Mollydooker Velvet Glove 2010

Her er den så, Mollydookers flagskib, vinen vi i over en måned har ventet på at smage - Velvet Glove.

Det var i 2011 at jeg først hørte om det australske vinhus Mollydooker, og efter at have smagt en hel del af deres vine, har det stået klart at på et eller andet tidspunkt, blev jeg også nødt til at smage deres Velvet Glove.

Kæresten var hurtig at overtale, for hun er også faldet pladask for Mollydooker, og for at få prisen ned i et mere overkommeligt leje, fik vi også min gode vin-ven Palle med på ideen. Ideen om at nytårsaften vinmæssigt skulle være Mollydooker-aften.

Som tidligere skrevet, drak vi først Mollydookers The Violinist 2011, samt Gigglepot 2009, hvorefter det var tid til at få åbnet fløjlshandsken.

Egentlig skal jeg sige genåbnet, for efter kraftige overvejelser valgte Palle og jeg at hælde den på karaffel i ca. fire timer, hvilket jeg er sikker på den havde godt af.

Velvet Glove er en vin lavet på 100% Shiraz, og den trækker 15,5% alkohol, hvilket i bund og grund er kedelig data der ligeså godt kunne have beskrevet Mollydookers The Boxer, Blue Eyed Boy eller Carnival og Love. Årsagen til at de har fire vine der alle er lavet på 100% Shiraz, skal findes i deres filosofi om smag, som de selv beskriver som Marquis Fruit Weight.

Denne Fruit Weight beskriver hvor intens frugtsmagen er, samt hvor langt tilbage på tungen smagen "sætter" sig. Jo længere tilbage på tungen (og i munden) smagen efterlader spor, des højere Fruit Weight, og des dyrere (og bedre) vin. Velvet Glove er et overordentligt velvalgt navn, da denne vin har en Fruit Weight på 100%, hvilket vil sige at hele tungen dækkes af smag, som havde den fået en frugtrig fløjlshandske på.

Under selekteringen af druerne, går kun de bedste til Velvet Glove, de næstbedste til Carnival of Love, og så fremdeles. Dette betyder at der ikke nødvendigvis bliver lavet Velvet Glove alle år. Er druerne der ikke til den (læs: kvaliteten er for ringe), bliver den ikke fremstillet.

Bevæger vi os til selve flasken, så er den nærmest et lille kunstværk i sig selv. Jeg har før skrevet om hvordan en sjov eller interessant etiket kan få mig til at blive interesseret i en vin, men her er det hele flasken, og hver en detalje ved den, der vækker ens interesse.

Flasken er formet som en bowlingkegle, og er i mørk brungrønt glas. Når der er vin i, er flasken fuldstændig sort, og ikke til at se igennem. Vinen har skruelåg (det har alle Mollydookers vine), men hen over skruelåget er sat en fløjlsrem, som man bliver nødt til at klippe op, for at få skruelåget af. Fin lille detalje.

Detaljerne fortsætter dog ved både for- og bagetiketterne, der begge er lavet af fløjl, påskrevet med sølvtråd. Det bliver bare ikke mere lækkert og blæret end det. Det er ikke kun en vin man køber her, men også en lille oplevelse. Det er ikke så få mennesker jeg har vist flasken i løbet af december, og alle har synes at det var en alt for blæret vin, og de var spændte på at høre om hvordan den så var.

Med alt dette nævnt, er det svært at trække den længere. Lad os se på hvordan vinen så var.

Udseende: Mørk, mørk, mørk, nærmest sort, men med lilla kant. Tykke gardiner ned ad glassets kanter. Alt i alt meget indbydende.

Duft: Åh ja, hvilken hamrende flot intensitet. Aldrig har jeg duftet en vin der var så kraftig i sit udtryk. Man bedøvedes, men på den helt rigtige og fantastiske måde. Palle byder ind med noter af solbær, egetræ, muldjord, varme og alkohol, men alt sammen i flot balance. Der er ikke nogle indtryk der stikker fuldstændig af, eller som prøver at overdøve de andre.

Smag: Nu bliver det sjovt. Kan smagen virkelig fylde munden så voldsomt ud, som Mollydooker nu selv mener? Åh ja for pokker, også i den grad. Vi diskuterede lidt hvilke noter vi fornemmede, og kom frem til måske solbær, men det er mere selve oplevelsen der er værd at bemærke. Munden fyldes nemlig ganske rigtigt ud med den mest fantastiske kraftige og intense smag, af sol og frugt, og det er vitterlig en smag der lægger sig fra spidsen af tungen, og et godt stykke ned i halsen. Jeg har læst flere beskrive smagen som tyk og olieret, og det gjorde mig en anelse bange, da jeg frygtede en oplevelse ala vinene fra Gotham Wines, men den frygt blev gjort til skamme. Ingen kaffefløde her, bare ren nydelse med en konsistens og fylde som enhver anden god rødvin (beklager hvis du synes Gotham vine er gode).

Eftersmagen er et kapitel for sig, for hånden på hjertet, så hang smagen, endda meget kraftigt, i mere end tre minutter. Man blev bare ved og ved med at kunne smage vinen. Som sagt var vinen også i meget flot balance, og duften af alkohol trådte på ingen måder dominerende igennem i smagen. Tanninerne var til gengæld noget mildere end forventet, men det var på intet måde et problem. Dog diskuterede Palle og jeg hvad vinen vil vinde ved at ligge 10-20-30 år, for den er et overordentligt fantastisk glas vin lige nu.

Pris: 1100 kroner hos Atomwine.

Bedømmelse: Der er ikke så meget mere at sige. Mollydookers vin er en helt fantastisk oplevelse. Det er IKKE fransk finesse, det er sol og sommer, men det er også noget helt specielt. Noget helt sit eget. Jeg vil med glæde gerne drikke en, to, tre flasker mere af den, men problemet bliver prisen. Palle vil hellere have 3-4 flasker Gigglepot til samme pris, og et eller andet sted er jeg enig med ham, for 1100 kroner er mange penge for en enkelt flaske vin. Alligevel får man noget for pengene, som 3-4 flasker Gigglepot ikke kan give. De kan give flere aftener med god vin, men de kan aldrig give den intensitet, og den oplevelse en flaske Velvet Glove giver.

Måske jeg også hellere vil vælge flere aftener med god vin, end en enkelt med en helt fantastisk vinoplevelse, men det siger jeg også kun fordi jeg nu har haft den ene fantastiske aften. Jeg vil ikke udelukke at jeg på et tidspunkt vil have sådan en aften igen, for det var nu noget helt specielt.

Karakter: A+