor der nu kan produceres lidt mere vin af den ædle drue.
Caberlot-druen har fået sit navn ved at sammentrække navnene på druerne Cabernet Franc og Merlot, de to druer som Caberlot læner sig op ad i både udseende og smag, og for Palle og mig var det utroligt spændende at prøve at smage en for os helt ukendt drue.
På aftenen glemte vi helt at tage noter, men vi fik snakket rigeligt om vinen, og Palle har en evne til at huske alt hvad vi siger. Derfor er det hans ord (som jo så er et sammentræk af hans og min samtale) jeg vil bruge til beskrivelsen af denne vin:
Ribs, tobak/cigarkasse, diverse bær, chokolade og vanille (sikkert fra fadene). Fylde saftig, svage/milde tanniner, blød vin, mild alkohol (ikke en solbombe fra den nye verden). God balanceret smag som sagtens kan drikkes nu, men som sikkert kan vinde lidt efter 3-4 år (eller 10-15 indskyder jeg).Indskydes skal det også at den her vin havde den vildeste eftersmag - en smag der bare hang ved, og selv et minut efter, kunne man smage den når man åndede ud gennem næsen. Virkelig fantastisk og lækker.
Der er ingen tvivl om at vi drak denne her vin ung, og til en pris på 399 kroner hos Atomwine, kan vi diskutere om den endnu er pengene værd (men det synes jeg nu at den er). Som Palle også noterede sig, så var det ikke aftenens bedste vin (den kommer i næste indlæg), men det var klart den mest interessante. Det er jeg enig med ham i, især det med at det var den mest interessante, for på sin egen måde kæmpede den helt klart med i kampen om at være aftenens bedste vin.
Palle lander på karakteren B-, og selv lander jeg på et B. Det var en rigtig spændende og lækker oplevelse, og jeg er både interesseret i at smage denne vin om en 10 år, ligesom jeg også er blevet rigtigt interesseret i at smage storebroren, Il Caberlot.
Karakter: B
Ingen kommentarer:
Send en kommentar