torsdag den 5. juli 2012

Villa Jolanda Moscato D'Asti

For ikke så mange uger siden sad kæresten og jeg og kiggede Super Bests tilbudskatalog igennem (jeps, kvalitetstid med kæresten), og der faldt vi over den her flaske Moscato til omkring en 50'er. Nu er vi overordentligt glade for perlende Moscato, og da ingen af os kunne stå for den usandsynligt hæslige flaske, blev en enkelt købt med hjem.

Forleden var der så høj sol, hvilket gav anledning til at få smagt den. Der var dømt topfesen taverna-stemning - selvfølgelig med 90'er ikonet: champagneglas med sort stilk.

Jeg vil ikke gøre så meget ud af dette indlæg, da oplevelsen ikke var noget særligt at skrive hjem (eller på bloggen) om. Yes, det var Moscato D'Asti i smagen, men den var underligt underspillet (læs: der var ikke synderlig megen smag), og boblerne var meget meget svage (blid brus, måske?). Den blev drukket, men vil til hver en tid hellere bruge færre penge og drikke Faktas - den er rigtig god til en varm sommerdag i haven.

Fortsat god sommer.

3 kommentarer:

  1. Kedelige og nærmest udrikkelige Moscato D'Asti'er findes der desværre en del af. Vil derfor lige komme med 2 super gode anbefalinger.

    Den første fik jeg på den italienske vinbar Il Senso for snart mange år siden. Den koster 55 kr glasset på restaturanten, men en hel flaske kan fås for 79 kr via dette link - http://www.distinto.dk/#Moscato_dAsti

    - i øvrigt en side der ejes af samme ejere af Il Senso. Det er et superkøb! BalbiSoprani laver i øvrigt også en dejlig Barolo til prisen.

    Den anden anbefaling kan fås i Irma året rundt, og den er jeg heller ikke blevet træt af endnu. Den hedder Sarotto og ser sådan ud: http://aov.dk/vin/win/index.php?eventid=3137

    I linket står der at man kan få 2 stk for 100 kr. Dette tilbud er jeg personligt aldrig selv stødt på - men 2 for 120-140 kr ses tit.

    Begge vine er selvfølgelig søde i det og let perlende. Dog bliver de aldrig "vamle" og for sukkersøde. De har en dejlig halv-tør eftersmag, der gør at man sagtens kan drikke en flaske selv. Og en hel flaske svarer til 2½ genstand, så det skulle der ikke være nogle problemer med.

    Så køb køb køb og vent på solen kommer frem.

    SvarSlet
  2. Tak, tak, tak Palle, for de fine indspark. Den fra Irma skal jeg da lige have tjekket ud - det er jo ikke lige hver dag jeg kommer forbi Distinto.

    For øvrigt, er der ikke noget med at Jonas (ejeren af Il Senso) ikke ejer Distinto, men bare har et samarbejde med dem om videresalg af vinbarens vine? Ganske fedt at de som vinbar selv står for at besøge vingårde og hente vin hjem.

    Og nu vi er ved Il Senso, så slår det mig pludselig, at årsagen til at de endnu ikke har fået et indlæg, er fordi jeg slet ikke har fået besøgt dem det sidste år. Yes, vandskaden efter regnskyllet for et år siden slog dem ud i en længere periode, men efterfølgende har jeg stadig ikke været dernede. Jeg ved, Palle, at du skal derned på fredag, men vi må også snart derned sammen :D

    Hilsen Jesper

    SvarSlet
  3. Hej Jesper,
    Troede, jeg havde sendt dig en invi til vinsmagning i en af trådene på dine seneste indlæg. Men nu kan jeg ikke finde den. Vil du ikke smide mig en mail på nannawangcarlsen snabela gmail punktum com :) - så prøver jeg igen.

    Håber, du nyder sommeren - jeg har endelig fået ferie - dog kun en uge i
    første omgang, så den skal nydes.

    Vi snakkes, Nanna

    SvarSlet